LA2 metodemanualen

LA2 metodemanualen

FOREBYGGELSE
Trivselsplan
HÅNDTERING
Tryghedsplan
LÆRING
Læringsplan
LA2
Metodemanual til forebyggelse af vold og
fremme af trivsel på botilbud
MANUAL
Publikationen er udarbejdet af Sopra for Socialstyrelsen
2. udgave, juni 2017
Forfattere: Trine Uhrskov og Krista Naver
Trykt udgave: ISBN 978-87-999469-2-1
Elektronisk udgave: ISBN 978-87-999469-3-8
Materialet kan frit downloades på:
www.sopra.dk
www.socialstyrelsen.dk
Design og layout: 4PLUS4
Der kan frit citeres fra manualen med angivelse af kilde.
INDHOLD
FORORD……………………………………………………………………………………………. 5
1. LA2 ……………………………………………………………………………………………….. 7
Målgruppe ………………………………………………………………………………………………………………………………. 7
Læsevejledning ……………………………………………………………………………………………………………………….. 7
Hvad er LA2 …………………………………………………………………………………………………………………………….. 8
LA2s faglige ramme…………………………………………………………………………………………………………………. 14
Kritiske episoder ……………………………………………………………………………………………………………………… 15
Low Arousal…………………………………………………………………………………………………………………………….. 17
Eksempel på LA2 i brug……………………………………………………………………………………………………………. 19
2. TRIVSELSPLANERNE …………………………………………………………………….. 23
Trivselsplanens opbygning ……………………………………………………………………………………………………….. 27
Hvordan laves Trivselsplanen……………………………………………………………………………………………………. 29
Samtaleark 1: Indefra perspektiv: Mine tanker om mig ………………………………………………………………. 32
Samtaleark 2: Mine ressourcer…………………………………………………………………………………………………. 34
Samtaleark 3: Eksempler på ressourcer ……………………………………………………………………………………. 37
Samtaleark 4: Mit Netværk ………………………………………………………………………………………………………. 38
Samtaleark 5: Mine trivselstegn ……………………………………………………………………………………………….. 40
Samtaleark 6: Mine advarselstegn…………………………………………………………………………………………….. 42
Samtaleark 7: Mine belastningstegn …………………………………………………………………………………………. 44
Samtaleark 8: Mine Mestringsstrategier……………………………………………………………………………………. 46
Samtaleark 8: Fælles faglige tilgange ……………………………………………………………………………………….. 51
Samtaleark 9: Mine belastninger………………………………………………………………………………………………. 53
Samtaleark 10: Min Trivselsplan……………………………………………………………………………………………….. 56
Samtaleark 11: Mine/vores ”hvad-kan-vi-gøre-ved-det-strategier” ……………………………………………… 60
Samtaleark 12: Handleplansskema…………………………………………………………………………………………… 66
3. TRYGHEDSPLANERNE…………………………………………………………………… 69
Introduktion til affektmodellen………………………………………………………………………………………………….. 71
Low Arousal strategierne …………………………………………………………………………………………………………. 73
Min Tryghedsplan…………………………………………………………………………………………………………………….. 79
Udløsende årsager…………………………………………………………………………………………………………………… 81
Adfærd og følelser……………………………………………………………………………………………………………………. 83
Fagprofessionel Støtte……………………………………………………………………………………………………………… 85
Mestring …………………………………………………………………………………………………………………………………. 88
Oversigt over spørgsmålene til Min Tryghedsplan ………………………………………………………………………. 91
4. LÆRINGSPLANERNE…………………………………………………………………….. 93
Hvordan laves læringsplanen……………………………………………………………………………………………………. 95
4 LA2
5. IMPLEMENTERING AF LA2 I PRAKSIS…………………………………………….. 100
Erfaringer med implementering af LA2……………………………………………………………………………………… 100
Anbefalinger for implementering………………………………………………………………………………………………. 103
AFSLUTNING…………………………………………………………………………………….. 107
LITTERATURLISTE…………………………………………………………………………….. 108
BILAG……………………………………………………………………………………………….. 110
Bilag 1: Min Trivselsplan…………………………………………………………………………………………………………… 110
Bilag 2: Borgerens samtaleark …………………………………………………………………………………………………. 111
Bilag 4: Samtaleark til fagprofessionelle……………………………………………………………………………………. 124
Bilag 5: Min Tryghedsplan ………………………………………………………………………………………………………… 136
Bilag 6: Tryghedsplan for fagprofessionelle ……………………………………………………………………………….. 137
Bilag 7: Min Læringsplan …………………………………………………………………………………………………………. 138
Bilag 8: Læringsplan for fagprofessionelle ………………………………………………………………………………… 139
Bilag 9: Kristians Trivsels-, Trygheds- og Læringsplan (udfyldt) ………………………………………………….. 140
Bilag 10: Uddannelse i LA2……………………………………………………………………………………………………….. 143
Manual 5
FORORD
I de seneste år har der været flere alvorlige tilfælde af vold og vold med døden til følge på botilbud og
forsorgshjem. Voldstilfældende har affødt en national debat om vold og sikkerhed på botilbud og forsorgshjem –
herunder et øget fokus på, hvordan man kan øge trivslen og nedbringe volden for personale og beboere.
Socialstyrelsen udgiver denne manual, som led i projekt Forebyggelse af magtanvendelse på socialpsykiatriske
botilbud (2014-2017). LA2 manualen omsætter nyeste teoretiske og praksisudviklede viden om forebyggelse af
trusler, vold og magtanvendelse. Materialet er – over en projektperiode på tre år – udviklet, afprøvet og revideret
på baggrund af feedback fra borgere, fagprofessionelle og ledere fra tre socialpsykiatriske botilbud.
LA2 manualen henvender sig til fagprofessionelle, der arbejder med mennesker med psykiske vanskeligheder,
kognitive funktionsnedsættelser og sociale udfordringer, og som gerne vil have inspiration til at forebygge vold på
deres arbejdsplads.
Manualen opererer med tre faser i det voldsforebyggende arbejde: Forebyggelse, Håndtering og Læring.
Anvendelse af LA2 manualen forudsætter introduktion og undervisning.
LA2 manualen trækker på metoden Low Arousal. Og inspireres samtidigt af recovery-perspektivets fokus
på udvikling, deltagelse og borgerens indefra-perspektiv i forhold til drømme, ønsker og håb. Manualen
“manualiserer” på den baggrund mulige veje til oplevelsen af øget kontrol af eget liv. Forskning viser at dette kan
være betydningsfuldt for udviklingen af trivsel.
Forskning viser også, at udviklingen af øget trivsel, for borgere og for fagprofessionelle, kan være en virksom vej
til øget sikkerhed. Øget sikkerhed for alle involverede.
Særlig tak til de borgere, fagprofessionelle og ledere på de involverede botilbud i Frederikshavn, Århus og
Københavns Kommune, som har bidraget til at kvalificere manualen.
Socialstyrelsen
6 LA2
MANUALENS FIGURER
LA2 har to gennemgående figurer: borgeren, der er i centrum for
indsatsen, og den fagprofessionelle med sin fagprofessionelle
værktøjskasse.
Borger
Fagprofessionel
Manual 7
1. LA2
LA2 er inspireret af Low Arousal tilgangen og er udviklet af Sopra i
forbindelse med Socialstyrelsens satspuljeprojekt om forebyggelse af
magtanvendelse i socialpsykiatrien (2014-2017)1
. Materialet er blevet
til i tæt samarbejde med tre socialpsykiatriske botilbud, hvor både
fagprofessionelle og borgere har arbejdet intensivt med at afprøve,
give feedback og dermed udvikle materialet undervejs. Projektet har
til formål at afprøve om metoder, som tager udgangspunkt i dialog og
borgerinddragelse virker reducerende i antallet af kritiske episoder med
vold og trusler om vold og deraf følgende magtanvendelser. De foreløbige
resultater tyder på, at det gør de!
MÅLGRUPPE
LA2 bliver anvendt i samarbejdet mellem unge eller voksne med psykiske
vanskeligheder, kognitive funktionsnedsættelser og sociale problemer,
og de fagprofessionelle, som arbejder med dem. LA2 kan også anvendes
i samarbejdet med unge eller voksne med udviklingshæmning, men
her er det nødvendigt at supplere med andre visuelt understøttede
samtaleredskaber. Materialet bliver brugt i mange forskellige
sammenhænge og typer af tilbud.
LÆSEVEJLEDNING
Med denne manual får du både en introduktion til fundamentet for LA2
og en konkret gennemgang af, hvordan du kan arbejde med Trivsels-,
Trygheds- og Læringsplanerne. Du kan derfor vælge at gå direkte til den
del af manualen, som er relevant, når du skal i gang med at arbejde med
planerne.
I dette kapitel får du først en introduktion til materialesamlingen LA2
og de perspektiver, der er repræsenteret i materialerne. Dernæst
beskriver vi, hvordan LA2 som en recovery- og helhedsorienteret tilgang
er udviklet til direkte borgerinddragelse og velegnet til at understøtte
sektorovergange. Herefter bliver det faglige fundament i form af Low
Arousal tilgangen, som forståelsesramme for sammenhæng mellem
belastning og affekt introduceret, og afslutningsvist bliver du præsenteret
for borgeren Kristian, som har stillet sine erfaringer til rådighed for jer for
at underbygge manualens pointer.
1 http://socialstyrelsen.dk/projekter-og-initiativer/handicap/overskrift-forebyggelse-afmagtanvendelse-pa-botilbud
Socialstyrelsen
Edisonsvej 18, 1.
5000 Odense C
Telefon: 72 42 37 00
www.socialstyrelsen.dk
Sopra
Quintus – Refshalevej 110 A
1432 København K
Telefon: 51 48 85 82
www.sopra.dk
Min Trivselsplan
NAVN
DATO
© Sopra
FOREBYGGELSE
Trivselsplan
HÅNDTERING
Tryghedsplan
LÆRING
Læringsplan
Mine belastningstegn Mine mestringsstrategier
↓
↓
🙂
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Mine advarselstegn Mine mestringsstrategier
Mine trivselstegn Mine trivselsstrategier Belastningsniveau
Min Tryghedsplan
NAVN
FOREBYGGELSE
Trivselsplan
HÅNDTERING
Tryghedsplan
LÆRING
Læringsplan
Optrapningsfase Kaosfase Stabiliseringsfase
Socialstyrelsen
Edisonsvej 18, 1.
5000 Odense C
Telefon: 72 42 37 00
www.socialstyrelsen.dk
Sopra
Quintus – Refshalevej 110 A
1432 København K
Telefon: 51 48 85 82
www.sopra.dk
© Sopra
DATO
Min Læringsplan
NAVN
EPISODE
FOREBYGGELSE
Trivselsplan
HÅNDTERING
Tryghedsplan
LÆRING
Læringsplan
Socialstyrelsen
Edisonsvej 18, 1.
5000 Odense C
Telefon: 72 42 37 00
www.socialstyrelsen.dk
Sopra
Quintus – Refshalevej 110 A
1432 København K
Telefon: 51 48 85 82
www.sopra.dk
© Sopra
8 LA2
I kapitel 2 får du en grundig introduktion til Trivselsplanerne og arbejdet
med dem. I kapitel 3 bliver Tryghedsplanerne gennemgået, og i kapitel
4 får du en indføring i Læringsplanernes opbygning og anvendelse.
Undervejs illustrerer vi arbejdet med materialerne med Kristians
Trivsels-, Trygheds- og Læringsplan, som du også kan finde samlet
bagerst i materialet. Kapitel 5 er vores erfaringer med og anbefalinger i
forhold til implementering af LA2 i praksis.
HVAD ER LA2
LA2 understøtter samtaler om vold og trusler om vold. LA2 kan anvendes
i samarbejdet mellem borgeren og de fagprofessionelle. LA2 kan også
bruges i samarbejdet med borgeren og borgerens selvvalgte netværk, hvis
borgeren ønsker det.
LA2 er inspireret af den oprindelige Low Arousal tilgang. LA2 er udviklet
i tæt dialog med dansk praksis og på baggrund af Uhrskovs analyse
af Low Arousal tilgangen fra 20122
. LA2 er inspireret af recovery
mindsættet (side 9). Vi har også inddraget elementer fra Åben Dialog
(side 10), særligt i forhold til netværksinddragelse, og vi er meget
inspirerede af Feedback Informed Treatment (FIT) (side 10), som metode
til direkte borgerinddragelse. Begge metoder kan med fordel anvendes
samtidig med LA2, som også kan kombineres med andre metoder til
borgerinddragelse. Recoverytilgangen og de to metoder præsenterets kort
nedenfor.
2 Uhrskov, Trine (2012): En undersøgelse af Low Arousal metodens teoretiske grundlag
og de mulige implikationer for den professionelle praksis. Kandidatspeciale på Institut
for psykologi, Københavns Universitet.
LA2 bygger på borgerinddragelse,
helhedsorienteret tilgang, ressourcefokus,
netværksinddragelse og recovery
Manual 9
RECOVERY
Recovery betyder den enkelte borgers individuelle forståelse af
trivsel i tilværelsen og det gode liv. Her er borgeren eksperten, i
eget indefra perspektiv. Den såkaldte erfaringsekspert.
Socialstyrelsen har i 2013 peget på følgende betydningsfulde og
fremmende elementer for borgerens recovery-proces:
ƒ Forbundethed: At opleve gensidige sociale relationer; at få
social støtte af ligesindede, professionelle og netværk; at høre
til i sociale fællesskaber.
ƒ Håb og fremtidsoptimisme: At tro på muligheden for at
komme sig; at være motiveret for og kunne se muligheder for
forandring; at være i relationer som giver håb; at have drømme
for fremtiden.
ƒ Identitet: At få mulighed for at (gen)opbygge en positiv identitet
og overvinde stigmatisering.
ƒ Mening: At få mulighed for at (gen)finde mening med livet og
med de oplevelser, som de psykiske vanskeligheder har udsat
én for. Den enkeltes meningsskabende proces er personlig og
kræver derfor, at der er plads til mange typer ”svar” på, hvad
meningen med vanskeligheder og livet er.
ƒ Empowerment: At genvinde magten over eget liv, finde styrke
til at handle (ved egen hjælp eller med støtte fra andre) og at
få handlemuligheder og kompetencer, som kan skabe positiv
forandring.
Vi anvender recovery-begrebet i forhold til både unge eller
voksne med psykiske vanskeligheder, sociale problemer og
kognitive funktionsnedsættelser. Værdierne og forståelserne,
som ligger i recovery mindsættet, gælder alle mennesker uanset
forudsætninger.
Blickfeldt Juliussen, F et al (2013): Mennesker med psykiske vanskeligheder – Sociale
indsatser, der virker. www.Socialstyrelsen.dk
Borgerens recovery proces
10 LA2
ÅBEN DIALOG
Åben Dialog handler om betydningen af inddragelse af borgerens
selvvalgte netværk (herunder pårørende). Borgerens selvvalgte
netværk har dokumenteret betydning i forhold til borgerens
mulighed for recovery. Intet menneske er en ø i verden. Trivsel i
tilværelsen er tæt sammenvævet med muligheden for udvikling af
kontakt til selvvalgte andre (ikke fagprofessionelle).
Åben Dialog er en netværks- og helhedsorienteret tilgang, der
inddrager relevante fagprofessionelle og private netværk i forhold
til borgerens situation. Tilgangen er baseret på syv principper for
hurtig og samtidig indsats i forhold til borgeren og dennes netværk.
Inddragelse af netværkene sker på baggrund af borgerens ønske.
Som noget af det grundlæggende i Åben Dialog, vægter alle udsagn
lige, og den professionelle rolle er ikke at søge løsninger, men
at give et fagligt perspektiv, som kan supplere borgerens eget og
resten af netværkets perspektiver.
Åben Dialog – metode manual (2014). www.socialstyrelsen.dk
FEEDBACK INFORMED TREATMENT
Feedback Informed Treatment (FIT) spørger systematisk og
vedblivende til borgerens oplevelse af indsatsen og lytter gerne
til borgerens kritik. FIT praktiseres i forhold til mennesker
med psykiske vanskeligheder, kognitive funktionsnedsættelser,
sociale problemer og udviklingshæmning. Den enkelte borger,
erfaringseksperten med indefra perspektivet, er den eneste, som
kan afgøre, om borgeren oplever sig mødt, respekteret og forstået
i mødet med fagprofessionelle. Forskning viser, at effekten af
indsatserne bliver målbart større, når borgeren oplever sig mødt.
Den grundlæggende idé bag FIT er, at den fagprofessionelle
formaliseret opsøger feedback fra de mennesker, de arbejder
med. Feedbacken omhandler borgerens oplevelse af effekten
af behandlingen, samt deres oplevelse af samarbejdet med
de fagprofessionelle. Dette gøres ved at anvende to korte
spørgeskemaer. Feedbacken hjælper de fagprofessionelle og
borgeren med at sikre, at borgeren får det udbytte af behandlingen,
som vedkommende ønsker. FIT er udviklet af Scott Miller fra The
International Center for Clinical Excellence (ICCE).
www.susannebargmann.dk
Miller, S.D. & Bertolino, B. (2016): Feedback Informed Treatment – Danske manualer.
Netværksinddragelse
Kommunikation og Feedback
Manual 11
Borgerens indefra perspektiv
Først og fremmest er LA2 et samtale- og refleksionsredskab,
som har fokus på at forstå borgerens indefra perspektiv. I Min
Trivselsplan er udgangspunktet borgerens indefra perspektiv,
dvs. hvordan borgeren oplever egen trivsel, ressourcer, netværk,
mestringsstrategier og belastninger. Der er fokus på, hvordan
borgeren oplever sin hverdag, og hvordan du som fagprofessionel
kan støtte borgeren i at mestre hverdagslivets udfordringer.
Her kommer borgeren selv til orde, og det er hans eller hendes
oplevelse og forståelse, der er i centrum.
Gennem strukturerede samtaler om borgerens indefra perspektiv,
får borgeren mulighed for, dels at lære sit eget indefra perspektiv
at kende (gennem at blive spurgt ind til det), dels at give sit bud på,
hvordan de kritiske episoder bedst kan forebygges og håndteres,
og hvilken læring, der kan være af en kritisk episode. På den måde
kvalificeres borgerens ekspertposition i forhold til egne værdier og egne
erfaringer. Denne kvalificering skal støtte borgeren i fremtidigt at træffe
flere kvalificerede beslutninger i eget liv (empowerment).
De fagprofessionelles udefra perspektiv
LA2 er også et udrednings- og refleksionsredskab, som tilvejebringer
en samlet beskrivelse af de fagprofessionelles udefra perspektiv på de
kritiske episoder. LA2 hjælper de fagprofessionelle med at beskrive,
hvordan de bedst muligt kan støtte borgeren i at forebygge, håndtere og
mestre de kritiske episoder.
To ekspertpositioner
Gennem oprigtig nysgerrighed overfor borgerens indefra perspektiv, bliver
det muligt at skabe et tæt samarbejde med borgeren om at være sammen
om at reducere de kritiske episoder. Her skal de fagprofessionelles
faglighed og metoder udfoldes sammen med borgerens tanker og ideer,
så borgeren ikke er alene med ansvaret for at finde løsningerne. De
to perspektiver kvalificerer gensidigt hinanden, og derigennem er der
mulighed for forandring i retning af bedre trivsel for både borgere og
fagprofessionelle.
To ekspertpositioner
Borgerens indefra perspektiv
12 LA2
Materialesamlingen
LA2 understøtter samtaler om forebyggelse, håndtering og læring af
kritiske episoder med vold og trusler om vold3,4
. Materialerne kan også
anvendes i forhold til at forebygge, håndtere og lære af andre former for
affektudbrud end vold og trusler om vold.
Der er til hvert niveau udarbejdet to planer. Én udgave med borgerens
indefra perspektiv og én udgave med jeres fagprofessionelle udefra
perspektiv. Begge dele er væsentlige for at forstå kompleksiteten.
På forebyggelsesniveauet arbejder I med Min Trivselsplan og Trivselsplan
for fagprofessionelle, som har borgerens grundlæggende betingelser for
trivsel i fokus samt de ressourcer, barrierer og indsatser, der er centrale
for at fremme bedre trivsel.
På håndteringsniveauet arbejder I med Min Tryghedsplan og Tryghedsplan
for fagprofessionelle, som har de kritiske episoder i fokus, med borgerens
og de fagprofessionelles konkrete og individuelle viden om borgeren og
borgerens samspil med omgivelserne før, under og efter kritiske episoder
med vold og trusler om vold.
3 Uhrskov, Trine (2012): En undersøgelse af Low Arousal metodens teoretiske grundlag
og de mulige implikationer for den professionelle praksis. Kandidatspeciale på Institut
for psykologi, Københavns Universitet.
4 Socialstyrelsen (2015): Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og
forsorgshjem. www.socialstyrelsen.dk
FOREBYGGELSE
Trivselsplan
HÅNDTERING
Tryghedsplan LÆRING
Læringsplan
Manual 13
På læringsniveauet arbejder I med Min Læringsplan og Læringsplan for
fagprofessionelle, som bl.a. afdækker borgerens eksisterende konstruktive
og ikke-konstruktive mestringsstrategier i forbindelse med konkrete
kritiske episoder. Det bidrager til at kvalificere Tryghedsplanen og
Trivselsplanen yderligere og derved forebygge nye kritiske episoder.
Overblik over materialerne:
Borgerens indefra perspektiv Fagprofessionelles udefra
perspektiv
Forebyggelse Min Trivselsplan Trivselsplan for
fagprofessionelle
LA2
manualen Håndtering Min Tryghedsplan Tryghedsplan for
fagprofessionelle
Læring og
refleksion Min Læringsplan Læringsplan for
fagprofessionelle
Alle elementer kan bruges enkeltvis og sammen. Hvis det ikke er muligt
at lave planen fra borgerens indefra perspektiv, kan planen laves fra et
fagprofessionelt udefra perspektiv i stedet. Eller det fagprofessionelle
udefra perspektiv kan supplere borgerens indefra perspektiv. En endnu
bedre mulighed kan være at inddrage borgerens selvvalgte netværk, hvor
det overhovedet er muligt, og borgeren ønsker dette.
Download af materialer og programmer
Alle LA2 materialerne kan downloades på www.socialstyrelsen.dk. De kan
udskrives på papir, og I kan bruge de skrivbare PDF’er i samtaler med
borgere eller til renskrivning efter samtalerne.
For at samtaleark samt Trivsels-, Trygheds- og Læringsplaner skal
fungere korrekt, når du arbejder med dem elektronisk, skal du bruge
Acrobat Reader.
Alle materialerne fås også digitalt og er til at skrive direkte i. Dermed kan
planerne implementeres i de fagprofessionelles dokumentationssystemer.
14 LA2
LA2S FAGLIGE RAMME
Vi har lagt vægt på, at LA2 er recovery- og rehabiliteringsunderstøttende,
og har en helhedsorienteret tilgang, understøtter direkte
borgerinddragelse og er velegnet til at understøtte sektorovergange.
Recovery- og rehabiliteringsunderstøttende
LA2 tager udgangspunkt i borgerens indefra perspektiv. Borgeren er
erfaringsekspert i både egen oplevelse af trivsel og det gode liv og i
egne erfaringer med mestring af kritiske episoder. Det støtter borgerens
personlige recovery proces og gør borgerens viden betydningsfuld.
LA2 tager parallelt udgangspunkt i de fagprofessionelles udefra
perspektiv og giver fagprofessionelle gode muligheder for at stille en
samarbejdsorienteret, tidsbestemt, koordineret og vidensbaseret indsats
til rådighed for borgeren, dvs. at arbejde rehabiliterende5
.
Helhedsorienteret tilgang
LA2 har en helhedsorienteret tilgang til borgeren. Der er både fokus
på borgerens ressourcer og på de belastninger, der kan være i spil i
borgerens hverdagsliv. LA2 sigter på at sætte borgerens ressourcer i spil,
for at få bedre trivsel, og på at samarbejde om at reducere hverdagslivets
belastninger, når det er hensigtsmæssigt.
5 Blickfeldt Juliussen, F et al (2013): Mennesker med psykiske vanskeligheder – Sociale
indsatser, der virker. www.Socialstyrelsen.dk
Helhedsorienteret tilgang
Manual 15
Udviklet til direkte borgerinddragelse
LA2 er udviklet til direkte borgerinddragelse, og vi anbefaler, at I
anvender LA2 i samarbejde med borgerne. Alle centrale pointer i LA2 er
illustrerede. Det understøtter kommunikation og forståelse og dermed
ejerskab i samarbejdet mellem borgere og fagprofessionelle. Det er
grundlæggende i LA2, at kritiske episoder med vold og trusler om vold
løses bedst og mest sikkert i samarbejde med borgeren.
Understøtter samarbejdet om borgeren på tværs af sektorer
LA2 muliggør videndeling om borgeren i forhold til forebyggelse og
håndtering af kritiske episoder i overgange på tværs af sektorer og
fagprofessionelle. Dette er af stor betydning for borgere, som på grund
af psykiske vanskeligheder har hyppig kontakt med flere sektorer
fx socialpsykiatri og sygehuspsykiatri, og for borgere med kognitive
funktionsnedsættelser, der kan have dårlige forudsætninger for at
sikre videndeling mellem fagprofessionelle i forskellige sektorer eller
organisationer.
KRITISKE EPISODER
En kritisk episode er en situation, hvor der er risiko for, at borgeren
udøver vold eller kommer med trusler om vold. I den kritiske episode
er der mulighed for at både borgeren og de fagprofessionelle anvender
forskellige mestrings- og håndteringsstrategier, så borgeren hurtigst
muligt kommer i ro og kontrol.
Kritiske episoder, med vold eller trusler om vold, kan forventeligt
opstå, når mennesker i perioder af deres liv ikke trives og samtidigt er
afhængige af andre menneskers forståelse og støtte i på forhånd givne
rammer sammen med mennesker, de ikke selv har valgt6
. Gennem
omhyggelig forebyggelse, rolig håndtering og nysgerrig læring af kritiske
episoder, er der mulighed for bedre trivsel og udvikling for såvel borgerne
som jer som fagprofessionelle. Borgerens og de fagprofessionelles
oplevelse af tryghed og trivsel i hverdagen er tæt forbundne7,8
.
6 Defactum (2016): Vold på botilbud og forsorgshjem – tværgående analyse af 10 cases
om voldsepisoder.
7 Socialstyrelsen (2015): Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og
forsorgshjem. www.socialstyrelsen.dk
8 SUS (2015): Vi gør det sammen! Brugerinddragelse i arbejdet med at forebygge
konflikter og vold. Projekt Vold som Udtryksform.
16 LA2
Ydermere skaber god trivsel hos borgerne mulighed for, at deres
personlige recoveryproces kan udvikle sig. Kort sagt kan de færreste
mennesker udvikle sig i positiv retning, når der er mange kritiske
episoder.
Når man skal forstå, hvorfor kritiske episoder opstår, og få mulighed
for at arbejde med at nedbringe og nedtrappe dem, er der mange
mulige forståelser på spil. LA2 bygger primært på fire forståelser om,
hvorfor kritiske episoder opstår: ”trivsel og belastning”, ”ressourcer og
mestringsstrategier”, ”samspil og kontekst” samt ”kontrol over eget liv”.
Trivsel og belastning
En væsentlig forståelse af kritiske episoder er, at kritiske episoder opstår,
når borgerens belastningsniveau er for højt, og trivsel derved er i bund.
Et højt belastningsniveau kan opstå som følge af en ubalance mellem
de ressourcer, som borgeren har til rådighed og de belastninger, som er
i spil i borgerens hverdagsliv. Derved er der en sammenhæng mellem
borgerens niveau for belastning og kritiske episoder, som kan føre til
vold og trusler om vold. Grundtanken er, at mennesker, som er i trivsel
og har det godt, sjældent udøver vold eller truer andre9
. LA2 tager afsæt i
Hejlskov-Uhrskovs stressmodel, som er udviklet af Bo Hejlskov Elvén og
Trine Uhrskov10.
9 McDonnell A.A. (2010): Managing Agressive Behavior in Care Settings: Understanding
and Applying Low Arousal Approaches. West Sussex, UK: Wiley-Blackwell.
10 Uhrskov, T & Hejlskov Jørgensen, B (2007): Stress and autism. Presented at the
Meeting of Minds II, Herning.
Balance mellem borgerens
ressourcer og belastning
Manual 17
Ressourcer og mestringsstrategier
En anden forståelse af kritiske episoder er, at kritiske episoder kan
forebygges gennem et aktivt fokus på borgerens ressourcer og borgerens
mestringsstrategier11. Borgerens ressourcer inkluderer også borgerens
selvvalgte netværk. Herved opnår borgeren mere trivsel i eget liv med
mulighed for personlig recovery. Med andre ord ”Det man fokuserer på,
bliver der mere af”12.
Samspil og kontekst
En tredje væsentlig forståelse af kritiske episoder er, at en stor del af
de kritiske episoder kan undgås ved at ændre samspillet mellem de
involverede personer eller på forhold i omgivelserne. Derved kommer
samspillet og konteksten til at spille en central rolle i nedbringelsen og
nedtrapningen af kritiske episoder.
Kontrol over eget liv
En fjerde og meget relevant forståelse er, at borgerens indflydelse
og kontrol over eget liv (empowerment), er en væsentlig faktor
for, at borgeren kan mestre kritiske episoder13,14. Derved bliver
borgerinddragelse et nøglebegreb i det forebyggende arbejde. I LA2 er
borgerinddragelse et konstant omdrejningspunkt. Her kommer borgeren
selv til orde, og det er hans eller hendes oplevelse og forståelse, der er i
centrum.
LOW AROUSAL
LA2 er inspireret af den oprindelige Low Arousal tilgang. Low Arousal er
udviklet i Storbritannien af klinisk psykolog og Ph.d. Andrew McDonnell15
i slutningen af 1990’erne. Andrew McDonnell er grundlæggeren af
organisationen Studio3, som i samarbejde med det danske daværende
Videnscenter for Autisme, fik Low Arousal til Danmark i midten af 0’erne.
Herhjemme er Low Arousal bl.a. repræsenteret ved psykolog Bo Hejlskov
Elvén16, som har videreudviklet Low Arousal i form af den rogivende
pædagogik.
11 ”Evidence-based guidelines to reduce the need for restrictive practices in the disability
sector”. (2011) The Australian Psychological Society.
12 Socialstyrelsen (2015): Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og
forsorgshjem. www.socialstyrelsen.dk
13 Elvén, B.H (2010): Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller
udviklingshæmning. Viborg: Dansk Psykologisk Forlag.
14 McDonnell A.A. (2010): Managing Aggressiv behavior in Care Settings: Understanding
and Applying Low Arousal Approaches. West Sussex, UK: Wiley-Blackwell.
15 McDonnell A.A. (2010): Managing Aggressiv behavior in Care Settings: Understanding
and Applying Low Arousal Approaches. West Sussex, UK: Wiley-Blackwell.
16 Elvén, B.H (2010): Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller
udviklingshæmning. Viborg: Dansk Psykologisk Forlag.
18 LA2
Arousal
Grundtanken i både Low Arousal og LA2 er, at der er sammenhæng
mellem borgerens arousalniveau og kritiske episoder. Arousal kan
forstås som en biologisk funktion, reguleret af signalstoffer, der påvirker
hjernens og kroppens parathed til at reagere på stimuli. En vigtig pointe
er, at denne funktion findes hos alle mennesker dvs. både hos den
fagprofessionelle og hos borgerne.
Høj arousal gør, at et menneske reagerer hurtigere, stærkere og
voldsommere på stimuli end ved lav arousal. Når arousal er høj, er
reaktionerne stærkere, mens evnen til egenkontrol er svagere. Det
øger risikoen for, at en situation udvikler sig til en kritisk episode.
Når belastningen er høj, bliver arousal nemt aktiveret, og evnen til at
bearbejde information falder betydeligt.
Illustration af høj vs. lav arousal:
HØJ AROUSAL LAV AROUSAL
Høj puls Lav puls
Højt blodtryk Lavt blodtryk
Øget blodtilførsel til musklerne Nedsat blodtilførsel til musklerne
Nedsat aktivitet i tarmene Øget aktivitet i tarmene
Øget passage i lungerne Nedsat passage i lungerne
Øget svedudskillelse Nedsat svedudskillelse
Udvidede pupiller Sammentrukne pupiller
Low Arousal tilgangen
Manual 19
Low Arousal tilgangen
Der er tre bærende teser i Low Arousal:
ƒ De fleste borgere, som ofte udøver vold eller trusler om vold, har en let
vakt arousal. Derfor bør vores adfærd forebygge, at borgerens arousal
stiger særligt i kritiske episoder.
ƒ Ofte indgår fagprofessionelles krav eller forventninger forud for en
stor del af den vold og trusler om vold, som borgere udøver. Det kan
derfor gøre antallet af kritiske episoder mindre at tilpasse disse krav.
ƒ Størstedelen af kommunikationen er nonverbal. Det er derfor vigtigt at
tænke over, hvilke nonverbale signaler vi sender, når vi står overfor en
borger, der er i høj arousal.
Low Arousals primære pædagogiske budskab er, at de fagprofessionelle
skal reducere (udsætte eller frafalde) krav i forhold til borgerne og
samtidig beherske rogivende teknikker i de kritiske episoder. Det vil
medføre færre kontroltab for både borgere og fagprofessionelle, færre
kritiske episoder og derved større trivsel for både borgerne og de
fagprofessionelle.
Udover dette er en af Low Arousals styrker, at tilgangen anviser enkle
og konstruktive pædagogiske bud på konfliktnedtrapning og fysiske
konflikthåndteringsmetoder. Disse bliver foldet ud i kapitel 3 om
Tryghedsplanen.
EKSEMPEL PÅ LA2 I BRUG
Et godt sted at starte, når du skal arbejde med LA2, er at udarbejde en
Trivselsplan på dig selv. Gerne samtidigt med andre i din fagprofessionelle
gruppe. På den måde opnår du fortrolighed med materialet og et godt
kendskab til, hvordan det virker.
Når du skal arbejde med LA2 i samarbejde med borgeren, så er et nyt
godt sted at starte, at udarbejde Min Trivselsplan sammen med borgeren.
Når Min Trivselsplan er lavet, og I sammen ved mere om, hvordan
ressourcer, netværk, trivsel og belastning ser ud og opleves af borgeren,
kan I bevæge jer videre til Min Tryghedsplan.
I Min Tryghedsplan taler I om, hvordan I sammen og hver for sig håndterer,
hvis borgeren alligevel bliver så belastet, at han eller hun reagerer med
vold eller trusler om vold.
20 LA2
Til sidst kan I tale om konkrete kritiske episoder for at lære af dem og
forebygge, at en lignende situation udvikler sig på samme måde. Dette
gør I i Min Læringsplan.
Når I har været igennem ovenstående har borgeren en Trivselsplan,
en Tryghedsplan og en eller flere Læringsplaner. Den læring I får af
Læringsplanen, vil som regel skulle tilbage til Tryghedsplanen og måske
også til Trivselsplanen.
Socialstyrelsen
Edisonsvej 18, 1.
5000 Odense C
Telefon: 72 42 37 00
www.socialstyrelsen.dk
Sopra
Quintus – Refshalevej 110 A
1432 København K
Telefon: 51 48 85 82
www.sopra.dk
Min Trivselsplan
NAVN
DATO
© Sopra
FOREBYGGELSE
Trivselsplan
HÅNDTERING
Tryghedsplan
LÆRING
Læringsplan
Mine belastningstegn Mine mestringsstrategier
↓
↓
🙂
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Mine advarselstegn Mine mestringsstrategier
Mine trivselstegn Mine trivselsstrategier Belastningsniveau
Min Tryghedsplan
NAVN
FOREBYGGELSE
Trivselsplan
HÅNDTERING
Tryghedsplan
LÆRING
Læringsplan
Optrapningsfase Kaosfase Stabiliseringsfase
Socialstyrelsen
Edisonsvej 18, 1.
5000 Odense C
Telefon: 72 42 37 00
www.socialstyrelsen.dk
Sopra
Quintus – Refshalevej 110 A
1432 København K
Telefon: 51 48 85 82
www.sopra.dk
© Sopra
DATO
Socialstyrelsen
Edisonsvej 18, 1.
5000 Odense C
Telefon: 72 42 37 00
www.socialstyrelsen.dk
Sopra
Quintus – Refshalevej 110 A
1432 København K
Telefon: 51 48 85 82
www.sopra.dk
© Sopra
Min Trivselsplan
NAVN
DATO
© Sopra
FOREBYGGELSE
Trivselsplan
HÅNDTERING
Tryghedsplan
LÆRING
Læringsplan
Mine belastningstegn Mine mestringsstrategier
↓
↓
🙂
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Mine advarselstegn Mine mestringsstrategier
Mine trivselstegn Mine trivselsstrategier Belastningsniveau
Min Tryghedsplan
NAVN
FOREBYGGELSE
Trivselsplan
HÅNDTERING
Tryghedsplan
LÆRING
Læringsplan
Optrapningsfase Kaosfase Stabiliseringsfase
Socialstyrelsen
Edisonsvej 18, 1.
5000 Odense C
Telefon: 72 42 37 00
www.socialstyrelsen.dk
Sopra
Quintus – Refshalevej 110 A
1432 København K
Telefon: 51 48 85 82
www.sopra.dk
© Sopra
DATO
Min Læringsplan
NAVN
EPISODE
FOREBYGGELSE
Trivselsplan
HÅNDTERING
Tryghedsplan
LÆRING
Læringsplan
Socialstyrelsen
Edisonsvej 18, 1.
5000 Odense C
Telefon: 72 42 37 00
www.socialstyrelsen.dk
Sopra
Quintus – Refshalevej 110 A
1432 København K
Telefon: 51 48 85 82
www.sopra.dk
© Sopra
Min Trivselsplan Min Tryghedsplan Min Læringsplan
Manual 21
Vi har manualen igennem illustreret de centrale pointer med eksempler
fra Kristians Trivsels-, Trygheds- og Læringsplaner, og her er derfor en
introduktion til Kristian:
KRISTIAN
Kristian er 30 år. Kristian har haft angst, paranoide tanker og hashpsykoser. Kristian har været indlagt på
psykiatrisk afdeling over 20 gange gennem årene, og han har senest været indlagt for 2 år siden efter et
totalt sammenbrud.
Kristian kom ud i misbrug som 14-årig, og han var aktiv misbruger, til han var 28 år. Han har i sin lange
periode som aktiv misbruger, levet på gaden, boet på herberg, forsorgshjem og på socialpsykiatriske
botilbud. Kristian har efterfølgende været i en vellykket misbrugsbehandling.
Kristian har siden sin skolegang været i fysisk konflikt med andre mennesker. Kristian har flere gange
været involveret i episoder med vold og trusler om vold. Han har desuden afsonet en dom for vold.
Kristian har været uden misbrug i nu 2 år, og han er godt i gang med sin recovery-proces. Han er på vej fra
et socialpsykiatrisk botilbud ud i egen lejlighed. Der bliver lavet en ordning, hvor det nuværende botilbud
støtter ham i den første periode. Målet er at bo selv – dette er inden for rækkevidde.
Kristian har ikke en færdiggjort uddannelse, og han havde besvær med at lære i skolen. Kristian har
gennem det sidste halve år gennemført et vellykket praktikforløb, hvor han har afprøvet, om han ville være
gartner. Det vil han ikke. Kristian vil nu gerne være pædagog, og han skal snart i praktik igen, hvor han kan
prøve kræfter med dette. Kristian har klare mål om at få sig en uddannelse og et arbejde.
Kristian har et godt netværk i dag. Det har gennem mange år været tyndt, men efter han har været i
behandling, er det langsomt blevet bygget op igen. Der er taget kontakt til gamle relationer og nye er
kommet til.
Kristian er en virkelig person, og navnet er hans rigtige navn. Kristian har indvilget i, at vi må bruge hans
liv, hans historie og hans erfaringer i denne manual. Kristian har i forbindelse med tilvejebringelsen
af denne manual lavet Min Trivselsplan, Min Tryghedsplan og Min Læringsplan. Vi håber i kan bruge
eksemplerne i jeres arbejde.
22 LA2
Recovery
Vi vil gerne sige et kæmpe stort tak til Kristian for at stille sig til
rådighed for os. Vi ved, at det betyder meget for Kristian, at andre
kan lære af hans historie. Vi håber, at I vil tage godt imod Kristians
historie og erfaringer.
LA2 er recovery-orienteret, det betyder, at Low Arousal ikke skal
forstås som en hyldest til ”No Arousal”. LA2 understøtter udvikling
på baggrund af borgerens ønsker, drømme og håb – dette er også
et centralt element i recovery-mindsættet.
God fornøjelse 
23
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
2. TRIVSELSPLANERNE
Dette kapitel er henvendt til dig, som skal i gang med at anvende
Min Trivselsplan i samarbejdet med borgeren og Trivselsplan for
fagprofessionelle. Du kan anvende Min Trivselsplan, hvor der er behov for
i fællesskab at forebygge vold og trusler om vold. Du kan også anvende
Min Trivselsplan, hvor der er behov for i fællesskab at skabe bedre trivsel
i hverdagen for borgeren. Det gør du gennem strukturerede samtaler
om borgerens ressourcer, netværk, hverdagstrivsel, belastninger samt
mestringsstrategier. Grundtanken er, at et godt hverdagsliv er den bedste
måde at forebygge vold og trusler om vold. Mennesker, som har det godt,
udøver sjældent vold mod andre.
Indefra perspektiv
I Min Trivselsplan er udgangspunktet borgerens indefra
perspektiv, dvs. hvordan borgeren oplever egen trivsel,
ressourcer, netværk, mestringsstrategier og belastninger.
Der er fokus på, hvordan borgeren oplever sin hverdag, og
hvordan du som fagprofessionel kan støtte borgeren i at
mestre hverdagslivets udfordringer. Her kommer borgeren
selv til orde, og det er hans eller hendes oplevelse og
forståelse, der er i centrum.
FOREBYGGELSE
Trivselsplan
HÅNDTERING
Tryghedsplan LÆRING
Læringsplan
Borgerens indefra perspektiv
24 LA Sopra
Udefra perspektiv
I Trivselsplan for fagprofessionelle er udgangspunktet et udefra perspektiv,
dvs. hvordan du som fagprofessionel ser borgerens trivsel, ressourcer,
netværk, mestringsstrategier, belastninger og deraf følgende fælles
faglige tilgang. Her er fokus også på, hvordan du som fagprofessionel
kan støtte borgeren i at mestre hverdagslivets udfordringer, så vold og
trusler om vold ikke bliver den eneste mestringsstrategi, borgeren har til
rådighed.
De to ekspertpositioner
Trivselsplanerne giver mulighed for at arbejde med to forskellige
ekspert-positioner. På den ene side borgeren som erfarings-ekspert med
indefra perspektivet i forhold til personlige livserfaringer, drømme og
ideer om, hvad et godt liv er og indeholder. På den anden side dig som
fagprofessionel ekspert med udefra perspektivet i forhold til metoder
og redskaber. De to perspektiver supplerer hinanden og er hver for sig
vigtige.
Trivsel i hverdagen
Trivselsplanerne fokuserer på hverdagstrivsel. Hverdagstrivsel tager
udgangspunkt i borgerens forståelse af det gode liv og den konkrete
udformning af dette i borgerens hverdagsliv. Trivsel er derfor, når
borgeren til hverdag oplever, at det er værd at stå op, og at dagen har et
indhold, der giver mening for ham eller hende.
Dit fagprofessionelle udefra perspektiv
Dialog mellem to ekspertpositioner
25
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
Trivsel i hverdagen kan for mange være svingende. Det giver gode dage,
halvdårlige og dårlige dage. Det er derfor ekstra vigtigt, at vi er med til at
støtte borgerne i at udvikle gode strategier til at vedligeholde trivsel samt
strategier til at mestre de halvdårlige og dårlige dage.
Livsvilkår
LA2 støtter borgeren til at overvinde personlige, sociale og kontekstuelle
barrierer. Samtidigt adresseres omgivelserne, således at disse tilrettes i
forhold til bedre at kunne understøtte borgerens hverdags-trivsel
Balance mellem ressourcer og belastninger
Trivsel er afhængig af, at der er balance mellem de ressourcer, som
borgeren har til rådighed og de udfordringer/belastninger, som borgeren
har i sit hverdagsliv. En udfordring ligger inden for det, som borgeren har
ressourcer til at magte, en belastning ligger uden for det, som borgeren
har ressourcer til at magte. Der er ofte en hårfin balance mellem, hvornår
en ting opleves som en udfordring, og hvornår den samme ting opleves
som belastning. Vi har derfor fokus på, at håndterbare udfordringer ikke
udvikler sig til uhåndterbare belastninger.
U-udnyttede ressourcer
Trivslen kan også være truet, når borgeren ikke har mulighed for
at udnytte sine ressourcer. Kedsomhed og manglen på indhold i
hverdagslivet kan også være en kæmpe belastning for borgere i botilbud.
Her er det af stor betydning at tage udgangspunkt i borgerens ressourcer
og netværk og støtte borgeren i at skabe indhold og mening i tilværelsen
gennem dette. Ofte kan dette være med til at skabe spirende drømme og
håb for fremtiden.
Oplevelsen af sammenhæng
Det er vigtigt for borgeren at forstå sammenhængen mellem belastning
og reaktioner på belastning. Det kan være med til at give en forståelse
af, at lav trivsel ikke kommer ud af ingenting. Nogle gange kan borgeren
og du som fagprofessionel i fællesskab mindske belastningen, andre
?
Samtalerne skaber forståelse og nye
muligheder
26 LA Sopra
gange kan det at forstå sammenhængen mellem belastning og reaktioner
på dette i sig selv være med til at mindske belastningen. Oplevelsen af
sammenhæng og mening i hverdagslivet, kan være afgørende for troen
på, at livet kan blive bedre.
Mestring
Der er belastninger, som borgeren og/eller du som fagprofessionel kan
arbejde på at gøre mindre belastende. Der er andre belastninger, der er
mere langvarige, som kræver længere tids indsats. Det er ofte sådan,
at selv om man arbejder på at reducere belastninger, så skal borgeren
leve med et højt belastningsniveau i perioder af sit liv. Der er derfor både
behov for at arbejde med at belastningerne reduceres og behov for fokus
på gode mestringsstrategier i borgerens hverdagsliv.
I Min Trivselsplan er der mulighed for, i samarbejde med borgeren, at
udvikle gode hverdagsstrategier til at mestre et højt belastningsniveau.
Det er også muligt at arbejde på konkrete indsatser eller løsninger, der
reducerer en belastning.
Trafiklys
Borgerens trivsel kan visuelt angives på den farveskala, som vi kender
fra trafiklys. Fordelen ved trafiklysskalaen er, at det er lettere at
kommunikere med borgeren og andre fagprofessionelle om borgerens
trivselsniveau.
Trivsel (grøn)
Når borgeren trives og har ressourcer til de udfordringer og belastninger
han eller hun har, ligger borgeren i det grønne område (trivselsområde).
Her er det muligt for borgeren at udvikle sig, være social og afprøve nye
strategier.
Advarsel (gul)
Hvis borgeren ikke helt har ressourcer til at klare de belastninger, han
eller hun har, er borgeren i det gule/orange område. Her er der risiko for,
at borgeren bliver mere svingende, og borgeren har flere adfærdstegn
på dette. Når borgeren selv, eller du som fagprofessionel, genkender
advarselstegnene, er det noget, I skal handle på. I dette område er der
gode muligheder for, at du som fagprofessionel kan samarbejde med
borgeren om, at aktivere borgerens ressourcer og forandre de ting, som
spænder ben for trivslen.
Belastning (rød)
Hvis borgeren har langt flere belastninger, end han eller hun har
ressourcer til at klare, ligger borgeren i det røde område og udviser
sandsynligvis tegn på belastning. Borgeren har meget svært ved at
fungere i hverdagen, og handling er nødvendigt. I dette område har
borgeren brug for din fagprofessionelle hjælp til at få det godt igen.
Belastningsniveauet kan visuelt angives på
den farveskala, som vi kender fra trafiklys
27
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
Borgeren kan samtidig være så belastet, at han eller hun har svært ved
at samarbejde om at tage imod hjælpen. Der er større risiko for kritiske
episoder.
TRIVSELSPLANENS OPBYGNING
Kernen i Trivselsplanen er en visuel model, som illustrerer
sammenhængen mellem belastning og trivsel.
Trivselsplanens grundmodel består af:
ƒ Modelrammen
Et koordinatsystemet som illustrerer sammenhængen mellem trivsel
og belastning
ƒ Advarselslinje og sårbarhedslinje
En illustration af overgange mellem trivsels-, advarsels- og
belastningsniveau
ƒ Belastninger
Forhold i borgerens hverdag som forøger belastningsniveauet
Den samlede Trivselsplan
En færdig Trivselsplan viser på en enkel måde et sammenhængende
billede af borgerens niveau for trivsel. Den beskriver borgerens tegn
på trivsel, belastningsfaktorer og gode hverdagsstrategier til enten at
vedligeholde trivsel eller til at få en bedre hverdag.
Ud fra det overblik kan borgeren og du som fagprofessionel samarbejde
om forståelsen af situationen, borgerens belastningsniveau og de
handlinger, det giver anledning til.
I Min Trivselsplan er der i venstre side et trivselsbarometer, som giver
overblik over borgerens individuelle tegn på trivsel og belastning, og i
højre side et overblik over borgerens individuelle mestringsstrategier.
I Trivselsplan for fagprofessionelle er der også i venstre side borgerens
trivselsbarometer, og i højre side et overblik over de fælles faglige
tilgange, du som fagprofessionel har erfaring med eller forventning om,
støtter borgeren i at vedligeholde sin trivsel og stabilisere og reducere sit
belastningsniveau.
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 10 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Mine belastningstegn Mine mestringsstrategier
↓
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Min Trivselsplan
Mine advarselstegn Mine mestringsstrategier
Mine trivselstegn Mine trivselsstrategier Belastningsniveau
Navn:
Dato:
1. Tegn en kurve over dit belastningsniveau
2. Når du har tegnet kurven, så skal du sætte dine belastninger ind under kurven
↓
🙂
28 LA Sopra
Du kan som fagprofessionel bruge overblikket i fælles faglig tilgang til
at beskrive, hvordan I som fagprofessionelle bedst kan møde borgeren
i hverdagen med udgangspunkt i det trivselsniveau, som borgeren har.
Derved tilpasser du den fælles faglige tilgang til borgeren, og du kan være
med til at forebygge, at vi utilsigtet er med til at forvente ting af borgeren,
som han eller hun måske ikke kan magte, og derved er med til at belaste
borgeren yderligere. Du er også med til at forebygge kritiske episoder
med vold og trusler om vold, som ofte opstår, når belastningsniveauet er
højt, og borgeren bliver mødt, som om han eller hun var i trivsel .
Borgerens aktuelle tilstand
Min Trivselsplan er et billede på borgerens aktuelle tilstand, og den
udarbejdes for ”den aktuelle periode”. Det er en god ide at forny og ændre
i Min Trivselsplan, hvis der sker ændringer i borgerens tilstand eller
levevilkår.
Trivselsplan med belastninger, trivselsbarometer og overblik over borgerens personlige
mestringsstrategier. I Trivselsplan for Fagprofessionelle er borgerens mestringsstrategier erstattet
af de fagprofessionelles fælles faglige tilgange ift. den enkelte borger
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 10 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Mine belastningstegn Mine mestringsstrategier
↓
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Min Trivselsplan
Mine advarselstegn Mine mestringsstrategier
Mine trivselstegn Mine trivselsstrategier Belastningsniveau
Navn:
Dato:
1. Tegn en kurve over dit belastningsniveau
2. Når du har tegnet kurven, så skal du sætte
dine belastninger ind under kurven
↓
🙂
29
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
HVORDAN LAVES TRIVSELSPLANEN
Når du i samarbejde med borgeren vil lave Min Trivselsplan, starter du
med at introducere borgeren til Min Trivselsplan og det helhedssyn, den
repræsenterer. Du kan fx vise den visuelle grundmodel og gennemgå
et simpelt eksempel fra dig selv eller borgeren. Du kan fortælle, at Min
Trivselsplan både sætter fokus på trivsel og de ressourcer og netværk,
som er så vigtige for borgerens hverdagstrivsel og på de belastninger,
som kan stå i vejen for trivsel. Ofte er det sådan, at når man starter med
at tale om ressourcer og netværk, så er der en sikker base at tale om
udfordringer og belastninger ud fra.
I en eller flere samtaler afdækker du sammen med borgeren hans eller
hendes:
ƒ Ressourcer og netværk
ƒ Tegn på hverdagstrivsel, advarselstegn og tegn på belastning
ƒ Strategier til at vedligeholde trivsel
ƒ Strategier til at mestre et højt belastningsniveau
ƒ Handlemuligheder til at stabilisere og reducere belastning
ƒ Muligheder for at bedre borgerens trivsel og input til handleplanen
No size fits all
Samtalearkene og det fysiske materiale er ikke nødvendige for at have
samtaler med udgangspunkt i Min Trivselsplan med borgeren. Vi har gode
erfaringer med at gå ture og snakke om emnerne, hvor Trivselsplanens
elementer, så bliver udfyldt efterfølgende. Det er vigtigt at holde sig for
øje at ”No size fits all” – altså at det er ikke alle borgere, som har lyst til at
arbejde med papir og blyant. Andre kan bedre snakke, mens de går ture,
og andre igen har brug for, at samtalen bliver taget over opvasken. Det er
op til dig og dit kendskab til borgeren at tilpasse formen til borgeren. Og
endnu bedre kan du samarbejde med borgeren om at finde den bedste
måde at arbejde med Min Trivselsplan.
Samtaleark
I Min Trivselsplan er der en række samtaleark, som leder jer sikkert
igennem samtalerne. Du kan bruge dem, når det giver mening for
borgeren og fremmer samtalen. Der er ikke en rigtig eller forkert
rækkefølge for samtalearkene, men nummereringen indeholder et forslag
til rækkefølge, som du kan tage udgangspunkt i.
Samtaleark 2-4 har selvstændig værdi, da de fokuserer på borgerens
ressourcer og netværk. Selvom borgerens ressourcer ikke indgår i selve
Trivselsplanen, er de vigtige og kan ikke springes over. Ressourcearkene
anvendes i udviklingen af gode mestringsstrategier.
30 LA Sopra
Samtaleark 5+6+7+8+9 er støtteark, der bruges i forbindelse med
afdækkende samtaler om elementerne i Min Trivselsplan. I kan derfor
arbejde direkte i Min Trivselsplan, hvis det giver mest mening, og I kan
bruge samtalearkene, hvis der er behov for flere nuancer.
Samtaleark 10 er den samlede Trivselsplan og svarer til omslaget i den
trykte udgave.
Samtaleark 11 og 12 er støtteark til samtaler om at vedligeholde
borgerens ressourcer og reducere borgerens belastning, som kan
indarbejdes i borgerens pædagogiske plan.
Trivselsplanerne har følgende samtaleark:
Samtaleark Min Trivselsplan Trivselsplan for
fagprofessionelle
1 Indefra perspektiv Udefra perspektiv
2 Mine ressourcer Borgerens ressourcer
3 Forslag til ressourcer
4 Mit netværk Borgerens netværk
5 Mine trivselstegn Borgerens trivselstegn
6 Mine advarselstegn Borgerens advarselstegn
7 Mine belastningstegn Borgerens belastningstegn
8 Mine mestringsstrategier Fælles faglig tilgang
9 Mine belastninger Borgerens belastninger
10 Min Trivselsplan Trivselsplan
11 Hvad kan vi gøre ved det?
12 Handleplansskema
På de næste sider er de enkelte samtaleark illustreret, og du får en
introduktion til anvendelsen af dem i samarbejdet med borgeren.
Anvendelsen af samtalearkene i Trivselsplan for fagprofessionelle er
ikke særskilt introduceret, men anvendes i de sammenhænge, hvor I
diskuterer og planlægger jeres faglige indsats.
Hvis borgeren selv vil føre pennen, kan det være nemmere for ham eller
hende at huske, hvad I har talt om. Du kan også tilbyde at skrive, hvis du
vurderer, det fremmer samtalen bedre.
31
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 12 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Mål for indsats:
Betydning for mig:
Forhindring for:
Planlagt indsats for at hæve sårbarhedslinjen
Indsats:
Iværksættes sammen med: Evaluering:
Iværksættes dato: Evalueringsdato:
Planlagt indsats for udvikling af strategier
Indsats:
Iværksættes sammen med: Evaluering:
Iværksættes dato: Evalueringsdato:
Planlagt indsats for kompenserende indsatser
Indsats:
Iværksættes sammen med: Evaluering:
Iværksættes dato: Evalueringsdato:
Handleplansskema Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Arbejde
Økonomi
Familien
Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 11 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Hvad kan vi gøre ved det?
Ideer til indsatser
Mål for indsats:
Muligheder for at hæve sårbarhedslinjen? 1. mulighed
2. mulighed
Muligheder for udvikling af strategier? 1. mulighed
2. mulighed
Muligheder for kompenserende indsatser? 1. mulighed
2. mulighed
Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Arbejde
Økonomi
Familien
Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 9 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Mine belastninger
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Dine belastninger skal overføres til Min Trivselsplan eller samtaleark nr. 10.
Mine mestringsstrategier
¨ Jeg kan bruge kroppen fx gå, vandre, løbe, cykle
¨ Jeg kan sørge for at få noget at spise og drikke
¨ Jeg kan bruge naturen til afslapning fx sidde på en bænk
¨ Jeg kan få en god snak med nogen, som lytter
¨ Jeg kan stå op og komme ud af sengen
¨ Jeg kan snakke med nogle fra mit netværk
¨ Jeg kan få støtte til at ordne min bolig
¨ Jeg kan bruge mere tid på mine interesser og hobbyer
¨ Jeg kan gøre noget, som gør mig glad
¨ Jeg kan gøre noget, som giver mig energi
¨ Jeg kan være stille sammen med andre
¨ Jeg kan tage imod omsorg fra andre
¨ Jeg kan gøre noget, som giver mening
¨ Jeg kan forsøge at overholde mine aftaler, hvis det er muligt
¨ Jeg kan justere i min plan for dagen, hvis der er behov for det
¨ Jeg kan finde bagdøre og udveje, hvis planen ikke holder
¨ Jeg kan bruge mere tid i fællesskabet
¨ Jeg kan bruge mindre tid i fællesskabet
¨ Jeg kan få ekstra medicin
¨ Jeg kan få NADA
¨ Jeg kan bede om hjælp til at løse problemet
¨ Jeg kan forsøge at komme afsted på arbejde
¨ Jeg kan forsøge at komme afsted i skole
¨ Jeg kan få hjælp til at komme op om morgenen
¨ Jeg kan ringe til en ven
¨ Andre mestringsstrategier:
Dine mestringsstrategier skal overføres til Min Trivselsplan eller
samtaleark nr. 10.
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 8 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 7 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Mine belastningstegn
Sæt kryds ved de belastningstegn, som du har oplevet hos dig selv, og som du vil kunne
genkende, hvis du oplever dem igen. Dine belastningtegn skal overføres til Min Trivselsplan
eller samtaleark nr. 10.
Almindelige belastningstegn:
¨ Isolerer mig
¨ Tager ikke telefonen, når den ringer
¨ Lukker ikke døren op, når nogen banker på
¨ Magter ikke at tage imod hjælp
¨ Orker ikke personalet
¨ Orker ikke andre mennesker
¨ Står ikke op af sengen
¨ Sover ikke
¨ Sover hele tiden
¨ Tror ikke på at livet bliver godt igen
¨ Afviser kontakt med personalet
¨ Spiser ikke
¨ Drikker ikke
¨ Har tankemylder
¨ Mangler overblik
¨ Er modløs
¨ Tager intet initiativ
¨ Tager ikke min medicin
¨ Ordner ikke min bolig
¨ Kommer slet ikke på arbejde
¨ Deltager ikke i fritidsaktiviteter
¨ Oplever udvikling/opblussen af symptomer på psykisk lidelse
¨ Mit misbrug tager over
¨ Har selvmordstanker og -trusler
¨ Andre tegn:
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 6 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Mine advarselstegn
Sæt kryds ved de advarselstegntegn, som du har oplevet hos dig selv, og som du vil kunne
genkende, hvis du oplever dem igen. Dine advarselstegn skal overføres til Min Trivselsplan
eller samtaleark nr. 10.
Almindelige advarselstegn:
¨ Er ked af det
¨ Har svært ved at sove
¨ Sover for meget
¨ Kan ikke rumme andres irriterende bemærkninger
¨ Får lyst til at skælde ud
¨ Smækker med døre
¨ Råber højt
¨ Bliver let ked af det
¨ Bliver let vred
¨ Har svært ved at stå op om morgenen
¨ Er irritabel
¨ Søger konflikter
¨ Har svært ved at huske
¨ Løser problemer dårligere end sædvanligt
¨ Har svært ved øjenkontakt
¨ Ryger/drikker mere end sædvanligt
¨ Har kort lunte
¨ Isolerer mig
¨ Er følsom over for lyd
¨ Er følsom over for lugt
¨ Er følsom overfor lys
¨ Bekymrer mig meget
¨ Har problemer med at udføre ting, jeg plejer at kunne
¨ Har svært ved at koncentrere mig
¨ Misser aftaler
¨ Er fysisk urolig og rastløs
¨ Har svært ved at komme i bad
¨ Får ikke børstet tænder
¨ Får ikke klippet negle
¨ Får ikke redt hår
¨ Holder boligen dårligere end ellers
¨ Har tankemylder
¨ Andre tegn:
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 5 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Mine trivselstegn
Sæt kryds ved de trivselstegn, som du har oplevet hos dig selv, og som du vil kunne
genkende, hvis du oplever dem igen. Dine trivselstegn skal overføres til Min Trivselsplan
eller samtaleark nr. 10.
Almindelige tegn på trivsel og velbefindende:
¨ Har lyst til at være sammen med andre
¨ Har humor
¨ Har god søvn og døgnrytme
¨ Er sammenhængende i tanker og tale
¨ Deltager i sociale aktiviteter
¨ Hører musik, synger eller nynner
¨ Spiser sammen med andre
¨ Går ture
¨ Nyder naturen
¨ Dyrker motion
¨ Går op i mine hobbyer og interesser
¨ Opsøger selskab
¨ Kan rumme andres irriterende bemærkninger
¨ Er i kontakt med mit netværk
¨ Bruger mine ressourcer
¨ Tager hensyn til andre
¨ Passer mit arbejde
¨ Kommer til tiden
¨ Går i bad
¨ Børster tænder
¨ Holder min bolig
¨ Har overskud til at rumme forskellige følelser
¨ Har styr på alkohol og andre stimulanser
¨ Tager min medicin
¨ Andre tegn:
Fagprofessionelle
Indercirkel
Mellemcirkel
Ydercirkel
Slægt
Indercirkel
Mellemcirkel
Ydercirkel
Andre (naboer, venner)
Indercirkel
Mellemcirkel
Ydercirkel
Arbejde, skole
Indercirkel
Mellemcirkel
Ydercirkel
Familie
Indercirkel
Mellemcirkel
Ydercirkel
Familie
Mig
Slægt
Fagprofessionelle Andre (naboer, venner)
Arbejde, skole
Ydercirkel
Mellemcirkel
Indercirkel
Mit netværk
Redskabet Netværkskort anvendes i Åben Dialog, og er udtaget af Metodemanual for Åben Dialog.
Den fulde metodemanual er at finde på Socialstyrelsens hjemmeside: http://socialstyrelsen.dk/udgivelser/metodemanual-for-aben-dialog
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 4 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 3 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Eksempler på ressourcer
¨ Relationer
(familie, venner og professionelle)
¨ Fællesskaber
(fx kor, idrætsklub, filmklub, frivilligt arbejde)
¨ Interesser
(fx mærkelige havdyr, historiske begivenheder, de indre dele af en bilmotor, katte)
¨ Hobbyer
(fx kreative aktiviteter, fysisk aktivitet, spil, film og bøger, madlavning og bagning,
have og planter, fotografi, gåture, musik, pusle med kæledyr)
¨ Basale behov
(Du mærker dine basale behov som sult, tørst, træthed, kulde, varme osv.)
¨ Talenter
(fx at læse, regne, have gehør, farvesans, være god til dyr, ”grønne fingre”)
¨ Uddannelser
(gennemført helt eller delvist)
¨ Beskæftigelse
(i form af tilknytning til en arbejdsplads eller alternativ beskæftigelse)
¨ Personlige egenskaber
(fx at være empatisk, omsorgsfuld, omhyggelig, tænksom, lærenem, hyggelig, charmerende)
¨ Handleevner
(fx at du tager initiativ til at vaske tøj, gøre rent, købe ind, lave mad, gå til tandlæge, ringe til
familien, tilbyde at hjælpe en ven osv.)
¨ Beder om hjælp
(fx at du sender en sms, ringer til en ven, kontakter de fagprofessionelle)
¨ Motivation til forandring
(noget du gerne vil gøre, opleve, se, høre eller fortælle)
¨ Håb og drømme for fremtiden
¨ Værdier, overbevisninger som du har om, hvad der er vigtigt og rigtigt
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 2 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Mine ressourcer
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 1 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Indefra perspektiv: Mine tanker om mig
Alle samtalearkene findes digitalt, så du har mulighed for at renskrive
det, I taler om i samtalerne. Det er op til borgeren, om han eller hun helst
vil beholde den håndskrevne eller den renskrevne udgave. Husk på at
Min Trivselsplan er borgerens plan, og det er borgeren, som bestemmer,
hvordan den skal bruges. Det er med til at understøtte ejerskab og
recovery.
Samtalearkene i Min Trivselsplan
32 LA Sopra
Samtaleark 1:
Indefra perspektiv: Mine tanker om mig
Som det allerførste skal du forklare indefra perspektivet for borgeren
og fortælle om Min Trivselsplan som en beskrivelse af borgerens egen
oplevelse af hverdagen.
Det er altid en god idé at forsøge at tale med borgeren om hans eller
hendes perspektiv, og I kan overveje at invitere borgerens selvvalgte
netværk ind i samtalerne om Min Trivselsplan, hvis borgeren ønsker det.
Du kan fx sige:
Min Trivselsplan tager udgangspunkt i dit indefra perspektiv.
Dit indefra perspektiv handler om, hvad du tænker om dig og dit
hverdagsliv. Dit indefra perspektiv handler om dine drømme og håb
for hverdagen og fremtiden.
Man kan sige, at du er ekspert på dig, hvordan du har det, og hvad
der virker for dig.
Min Trivselsplan udforsker dit indefra perspektiv, og gør dig til en
mere kvalificeret ekspert på dig.
Min Trivselsplan handler om, hvordan du har det i din hverdag –
både når du har det godt, og når du ikke har det så godt.
Med Min Trivselsplan kan vi tale om nogle af de ting, som er vigtige
for dig, for at du har det godt i hverdagen.
Med Min Trivselsplan kan vi snakke om:
ƒ Dine ressourcer og dit netværk
ƒ Hvordan du kan mærke og se, hvordan du har det i hverdagen
ƒ Hvordan du kan holde fast i de gode dage
ƒ Hvordan du kan klare de dage, som ikke er gode
ƒ Hvordan du kan håndtere ændre på de ting, som spænder ben i
hverdagen
→
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 1 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Indefra perspektiv: Mine tanker om mig
Indefra perspektiv
33
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
Samtale med Kristian om indefra perspektivet
Det giver rigtig god mening for Kristian at tale med Trine fra sit indefra perspektiv, og han har nemt ved at sæte ord på
indefra perspektivet.
Kristian bruger nogle gange Trines udefra perspektiv til at få øje på nye sammenhænge og nye vinkler på sit indefra
perspektiv. Kristians Trivselsplan er Kristians beskrivelse af hans perspektiv på eget liv, drømme og håb for fremtiden.
Hvis Kristians Trivselsplan bliver for fyldt med Trines udefra perspektiv, kommer Trivselsplanen til at være for langt
væk fra Kristian. Så kan Kristian ikke bruge den i sit hverdagsliv.
Kristian er på vej til at fyte i egen lejlighed, og han har derfor behov for at styrke sine relationer og aktivere de
ressourcer, han har. Det ville være en mulighed at have de samme samtaler, hvor Kristian inviterer sit selvvalgte
netværk med. Vi overvejer, om vi skal have nogle samtaler med netværket hen over vinteren.
←
Hvis det er nyttigt for dig, kan jeg komme med nogle forslag fra mit
udefra perspektiv. Men du er den eneste som ved, om de forslag
passer til dig. Det er derfor dig, som bestemmer, hvad der skal stå
i Min Trivselsplan. Min Trivselsplan er din plan for, hvordan du kan
have det godt i dit hverdagsliv.
I udarbejdelsen af Trivselsplan for fagprofessionelle, hvor det er udefra
perspektivet der afdækkes i en faglig reflekterende samtale, kan
I overveje, hvilke muligheder I har for at få jeres fagprofessionelle
hypoteser og antagelser om borgeren be- eller afkræftet.
34 LA Sopra
Samtaleark 2:
Mine ressourcer
Ressourcearkene (samtaleark 2+3+4+5) er vigtige og udarbejdelsen af
dem styrker både borgerens egen bevidsthed om sine ressourcer og dit
fagprofessionelle blik for borgerens ressourcer. Ressourcearkene indgår
som de eneste ikke i Trivselsplanens kernemodel. Du skal derfor støtte
borgeren i at huske og bruge ressourcerne ift. at styrke hverdagstrivsel og
mestring.
Ressourcer er mange ting og forskellige for forskellige mennesker. Det
er borgerens ressourcer, som gør hverdagen meningsfuld, og det er
ressourcer, som han eller hun kan trække på, når belastningsniveauet
bliver for højt.
Du kan fx sige:
I dag skal vi snakke om dine ressourcer.
ƒ Ressourcer er mange ting
ƒ Ressourcer gør dig glad
ƒ Ressourcer giver dig lyst og mod til at stå op om morgenen
ƒ Ressourcer giver livsglæde og mening
ƒ Ressourcer har værdi for dig
ƒ Ressourcer er små dagligdags ting
ƒ Ressourcer giver liv og næring til håb og drømme
Et godt sted at starte er at snakke om de små og store ting, som
gør, at du har en god dag.
ƒ Hvad kan gøre din dag til en god dag?
ƒ Er det noget du gør?
ƒ Nogle tanker du har?
ƒ Nogle rutiner som er vigtige?
ƒ Nogle hobbyer du interesserer dig for?
ƒ Nogle steder du tager hen?
ƒ Nogle mennesker du snakker med?
ƒ En særlig kage eller en god kop kaffe?
→
Borger med ressourcer
35
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
←
Har du nogle forslag til, hvad dine ressourcer er?
Vi kan kigge på samtaleark 3 og se, om det kan give dig nogle gode
idéer.
Hvis det er nyttigt for dig, kan jeg komme med nogle forslag fra mit
udefra perspektiv. Men du er den eneste som ved, om de forslag
passer til dig.
I samtaleark 2 noteres de ressourcer som du i samtalen med borgeren
identificerer. Du kan på samtaleark 3 få inspiration til afdækningen af
borgerens ressourcer, da mange borgere har svært ved at få øje på egne
ressourcer.
36 LA Sopra
Samtale med Kristian om ressourcer
Kristian har en klar oplevelse af at
have mange ressourcer. Det er tydeligt,
at Kristian bliver glad og opmuntret
af at tale om sine ressourcer, og han
bliver oprigtig stolt af at have så mange
ressourcer, eferhånden som de bliver
skrevet ned.
Trines fokus handler om at hjælpe
Kristian med at overføre de overordnede
ressourcer til konkrete oplevelser fx
siger Kristian, at han er stædig. Trine
spørger ind til, hvordan Kristian oplever
det i sin hverdag, og han kommer frem
til, at han gennemførte et til tider svært
praktikforløb på et gartneri, selvom han
fandt ud af undervejs, at han ikke vil være
gartner. Den konkrete oplevelse af at
gennemføre et praktikforløb på grund sin
stædighed, er en kæmpe sejr for Kristian.
På mange måder er det en milepæl i
Kristians recovery-proces.
Kristian refekterer til sidst over, at hvis
vi havde lavet Mine ressourcer, mens han
var i misbrug og havde store psykiske
vanskeligheder, så havde der ikke været så
mange aktive ressourcer som nu. Derved
bliver samtalearket Mine Ressourcer en
tydeliggørelse af den proces, som Kristian
har været igennem. For Kristian giver det
håb og tro på, at hans liv er på rete vej.
I Kristians eksempel på ressourcer er det især nogle personlighedstræk, som Kristian er opmærksom på som
ressourcer hos sig selv. Kristian har helt sikkert også ressourcer uden for sig selv, som han ikke har fået med i den
afdækning. Det kunne fx være hans familierelationer.
Kristian bruger ikke samtaleark 3 i samtalen om ressourcer, da han selv kommer på eksemplerne.
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 2 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Mine ressourcer
Jeg er glad for nye
projekter:
– Jeg er stædig
– Jeg har gå på mod
– Jeg er nysgerrig
Jeg er vedholdende, så
længe jeg kan se en
mening med det, som jeg
skal gøre.
Jeg bliver ved, også selvom
det er kedeligt arbejde
Jeg gennemførte min
praktik som gartner, også
selvom jeg fandt ud af, at
jeg ikke skulle være gartner
alligevel.
Jeg er forstående over for
andre.
Jeg er god til at tage andres
perspektiv.
Jeg har fundet ud af, at jeg
ikke kan lave om på andre,
så jeg prøver at lave om på
mig, hvis det er nogen, som
betyder nok for mig.
Jeg er nørd:
Når jeg interesserer mig for
noget, så går jeg all in på det.
Jeg elsker viden, og jeg sætter
mig ordenligt ind i det, som
interesserer mig.
Jeg har to hobbyer: dyr og
planter. Det fælles for begge
hobbyer er, at jeg interesserer
mig for genetikken.
Hobbyerne giver mig selvværd,
og jeg får anerkendelse både
fra andre og mig selv.
Hobbyerne fjerner også fokus
fra svære tanker.
Jeg har nogle mål og
drømme:
Jeg vil have et sted at bo
Jeg vil have en uddannelse
Jeg vil have et job
Jeg vil have et godt og
stabilt parforhold
Jeg vil udvide mit netværk
med nye venskaber
Jeg vil fastholde de
venskaber jeg har
Jeg vil fortsætte den
udvikling, som jeg er i gang
med
37
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
Samtaleark 3:
Eksempler på ressourcer
Når du taler med borgeren om hans
eller hendes ressourcer, kan du bruge
samtalearket med eksempler som
element i samtalen. Det kan hjælpe,
hvis borgeren har svært ved at finde
frem til sine egne ressourcer og
nemmere kan forholde sig til en liste
med ideer. Borgerens egne eksempler
skrives ind i felterne på samtaleark 2.
Du kan fx sige:
Her er en liste med forskellige
ressourcer. Nogle af dem passer
måske på dig. Du kan krydse af,
hvis nogle af dem passer på dig.
Bagefter kan vi skrive dem ind
på samtaleark 2.
Prøv at se, om du kan finde
nogle gode eksempler fra din
hverdag.
Det er godt at finde frem til
nogle helt konkrete eksempler.
De konkrete eksempler gør, at vi
sammen kan arbejde på, at der
bliver mere af det i hverdagen.
En hverdag som tager
udgangspunkt i dine ressourcer
giver livsglæde og mening.
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 3 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Eksempler på ressourcer
¨ Relationer
(familie, venner og professionelle)
¨ Fællesskaber
(fx kor, idrætsklub, filmklub, frivilligt arbejde)
¨ Interesser
(fx mærkelige havdyr, historiske begivenheder, de indre dele af en bilmotor, katte)
¨ Hobbyer
(fx kreative aktiviteter, fysisk aktivitet, spil, film og bøger, madlavning og bagning,
have og planter, fotografi, gåture, musik, pusle med kæledyr)
¨ Basale behov
(Du mærker dine basale behov som sult, tørst, træthed, kulde, varme osv.)
¨ Talenter
(fx at læse, regne, have gehør, farvesans, være god til dyr, ”grønne fingre”)
¨ Uddannelser
(gennemført helt eller delvist)
¨ Beskæftigelse
(i form af tilknytning til en arbejdsplads eller alternativ beskæftigelse)
¨ Personlige egenskaber
(fx at være empatisk, omsorgsfuld, omhyggelig, tænksom, lærenem, hyggelig, charmerende)
¨ Handleevner
(fx at du tager initiativ til at vaske tøj, gøre rent, købe ind, lave mad, gå til tandlæge, ringe til
familien, tilbyde at hjælpe en ven osv.)
¨ Beder om hjælp
(fx at du sender en sms, ringer til en ven, kontakter de fagprofessionelle)
¨ Motivation til forandring
(noget du gerne vil gøre, opleve, se, høre eller fortælle)
¨ Håb og drømme for fremtiden
¨ Værdier, overbevisninger som du har om, hvad der er vigtigt og rigtigt
38 LA Sopra
Samtaleark 4:
Mit Netværk
På netværkskortet17 sætter I sammen fokus på borgerens relationer.
Relationer er alle de relationer til andre mennesker, som har betydning
for borgeren. Borgerens netværk er en ressource, som gør hverdagen
meningsfuld og en ressource, som han eller hun kan trække på i
hverdagen, og når belastningsniveauet bliver for højt. Borgerens netværk
er også en adgang til borgerens egen historie, verden udenfor og
samfundslivet, og samtalen kan give anledning til kontakt til nye eller
gamle personer i netværket.
Ud fra netværkskortet afdækkes, hvem der er en del af borgerens
netværk. I den forbindelse kan følgende spørgsmål være gode at stille
borgeren:
Du kan fx sige:
Dine relationer er de mennesker, som har betydning for dig på
en eller anden måde. Det kan være, følelsesmæssigt, praktisk,
tidsmæssigt, fysisk, el.lign. Når andre mennesker har betydning, er
de en ressource, som du har i dit liv, og som har betydning for dig
og omvendt.
ƒ Hvilke vigtige personer findes i dit liv?
ƒ Hvem tager del i dit liv lige nu?
ƒ Hvem kender til, hvordan du har det i dag?
ƒ Hvem ved noget om dit liv?
ƒ Hvem kan du tale med?
ƒ Hvad betyder det for dig?
Sammen laver I en liste over personer i borgerens netværk. I afdækker
både det private netværk, som dækker over pårørende til borgeren og
det professionelle netværk, som er personer, hvis job gør dem til en del
af borgerens netværk. Det private netværk dækker bl.a. over familie,
kæreste, venner, naboer, men kan i øvrigt være hvem som helst, så længe
borgeren betragter vedkommende som en del af sit private netværk. Det
professionelle netværk kan fx være socialrådgiveren, sagsbehandleren fra
jobcentret, psykologen, læreren m.fl.
17 Dette samtaleark er med stærk inspiration og direkte lån fra manualen til Åben Dialog
som findes på Socialstyrelsen website
Fagprofessionelle
Indercirkel
Mellemcirkel
Ydercirkel
Slægt
Indercirkel
Mellemcirkel
Ydercirkel
Andre (naboer, venner)
Indercirkel
Mellemcirkel
Ydercirkel
Arbejde, skole
Indercirkel
Mellemcirkel
Ydercirkel
Familie
Indercirkel
Mellemcirkel
Ydercirkel
Familie
Mig
Slægt
Fagprofessionelle Andre (naboer, venner)
Arbejde, skole
Ydercirkel
Mellemcirkel
Indercirkel
Mit netværk
Redskabet Netværkskort anvendes i Åben Dialog, og er udtaget af Metodemanual for Åben Dialog.
Den fulde metodemanual er at finde på Socialstyrelsens hjemmeside: http://socialstyrelsen.dk/udgivelser/metodemanual-for-aben-dialog
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 4 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Netværkskort
39
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
Bagefter placerer I personerne i netværkskortet. Personerne skal
placeres i de relevante felter i den afstand fra borgeren, som føles rigtig
for borgeren (indercirkel, midtercirkel og ydercirkel).
Samtale med Kristian om hans netværk
Kristian er meget optaget af at arbejde
med Mit netværk. Det er nok det
samtaleark i Min Trivselsplan, som har
størst betydning for Kristian. Kristian har
en synlig og tydelig AHA oplevelse af, at
hans netværk er større, end han troede.
Kristian refekterer over, at hans netværk
var meget småt, mens han var i misbrug
og havde psykiske vanskeligheder, men
at det faktisk er blevet stort gennem de
sidste 2 år.
Kristian har brugt sit netværk i den
svære proces med at få fast grund under
fødderne igen. Han har selv taget kontakt
til gamle relationer undervejs, som han nu
har jævnlig kontakt til. Kristians netværk
har en stor betydning i hans recoveryproces.
Det er tydeligt, at Kristian har fået
fagprofessionel støte til at tage fat i sit
gamle netværk, da Kristian selv var for
fyldt af dårlig samvitighed til at tage
kontakt.
Det er også tydeligt, at Kristian stadig har
brug for sit netværk – men hvem har ikke
det?
Intet menneske er en ø.
Fagprofessionelle
Indercirkel
Mellemcirkel
Ydercirkel
Slægt
Indercirkel
Mellemcirkel
Ydercirkel
Andre (naboer, venner)
Indercirkel
Mellemcirkel
Ydercirkel
Arbejde, skole
Indercirkel
Mellemcirkel
Ydercirkel
Familie
Indercirkel
Mellemcirkel
Ydercirkel
Familie
Mig
Slægt
Fagprofessionelle Andre (naboer, venner)
Arbejde, skole
Ydercirkel
Mellemcirkel
Indercirkel
Mit netværk
Redskabet Netværkskort anvendes i Åben Dialog, og er udtaget af Metodemanual for Åben Dialog.
Den fulde metodemanual er at finde på Socialstyrelsens hjemmeside: http://socialstyrelsen.dk/udgivelser/metodemanual-for-aben-dialog
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 4 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Mor, Far, Søster, Frits
Mormor, Line + familie
Fætter + Kusine
Rikke, Diana
Mie, Jonas,
Rina, Anette,
Peter og Leon
Jonas og Alberte
Jonas og
Christian
Claus og Bente
Fars familie
Diana, Christian
Rina, Leon,
Agnes
René (sagsbehandler),
René (botilbud) Kollegaer fra
praktiksted
40 LA Sopra
Samtaleark 5:
Mine trivselstegn
Tegn på trivsel er gode at være opmærksomme på, og trivsel kan se
meget forskellig ud hos forskellige mennesker. Det kan give mening at
være opmærksom på både ydre og indre tegn på trivsel. De ydre tegn
på trivsel er synlige og genkendelige og giver mulighed for respons fra
omverdenen. De indre tegn på trivsel er det kun borgeren selv, der kender
til, og de giver ikke omgivelserne mulighed for respons.
Når du taler med borgeren om tegn på trivsel, kan du bruge arbejdsarket
med eksempler som element i samtalen. Det kan hjælpe, hvis borgeren
har svært ved at formulere, hvordan han eller hun oplever trivsel.
Arbejdsarket med eksempler på trivselstegn har flest ydre tegn på trivsel.
Indre tegn på trivsel kan være positive følelser og stemninger, som
borgeren sætter ord på i samtalen. De eksempler, som er vigtigst for
borgeren eller borgerens egne ord for trivsel, føres ind i Min Trivselsplan.
Du kan fx sige:
Dine trivselstegn beskriver, hvordan du har det, og hvad du gør, når
du har en god dag – det er det grønne område.
Her er en liste over nogle forskellige trivselstegn.
Nogle af dem passer måske på dig.
Du kan krydse af, om nogle af dem passer på dig.
Bagefter kan vi skrive dem ind i Trivselsplanen.
Prøv at se, om du kan finde nogle gode eksempler fra din hverdag.
Det er godt at finde frem til nogle helt konkrete eksempler.
De konkrete eksempler gør, at du bedre kan genkende tegn på
trivsel i din hverdag.
Hvis det er nyttigt for dig, kan jeg komme med nogle forslag fra mit
udefra perspektiv. Men du er den eneste, som ved, om de forslag
passer til dig. Det er derfor dig, som bestemmer, hvad der skal stå.
Trivselstegn
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 5 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Mine trivselstegn
Sæt kryds ved de trivselstegn, som du har oplevet hos dig selv, og som du vil kunne
genkende, hvis du oplever dem igen. Dine trivselstegn skal overføres til Min Trivselsplan
eller samtaleark nr. 10.
Almindelige tegn på trivsel og velbefindende:
¨ Har lyst til at være sammen med andre
¨ Har humor
¨ Har god søvn og døgnrytme
¨ Er sammenhængende i tanker og tale
¨ Deltager i sociale aktiviteter
¨ Hører musik, synger eller nynner
¨ Spiser sammen med andre
¨ Går ture
¨ Nyder naturen
¨ Dyrker motion
¨ Går op i mine hobbyer og interesser
¨ Opsøger selskab
¨ Kan rumme andres irriterende bemærkninger
¨ Er i kontakt med mit netværk
¨ Bruger mine ressourcer
¨ Tager hensyn til andre
¨ Passer mit arbejde
¨ Kommer til tiden
¨ Går i bad
¨ Børster tænder
¨ Holder min bolig
¨ Har overskud til at rumme forskellige følelser
¨ Har styr på alkohol og andre stimulanser
¨ Tager min medicin
¨ Andre tegn:
41
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
Samtale med Kristian om hans tegn på trivsel
I Kristians Trivselsplan er det Kristians egne ord for
trivselstegn, der er skrevet ind i Min Trivselsplan. Kristian har
mange gode beskrivelser af sine ydre tegn på trivsel, advarsel
og belastning. Vi bruger god tid på at udforske dem sammen.
Kristian har ikke så mange beskrivelser af sine indre tegn på
trivsel, advarsel og belastning. Kristians tegn på trivsel kan du
se her og i Kristians Trivselsplan bagerst i kapitlet18
.
18 Eksempellisten er ikke anvendt i samarbejdet med Kristian om at lave Min Trivselsplan.
Mine trivselstegn Belastningjgskændes med hende, når jeg har det
sådan
Jeg bevæger mig hurtigt
Jeg har et højere toneleje
Jeg har en anderledes mimik
Jeg er tit skarp i mine udmeldinger
Jeg er i godt humør
Jeg har overskud til at vende det negative
til noget positivt
Jeg har overskud til at være social
Jeg har ro i det kropslige
Jeg har god kontakt til mor
Jeg kan abstrahere fra alt det som
irriterer mig
Jeg har overskud til at ordne de praktiske
ting i lejligheden
Jeg har ro i det kropslige
Følelsesmæssige relationer (kæreste)
Praktik
Når hobbyerne driller
Venskaber

42 LA Sopra
Samtaleark 6:
Mine advarselstegn
Et advarselstegn er et psykisk eller fysisk tegn på, at borgerens
belastningsniveau ligger mellem advarselslinjen og sårbarhedslinjen. Der
vil være ændringer i adfærden, som det er muligt for borgeren selv eller
dig som fagprofessionel at se og lægge mærke til.
Når tegnene genkendes af borgeren eller dig som fagprofessionel, har
borgeren mulighed for at bruge sine egne mestringsstrategier, og du
har mulighed for at sætte ind med tiltag, der stabiliserer og reducerer
belastningsniveauet.
Advarselstegnene kan være ydre eller indre, dvs. tegn der er synlige for
omgivelserne, og tegn der alene kan vides af borgeren selv. De indre
advarselstegn er også vigtige at handle på, men fordi de er usynlige for
omgivelserne, er det nødvendigt, at borgeren selv kan genkende dem og
gøre opmærksom på dem.
Når du taler med borgeren om advarselstegnene, kan du bruge
samtalearket med eksempler på advarselstegn som element i samtalen.
Samtalearket kan hjælpe, hvis borgeren har svært ved at formulere sig
om, hvordan han eller hun oplever forhøjet belastning.
Du kan fx sige:
Dine advarselstegn er en måde at beskrive, hvordan du har det, og
hvad du gør, når du har en halvdårlig dag – det er det gule/orange
område.
Her er en liste over nogle forskellige advarselstegn.
Nogle af dem passer måske på dig.
Du kan krydse af, om nogle af dem passer på dig.
Bagefter kan vi skrive dem ind i Trivselsplanen.
Prøv at se, om du kan finde nogle gode eksempler fra din hverdag.
Det er godt at finde frem til nogle helt konkrete eksempler.
De konkrete eksempler gør, at du selv og andre bedre kan
genkende, advarselstegnene i din hverdag.
Hvis det er nyttigt for dig, kan jeg komme med nogle forslag fra mit
udefra perspektiv. Men du er den eneste som ved, om de forslag
passer til dig. Det er derfor dig, som bestemmer, hvad der skal stå.
Advarselstegn
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 6 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Mine advarselstegn
Sæt kryds ved de advarselstegntegn, som du har oplevet hos dig selv, og som du vil kunne
genkende, hvis du oplever dem igen. Dine advarselstegn skal overføres til Min Trivselsplan
eller samtaleark nr. 10.
Almindelige advarselstegn:
¨ Er ked af det
¨ Har svært ved at sove
¨ Sover for meget
¨ Kan ikke rumme andres irriterende bemærkninger
¨ Får lyst til at skælde ud
¨ Smækker med døre
¨ Råber højt
¨ Bliver let ked af det
¨ Bliver let vred
¨ Har svært ved at stå op om morgenen
¨ Er irritabel
¨ Søger konflikter
¨ Har svært ved at huske
¨ Løser problemer dårligere end sædvanligt
¨ Har svært ved øjenkontakt
¨ Ryger/drikker mere end sædvanligt
¨ Har kort lunte
¨ Isolerer mig
¨ Er følsom over for lyd
¨ Er følsom over for lugt
¨ Er følsom overfor lys
¨ Bekymrer mig meget
¨ Har problemer med at udføre ting, jeg plejer at kunne
¨ Har svært ved at koncentrere mig
¨ Misser aftaler
¨ Er fysisk urolig og rastløs
¨ Har svært ved at komme i bad
¨ Får ikke børstet tænder
¨ Får ikke klippet negle
¨ Får ikke redt hår
¨ Holder boligen dårligere end ellers
¨ Har tankemylder
¨ Andre tegn:
43
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
Samtale med Kristian om hans advarselstegn
I Kristians Trivselsplan er det Kristians egne ord for
advarselstegn, der er skrevet ind i Min Trivselsplan19
.
Kristian har mange gode beskrivelser af sine ydre tegn på
trivsel, advarsel og belastning. Vi bruger god tid på at udforske
dem sammen.
Undervejs i samtalen går det op for Kristian, at det gule
område er meget vigtig for ham. Hvis først han kommer op i
det røde område, så tager det ofe lang tid at komme ned igen.
Trine foreslår, at det gule område er en form for alarmklokke,
som kalder på opmærksomhed og handling. Det er Kristian
helt enig i.
Kristian laver en overskif for sine følelser og adfærd i det
gule område: ”Jeg har en masse varm luf, som skal lukkes ud”.
Den overskrif giver rigtig god mening for Kristian, og han
vender tilbage til den i resten af samtalerne. Navngivningen
gør det letere for Kristian at tale om, hvordan det er at være i
det gule område.
19 Eksempellisten er ikke anvendt direkte i samarbejdet med Kristian om at lave Min Trivselsplan, men har været inspiration til de
spørgsmål, som blev stillet i afdækningen.
Mine advarselstegn Mine trivselstegn Belastningsniveau
Jeg trækker mig fra sociale sammenhænge
Jeg sover ikke om natten
Jeg snerrer ad folk
Jeg nørder i hobbyer
Jeg laver hulefinten i hulen
Jeg laver hulefinten uden for hulen
Jeg er ofte stille ude
Jeg bliver let irriteret
Jeg har en masse varm luft, der skal ud
Jeg får lyst til at kommentere al ting
Jeg har ingen kontakt til mor for at passe
på vores relation, for jeg kommer tit til at
skændes med hende, når jeg har det
sådan
Jeg bevæger mig hurtigt
Jeg har et højere toneleje
Jeg har en anderledes mimik
Jeg er tit skarp i mine udmeldinger
Jeg er i godt humør
Jeg har overskud til at vende det negative
til noget positivt
Jeg har overskud til at være social
Jeg har ro i det kropslige
Jeg har god kontakt til mor
Jeg kan abstrahere fra alt det som
irriterer mig
Jeg har overskud til at ordne de praktiske
ting i lejligheden
Jeg har ro i det kropslige
Følelsesmæssige relationer (kæreste)
Praktik
Når hobbyerne driller
Venskaber

44 LA Sopra
Samtaleark 7:
Mine belastningstegn
Belastningstegn er, som ordet siger, tegn på at en borger er belastet.
Hvis belastningsniveauet er over borgerens sårbarhedslinje i en længere
periode, er der risiko for, at han eller hun udvikler, vedligeholder eller
forværrer behandlingskrævende psykiske vanskeligheder. Et højt
belastningsniveau kan også stå i vejen for en bedring i borgerens psykiske
tilstand og øge risikoen for kritiske episoder.
Når man ligger over sin sårbarhedslinje i lang tid, vil både advarselstegn
og belastningstegn være til stede på samme tid. Belastningstegnene kan
også være de samme som advarselstegnene, så der kan være tale om
en forværring, hvor de får et overtag over borgeren. Når borgeren er over
sin sårbarhedslinje, kan de sædvanlige strategier til at håndtere sine
symptomer svigte og gøre borgeren særligt sårbar.
Når du taler med borgeren om belastningstegnene, kan du, hvis det
er nødvendigt, bruge samtalearket med eksempler som element i
samtalen. Det kan hjælpe, hvis borgeren har svært ved at formulere,
hvordan han eller hun oplever meget høj belastning. Men listen kan
være overvældende at forholde sig til, så samtalen om borgerens
belastningstegn skal tages på en dag med et vist overskud. Hvis
borgerens advarselstegn og belastningstegn er de samme, kan I markere
gradsforskellen med et plus.
Du kan fx sige:
Dine belastningstegn er en måde at beskrive, hvordan du har det,
og hvad du gør, når du har en rigtig dårlig dag – det er det røde
område.
Her er en liste over nogle forskellige belastningstegn.
Nogle af dem passer måske på dig.
Du kan krydse af, om nogle af dem passer på dig.
Bagefter kan du skrive dem ind i Trivselsplanen.
Prøv at se, om du kan finde nogle gode eksempler fra din hverdag.
Det er godt at finde frem til nogen helt konkrete eksempler.
De konkrete eksempler gør, at du bedre kan genkende, tegn på
belastning i din hverdag.
→
Belastningstegn
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 7 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Mine belastningstegn
Sæt kryds ved de belastningstegn, som du har oplevet hos dig selv, og som du vil kunne
genkende, hvis du oplever dem igen. Dine belastningtegn skal overføres til Min Trivselsplan
eller samtaleark nr. 10.
Almindelige belastningstegn:
¨ Isolerer mig
¨ Tager ikke telefonen, når den ringer
¨ Lukker ikke døren op, når nogen banker på
¨ Magter ikke at tage imod hjælp
¨ Orker ikke personalet
¨ Orker ikke andre mennesker
¨ Står ikke op af sengen
¨ Sover ikke
¨ Sover hele tiden
¨ Tror ikke på at livet bliver godt igen
¨ Afviser kontakt med personalet
¨ Spiser ikke
¨ Drikker ikke
¨ Har tankemylder
¨ Mangler overblik
¨ Er modløs
¨ Tager intet initiativ
¨ Tager ikke min medicin
¨ Ordner ikke min bolig
¨ Kommer slet ikke på arbejde
¨ Deltager ikke i fritidsaktiviteter
¨ Oplever udvikling/opblussen af symptomer på psykisk lidelse
¨ Mit misbrug tager over
¨ Har selvmordstanker og -trusler
¨ Andre tegn:
45
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
←
Hvis det er nyttigt for dig, kan jeg komme med nogle forslag fra mit
udefra perspektiv. Men du er den eneste som ved, om de forslag
passer til dig. Det er derfor dig, som bestemmer, hvad der skal stå.
Samtale med Kristian om hans belastningstegn
I Kristians Trivselsplan er det Kristians egne ord for
belastningstegn, der er skrevet ind i Min Trivselsplan20.
Kristian har mange gode beskrivelser af sine ydre tegn på
trivsel, advarsel og belastning. Vi bruger god tid på at udforske
dem sammen.
Kristian har ikke så mange beskrivelser af sine indre tegn på
belastning.
Trine kommer derfor med nogle forskellige forslag fra sit
udefra perspektiv, men Kristian tager dem ikke rigtig til sig.
Kristian beskriver, at han er tungere, når han er i det røde
område. Tankerne og følelserne er tungere, og han har mest
lyst til at isolere sig. Han bliver også nemmere vred, når han
er i det røde område.
20 Eksempellisten er ikke anvendt direkte i samarbejdet med Kristian om at lave Min Trivselsplan, men har været inspiration til de
spørgsmål, som blev stillet i afdækningen.
Mine belastningstegn Min Trivselsplan
Mine advarselstegn Mine trivselstegn Belastningsniveau
Jeg er tit ked af det
Jeg bliver nemt vred
Jeg mister sociale kompetencer
Jeg trækker mig fra sociale sammenhænge
Jeg sover ikke om natten
Jeg snerrer ad folk
Jeg nørder i hobbyer
Jeg laver hulefinten i hulen
Jeg laver hulefinten uden for hulen
Jeg er ofte stille ude
Jeg bliver let irriteret
Jeg har en masse varm luft, der skal ud
Jeg får lyst til at kommentere al ting
Jeg har ingen kontakt til mor for at passe
på vores relation, for jeg kommer tit til at
skændes med hende, når jeg har det
sådan
Jeg bevæger mig hurtigt
Jeg har et højere toneleje
Jeg har en anderledes mimik
Jeg er tit skarp i mine udmeldinger
Jeg er i godt humør
Jeg har overskud til at vende det negative
til noget positivt
Jeg har overskud til at være social
Jeg har ro i det kropslige
Jeg har god kontakt til mor
Jeg kan abstrahere fra alt det som
irriterer mig
Jeg har overskud til at ordne de praktiske
ting i lejligheden
Jeg har ro i det kropslige
Følelsesmæssige relationer (kæreste)
Praktik
Når hobbyerne driller
Venskaber

46 LA Sopra
Samtaleark 8:
Mine Mestringsstrategier
Vi har her lavet ét samtaleark til borgeren om Mine mestringsstrategier
og et andet samtaleark til dig som fagprofessionel om Fælles Faglig
Tilgang. De to samtaleark bliver beskrevet hver for sig, da de er meget
forskellige fra hinanden.
Borgeren har personlige strategier for at vedligeholde sin trivsel og
for at stabilisere og klare sit belastningsniveau, når dette er forhøjet
eller meget højt. I denne samtale er fokus på de mestringsstrategier,
som borgeren bruger i hverdagen – du kan også kalde dem
hverdagsstrategier. De adskiller sig fra de mestringsstrategier, som
borgeren bruger i forbindelse med kritiske episoder, ved at være adfærd
som borgeren gør i hverdagen, også når der ikke er tale om at en
kritisk episode er under optrapning eller har udspillet sig. Hverdagens
mestringsstrategier er i allerhøjeste grad individuelle og afhængige af
den sammenhæng, som borgeren er i. Det har derfor ikke været muligt
for os at lave et eksempelkatalog, der tilnærmelsesvis kunne favne
den forskellighed af mestringsstrategier. Samtalearket indeholder en
række forslag til mestringsstrategier, som vi har erfaring for, er vigtige
for mange. Samtalearket favner ikke den store forskellighed, der er på
mestringsstrategier, så det er godt at være meget undersøgende på
borgerens handlinger og intentionen med dem. Det behøver ikke ligne en
mestringsstrategi for at være det.
Når du taler med borgeren om strategier, kan du bruge arbejdsarket med
eksempler som element i samtalen. Det kan hjælpe, hvis borgeren har
svært ved at finde frem til, hvilke strategier han eller hun bruger for at
vedligeholde sine gode dage, stabilisere sig selv på halvdårlige dage og
klare de dårlige dage.
I samtalen med borgeren undersøger I hvilke mestringsstrategier i
hverdagen, borgeren har på de forskellige belastningsniveauer, dvs.
det som borgeren gør for at holde fast i de ting, der bidrager til trivsel
og til at klare sine belastninger. I kan også tale om, hvad borgeren
kunne forestille sig at gøre, men ikke har prøvet endnu. Når I taler om
hverdagens mestringsstrategier, er det en god ide at tage ressourcearket
og netværksarket frem for at få øje på handlinger og personer i netværket,
der indgår i borgerens mestringsstrategier i hverdagen. Efterfølgende
skriver I dem ind i Min Trivselsplan på de relevante niveauer. Mestringsstrategier
Mine mestringsstrategier
¨ Jeg kan bruge kroppen fx gå, vandre, løbe, cykle
¨ Jeg kan sørge for at få noget at spise og drikke
¨ Jeg kan bruge naturen til afslapning fx sidde på en bænk
¨ Jeg kan få en god snak med nogen, som lytter
¨ Jeg kan stå op og komme ud af sengen
¨ Jeg kan snakke med nogle fra mit netværk
¨ Jeg kan få støtte til at ordne min bolig
¨ Jeg kan bruge mere tid på mine interesser og hobbyer
¨ Jeg kan gøre noget, som gør mig glad
¨ Jeg kan gøre noget, som giver mig energi
¨ Jeg kan være stille sammen med andre
¨ Jeg kan tage imod omsorg fra andre
¨ Jeg kan gøre noget, som giver mening
¨ Jeg kan forsøge at overholde mine aftaler, hvis det er muligt
¨ Jeg kan justere i min plan for dagen, hvis der er behov for det
¨ Jeg kan finde bagdøre og udveje, hvis planen ikke holder
¨ Jeg kan bruge mere tid i fællesskabet
¨ Jeg kan bruge mindre tid i fællesskabet
¨ Jeg kan få ekstra medicin
¨ Jeg kan få NADA
¨ Jeg kan bede om hjælp til at løse problemet
¨ Jeg kan forsøge at komme afsted på arbejde
¨ Jeg kan forsøge at komme afsted i skole
¨ Jeg kan få hjælp til at komme op om morgenen
¨ Jeg kan ringe til en ven
¨ Andre mestringsstrategier:
Dine mestringsstrategier skal overføres til Min Trivselsplan eller
samtaleark nr. 10.
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 8 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
47
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
Mestringsstrategier i hverdagen
Du kan fx sige:
Nu skal vi finde ud af, hvilke hverdagsstrategier du bruger på:
ƒ Gode dage (det grønne område)
ƒ Halvdårlige dage (det gul/orange område)
ƒ Dårlige dage (det røde område)
Vi starter med de eksempler, du selv kan komme på, og hvis du vil,
kan jeg også komme med forslag. Bagefter kan vi kigge på listen
med eksempler på strategier, hvis du vil have flere ideer.
Trivselsstrategier i det grønne område:
Lad os starte med de strategier i hverdagen, som du bruger til at
holde fast i de gode dage.
Det er de ting, som du ved, er vigtige for dig at gøre, når du har
gode dage. Sådan så de gode dage kan fortsætte.
Kan du komme med nogle eksempler på ting, du gør for at holde
fast i en god dag?
Hvis det er svært, kan jeg komme med nogle forslag for at hjælpe
dig i gang. Men husk, at det er dig, der bestemmer, hvad der skal
stå.
Mestringsstrategier i det gule område:
Når du er i det gule område, så har du en halvdårlig dag.
Når du har en halvdårlig dag (gul dag), så er det vigtigt, at du
kommer gennem dagen, på den bedst mulige måde.
Måske kan dagen endda ende med at blive en god dag (grøn dag).
Selvom det kan være mange forskellige ting, der kan gøre din dag
halvdårlig, så er de ting, du kan gøre for at få det bedre, ofte de
samme.
Det er de ting, du gør for at få det bedre, som vi skal snakke om.
Det er det, vi kalder for mestringsstrategier.
Jo flere mestringsstrategier du har, jo nemmere er det for dig at
klare at have halvdårlige dage.
Derfor er det godt at have mange mestringsstrategier.
→
48 LA Sopra
←
Kan du komme med nogle eksempler på ting du gør på en
halvdårlig dag, for at undgå at den bliver endnu dårligere eller bare
for at klare dagen.
Hvis det er svært kan jeg komme med nogle forslag for at hjælpe
dig i gang. Men husk at det er dig der bestemmer, hvad der skal
stå.
Mestringsstrategier i det røde område:
Når du er i det røde område, så har du en rigtig dårlig dag.
Når du har en rigtig dårlig dag (rød dag), så er det vigtigt, at du
kommer gennem dagen, på den bedst mulige måde.
Måske kan dagen endda ende med at blive en bedre dag, end den
startede (grøn eller gul dag).
Selvom mange forskellige ting kan gøre, at du har en rigtig dårlig
dag, er de ting, du kan gøre for at få det bedre, ofte de samme.
Det er de ting, du gør for at klare det og få det bedre, som vi skal
snakke om.
Det er det, vi kalder for mestringsstrategier.
Jo flere mestringsstrategier du har, jo nemmere er det for dig at
klare at have rigtig dårlige dage.
Derfor er det godt at have mange mestringsstrategier.
Kan du komme med nogle eksempler på noget du gør, hvis du har
en rigtig dårlig dag for at klare dagen.
Hvis det er svært, kan jeg komme med nogle forslag for at hjælpe
dig i gang. Men husk, at det er dig, der bestemmer, hvad der skal
stå.
49
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
Samtale med Kristian om hans mestringsstrategier i hverdagen
I Kristians Trivselsplan er det Kristians egne ord for mestringsstrategier, der er skrevet ind i Trivselsplanen.
Kristian bruger ikke samtaleark 8, men taler direkte ud fra samtaleark 10, da det er nemmere for Kristian at snakke om
mestringsstrategier, når han samtidig kan se tegnene på trivsel, advarsel og belastning. Vi arbejder længe og ihærdigt
med Kristians mestringsstrategier.
Kristians trivselsstrategier
Vi starter med Kristians trivselsstrategier. Kristian er optaget
af, at der er mange trivselsstrategier, som nu ligger på hans
rygrad, og derfor ikke skal stå i Min Trivselsplan.
De trivselsstrategier, som Kristian vælger at skrive ind, er
strategier, som han stadig skal huske at bruge hver eneste
dag, for at blive ved med at være i trivsel.
Kristian vælger hver eneste dag at stå op og komme ned i
fællesskabet, fordi han ved, at det er godt for ham, og det er
vigtigt, for at dagen skal blive en god dag.
Det er meget tydeligt for både Kristian og Trine, at Kristians
trivsel ikke kommer af sig selv. Det er dagligt bevidst tilvalg
at insistere på at gøre noget for at have det godt.
Kristians mestringsstrategier i det gule område
Det er tydeligt, at de problemer som Kristian bøvler med
(altså årsagen til at Kristian er i det gule område), de skal
løses. Det er derfor nogle meget handlingsorienterede
mestringsstrategier, som Kristian har.
Undervejs i samtalen går det op for Kristian, at han er
som et varmesøgende missil, når han er i det gule område.
Han bliver nærmest tiltrukket af mennesker, som han
kan skælde ud på, fordi han på den måde får luf for den
frustration, som han har. Og da han samtidig har nogle
relationer, som det er vigtig for ham at passe på – altså
vigtige mennesker, som han ikke har lyst til at skælde ud
på. Han er så tryg i relationen til sin mor, og han har så
mange års erfaring med at skælde ud på hende, når han er
frustreret, så nu er det utrolig vigtigt for ham at passe på
deres relation. Derfor er en af Kristians mestringsstrategier
ikke at ringe til sin mor, når han har det sådan.
slinje
Mine mestringsstrategier
Mine trivselsstrategier ↓
niveau
du sætte
n:-)
Jeg lader være med at ringe til mor, for at
passe på vores relation
Jeg ringer til en ven, fordi jeg ved, at han
forstår mig
Jeg går til nogle bestemte personaler, for
at få talt om det, som jeg bokser med
Jeg går og kører ture for at fjerne fokus
Jeg forsøger at slå koldt vand i blodet
Jeg kan nørde med mine hobbyer for at
fjerne fokus og for at blive glad
Jeg sørger for at få tingene gjort
Jeg går i gang med alt det praktiske (det
er stadig en daglig beslutning)
Jeg går ned og er social (drikker kaffe og
ryger en smøg)
Jeg nørder med mine hobbyer, fordi det
gør mig glad
Jeg sørger for at komme ud
Jeg passer min praktik
Jeg ordner mine dyr
Jeg holder kontakt til mit netværk
Jeg besøger mine venner
Mine mestringsstrategier
slinje
slinje
Mine mestringsstrategier
Mine trivselsstrategier Navn:
Dato:
↓
↓
Kristian
August 2016
Jeg tænker: Kaos forsvinder, når jeg bare venter
(jeg træder vande)
Jeg bruger hulefinten i hulen
Jeg bruger hulefinten uden for hulen
Jeg er meget interesseret i at få det, som jeg
tumler med, bearbejdet
Jeg kan snakke med mange forskellige
mennesker om det, som jeg tumler med, da jeg
bruger folk til noget forskelligt
Jeg kan nørde med mine hobbyer for at fjerne
fokus og for at blive glad
Jeg maler
Jeg lader være med at ringe til mor, for at
passe på vores relation
Jeg ringer til en ven, fordi jeg ved, at han
forstår mig
Jeg går til nogle bestemte personaler, for
at få talt om det, som jeg bokser med
Jeg går og kører ture for at fjerne fokus
Jeg forsøger at slå koldt vand i blodet
Jeg kan nørde med mine hobbyer for at
fjerne fokus og for at blive glad
Jeg sørger for at få tingene gjort
Jeg går i gang med alt det praktiske (det
er stadig en daglig beslutning)
Jeg går ned og er social (drikker kaffe og
ryger en smøg)
Jeg nørder med mine hobbyer, fordi det
gør mig glad
Jeg sørger for at komme ud
Jeg passer min praktik
Jeg ordner mine dyr
Jeg holder kontakt til mit netværk
Jeg besøger mine venner
50 LA Sopra
Ellers handler Kristians mestringsstrategier i det gule
område først og fremmest om at få hjælp til at løse de
problemer, som han har. Kristian har erfaring med, at når
først han er i høj belastning, så tager det lang tid at komme
ned igen. Derfor er det vigtigt for Kristian at være meget
opmærksom på det gule område, for en god problemløsende
indsats her, forebygger at Kristian kommer op i det røde
område.
Kristians mestringsstrategier i det røde område
Til sidst taler vi om Kristians mestringsstrategier i det røde
område.
Kristians følelser som knyter sig til at være i høj belastning
er kaos.
Kristians vigtigste mestringsstrategi i et røde område er ”at
træde vande”.
Kristian har erfaring med, at hvis bare han venter (træder
vande), så går kaos væk til sidst (så får han fast grund under
fødderne). Nogle gange træder Kristian vande et par timer,
andre gange træder han vande i fere uger. Når Kristian
træder vande, forsøger han at mestre høj belastning, indtil
det er muligt at løse de problemer, som har presset ham op i
høj belastning.
Kristian bliver opmærksom på, at når han isolerer sig på
værelset, så er det faktisk en god mestringsstrategi for
ham. Trine foreslår, at Kristian bruger hulefnten. Det er
en navngivning, som giver mening for Kristian. Kristian
fortæller, at han også bruger hulefnten uden for hulen.
Med det mener Kristian, at han godt kan være sammen med
andre, men samtidig være på indersiden af sig selv – altså at
han har trukket sig ind i sig selv.
Når Kristian bruger hulefnten både i og uden for hulen, så
passer han godt på sig selv og sine relationer til andre. Så
undgår han at komme i konfikt med andre, da han også er
et varmesøgende missil i det røde område. Det er super gode
mestringsstrategier for Kristian.
Mine mestringsstrategier
je
je
Mine mestringsstrategier
Mine trivselsstrategier Navn:
Dato:
↓
tte
↓
🙂
Kristian
August 2016
Jeg tænker: Kaos forsvinder, når jeg bare venter
(jeg træder vande)
Jeg bruger hulefinten i hulen
Jeg bruger hulefinten uden for hulen
Jeg er meget interesseret i at få det, som jeg
tumler med, bearbejdet
Jeg kan snakke med mange forskellige
mennesker om det, som jeg tumler med, da jeg
bruger folk til noget forskelligt
Jeg kan nørde med mine hobbyer for at fjerne
fokus og for at blive glad
Jeg maler
Jeg lader være med at ringe til mor, for at
passe på vores relation
Jeg ringer til en ven, fordi jeg ved, at han
forstår mig
Jeg går til nogle bestemte personaler, for
at få talt om det, som jeg bokser med
Jeg går og kører ture for at fjerne fokus
Jeg forsøger at slå koldt vand i blodet
Jeg kan nørde med mine hobbyer for at
fjerne fokus og for at blive glad
Jeg sørger for at få tingene gjort
Jeg går i gang med alt det praktiske (det
er stadig en daglig beslutning)
Jeg går ned og er social (drikker kaffe og
ryger en smøg)
Jeg nørder med mine hobbyer, fordi det
gør mig glad
Jeg sørger for at komme ud
Jeg passer min praktik
Jeg ordner mine dyr
Jeg holder kontakt til mit netværk
Jeg besøger mine venner
51
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
Samtaleark 8:
Fælles faglige tilgange
De fælles faglige tilgange beskriver din og dine kollegers koordinerede
tilgang til borgeren på forskellige belastningsniveauer. Som
fagprofessionel er det selvfølgelig vigtigt, at den indsats, du yder i mødet
med borgeren, er så hjælpsom for borgeren, som det er muligt. Det
afhænger af borgerens belastningsniveau, hvad der hjælper og støtter
borgeren i en konkret situation.
Du og dine kolleger har med Trivselsplanen bedre muligheder for at vide,
hvor borgerens belastningsniveau aktuelt er og tilrettelægge jeres indsats
efter det. Det er selvfølgelig forskelligt for forskellige borgere hvilken
faglig tilgang, der er passende i situationen.
Hvis I som fagprofessionelle i samspillet med borgeren, arbejder ud fra
samme tilgang til den enkelte, gør det en større forskel for borgeren,
end hvis I arbejder i hver sin retning – også selvom relationerne mellem
borgeren og jer som fagprofessionelle kan være forskellige. På den måde
kvalificeres jeres fagprofessionelles ekspertposition gennem beskrivelse,
refleksion og mulighed for at afprøve nye fælles faglige veje.
Når du beskriver dine/jeres tilgange, kan du, hvis det er muligt og
hensigtsmæssigt, afstemme med borgeren, om det er tilgange, som
han eller hun oplever som støttende ift. at vedligeholde sine gode dage,
stabilisere halvdårlige dage og klare de dårlige dage.
Fælles faglig tilgang i borgeren i det grønne felt
Når borgeren har en god dag, er det fælles faglige tilgange, som
underbygger og vedligeholder trivsel, og skaber udvikling og forandring,
der er relevante. I har som fagprofessionelle viden om og erfaring med
faglige tilgange, der vedligeholder denne borgers trivsel, så dagen bliver
ved at være god, og han eller hun bruger de muligheder, der er for at
forstærke trivsel.
Fælles faglig tilgang til borgeren i det gule felt
Når borgeren har en halvdårlig dag, er det fælles faglige tilgange, som
dels hjælper borgeren med at stabilisere og reducere i belastning, dels
støtter borgeren i at mestre belastningsniveauet, der er relevante at
bruge. I har som fagprofessionelle viden om og erfaring med faglige
tilgange, der enten stabiliserer borgerens belastningsniveau, så dagen
ikke bliver dårligere, end den allerede er, eller tilgange, der støtter
borgeren i at fremme sin trivsel. Tilgange på en halvdårlig dag vil ofte
handle om at være undersøgende og aktivt handlende ift. at undgå
yderligere belastning.
52 LA Sopra
Fælles faglige tilgange til borgeren i det røde felt
Når borgeren har en dårlig dag med et meget højt belastningsniveau, er det
de fælles faglige tilgange, som hjælper borgeren med at reducere belastning
og støtter borgeren i at mestre belastningsniveauet, du og dine kolleger skal
trække på. I har som fagprofessionelle viden om og erfaring med faglige
tilgange, der reducerer den konkrete borgers belastningsniveau. Det kan
støtte borgeren i trods alt at klare dagen. De faglige tilgange på en rigtig
dårlig dag, vil oftest handle om at beskytte borgeren, at drage omsorg for
borgeren og støtte ham eller hende i at klare dagen.
Resultaterne af den faglige dialog og afdækningen af din/jeres faglige
tilgang skrives ind i Trivselsplan for fagprofessionelle i højre side under
fælles faglig tilgang.
LA2 | Trivselsplan for fagprofessionelle | Samtaleark nr. 8 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Fælles faglig tilgang
Fælles faglig tilgang
Fælles faglig tilgang
Fælles faglig tilgang
Belastningsniveau
¨ Hente mad, så borgeren ikke skal spise i fællesrummet
¨ Støtte til at aflyse aftaler, borgeren ikke kan holde
¨ Hjælp til at kontakte netværk
¨ En taxabon hjem fra byen
¨ Nærvær
¨ Hjælp til praktiske ting, fx tømme opvaskeren
¨ Lægge tøj frem
¨ Ledsagelse
¨ Hjælp til at åbne posten og forholde sig til den
¨ Hjælp til at kontakte kommunen og støtte i dialogen
¨ Snakke om, hvad udfordringen er, og hvilke løsningsmuligheder der er
¨ Støtte borgeren i at bruge egne strategier
¨ Støtte til deltagelse i sociale aktiviteter
¨ Støtte til deltagelse i fysiske aktiviteter
¨ Finde en bagdør ud af svære situationer
¨ Lægge flere pauser ind på arbejdet
¨ Hjælp til at reducere arbejdsmængden eller strukturere arbejdet bedre
¨ Justere forventninger
¨ Hjælp til at huske at aflevere opgaver på studiet
¨ Hjælp til at kontakte netværket
¨ Støtte borgeren i at komme ud i naturen
¨ Være tilstede
¨ Tilbyde nærvær og omsorg
¨ Støtte i hverdagens gøremål
¨ Arbejde med handleplansmål
¨ Udforske og udvikle verden
¨ Støtte borgeren i at udvikle nye strategier
¨ Støtte borgeren i at sætte nye mål
¨ Inddrage borgeren i alt, hvad der er muligt
¨ Støtte borgeren i at have kontakt til netværk
Den fælles faglige tilgang skal overføres til Trivselsplan – For fagprofessionelle
eller samtaleark nr. 10.
53
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
Samtaleark 9:
Mine belastninger
En belastning er en faktor, som er til stede i borgerens hverdagsliv over
en længere tidsperiode – nogle dage kan den fylde mere end andre dage,
og den er mere eller mindre konstant til stede. Det afgørende er ikke
hvor mange eller hvor svære borgerens belastninger er, det afgørende
er oplevelsen af balance ift. de ressourcer borgeren har og dermed
borgerens trivsel.
I Trivselsplanerne er fokus på hverdagstrivsel og hverdagsbelastninger,
mens psykisk sygdom, kognitive funktionsnedsættelser og sociale
problemer forstås som borgerens aktuelle livsvilkår og skal derfor ikke
ind som belastninger. Negative effekter af disse livsvilkår kan godt være
hverdagsbelastninger. Hverdagsbelastninger er de faktorer og forhold,
som det er muligt at tænke ændringer og løsninger om.
Belastningerne er her illustreret af de grå kasser i Min Trivselsplan.
Belastninger kan være ydre og indre. De ydre belastninger er typisk
mere håndgribelige og derfor enklere at ændre på, end de komplekse
indre belastninger. Tilsammen giver de et billede af det samlede
belastningsniveau.
Når du taler med borgeren om belastninger, kan du give eksempler
på belastninger for borgeren. For en borger med mange belastninger,
kan det være voldsomt og overvældende, at kigge på en lang liste af
belastninger, så det skal du helst undgå. Derfor er der heller ikke et
samtaleark med eksempler på belastninger. På næste side er der
nogle ideer til områder, som kan være relevante at tale om, når du som
fagprofessionel taler med borgeren om hans eller hendes belastninger. Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Trivselsplan for borger i det gule felt
54 LA Sopra
Det er ikke vigtigt at få alle belastninger med i første omgang. Lad
derfor borgeren selv finde frem til de belastninger, som han eller hun er
opmærksom på og brug listen på næste side til din egen inspiration, hvis
du skal hjælpe borgeren i gang med at tale om belastninger.
Vær opmærksom på, at de belastninger, som vi gerne vil have frem,
knytter an til borgerens hverdagsliv. Vi vil ikke have livslange og
traumatiske belastninger frem her, hvis ikke de har en direkte betydning
i borgerens hverdagsliv. En belastning i hverdagslivet kan fx være: ”Min
nabo larmer om natten” eller ”Jeg har kludder i min økonomi”. Alle
mennesker har hverdagslivs-belastninger, det er der i og for sig hverken
noget farligt eller mærkeligt ved. Det som kan være det springende punkt
handler om, om vi har strategier og ressourcer til at takle dem.
Du kan fx sige:
I dag skal vi snakke om belastninger i hverdagen.
Belastninger i hverdagen er det, som ofte har stor indflydelse på,
om dagen bliver en god dag, en halvdårlig dag eller en rigtig dårlig
dag.
Man kan sige, at det er årsagerne til, hvordan du har det lige den
dag.
En belastning i hverdagen kan fx være:
• Din nabo larmer
• Du har ondt i ryggen
• Du har fået et bøvlet brev fra kommunen
Du kan lave en liste over det, som ofte driller dig i din hverdag.
Stort eller småt.
Kan du komme med eksempler på belastninger i din hverdag. Hvis
det er svært kan jeg komme med nogle forslag for at hjælpe dig i
gang. Men husk, at det er dig, der bestemmer, hvad der skal stå.
Når I har afdækket borgerens belastninger, noteres de på listen. Listen
over belastninger er samtidig en liste over faktorer, som borgeren oplever,
har stor negativ effekt på hans eller hendes hverdagstrivsel. Den kan
derfor være et vigtigt input til borgerens handleplan.
55
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
Samtale med Kristian om hans belastningere
Kristian er meget hurtig til at fnde fre belastninger, som
han bøvler med for tiden.
Vi går ikke så meget ind i, hvad det handler om, da vi er
mere optagede af mestringsstrategier og trivselsstrategier
på nuværende tidspunkt.
Kristians belastninger er:
1. Praktik
2. Følelsesmæssige relationer
3. Når hobbyerne driller
4. Venskaber
Eksempler på belastninger:
ƒ Problemer i private eller professionelle relationer, konflikter, savn,
ƒ Fysisk helbred, sygdom, smerter, søvnproblemer
ƒ Medicin: Virkning og bivirkninger
ƒ Ting i boligen, der ikke fungerer eller usikker boligsituation
ƒ Uddannelse og beskæftigelse, fysiske rammer, beliggenhed, omfang
ƒ Kommunikation med offentlige myndigheder
ƒ Ting man ikke kan tale om, hemmeligheder for fagprofessionelle
eller andre
ƒ Personlig hygiejne, bad, hårvask, vasketøj
ƒ Økonomi, gæld, ubalance i forbrug, manglende overblik
ƒ Manglende beskæftigelse, kedsomhed og identitet
ƒ Passende støtte og forståelse i omgivelserne
ƒ Gæld
ƒ Misbrug
ƒ Abstinenser
ƒ Vold i de nære relationer
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 9 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Mine belastninger
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Dine belastninger skal overføres til Min Trivselsplan eller samtaleark nr. 10.
Praktik
Følelsesmæssige relationer
Når hobbyerne driller
Venskaber
56 LA Sopra
Samtaleark 10:
Min Trivselsplan
Kernemodellen i Min Trivselsplan og Trivselsplan for fagprofessionelle
samler samtalerne om borgerens tegn på trivsel, forhøjet belastning og
høj belastning; borgerens mestringsstrategier eller den fælles faglige
tilgang og endelig borgerens belastningsfaktorer. Det giver borgeren og
dig som fagprofessionel et samlet overblik over borgerens belastninger,
reaktioner og strategier, som kan være fundament for jeres samarbejde
om at bedre borgerens trivsel og livssituation.
I skal først:
Når elementerne skal samles i Trivselsplanen udfyldes først barometeret
med trivsels-, advarsels- og belastningstegn, og dernæst udfyldes
felterne med mestringsstrategier.
Derefter skal I:
Derefter skal borgeren selv vurdere sit aktuelle belastningsniveau på
farveskalaen i venstre side. Dette markeres i modellen. I kan støtte
borgerens vurdering ved at kigge på trivselsbarometeret og spørge til,
hvor borgeren er i øjeblikket – fx de sidste par dage.
Til sidst skal I:
De belastninger, som I sammen har afdækket, skal skrives ind i modellen
under borgerens belastningsniveau. Hvis belastningsniveauet er lavt
ift. sårbarhedslinjen, har borgeren ressourcer til at klare udfordringer
i hverdagen, hvis belastningsniveauet er forhøjet eller højt, skal der
arbejdes med at stabilisere og reducere belastningsniveauet.
Den klassiske nybegynderfejl
Husk at belastningerne skal sættes ind under linjen for borgerens
nuværende belastningsniveau. Hvis I først sætter belastningerne ind og ud
fra størrelsen på belastninger vurderer borgerens belastningsniveau, så
kommer borgerens belastningsniveau til at afhænge af belastningernes
størrelse (hermed navnet Den klassiske nybegynderfejl). Borgerens
belastningsniveau skal aflæses i den adfærd, som borgeren har. Måske
er I undervejs i forbindelse med de foregående samtaleark begyndt
at udfylde Trivselsplanen. Så udfylder I resten nu for at færdiggøre
overblikket over tegn, strategier og belastninger.
57
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
Du kan fx sige:
Nu skal vi samle al den viden, som vi har fået undervejs i arbejdet
med Min Trivselsplan.
Vi skal derfor finde de gamle samtaleark frem.
Nu skal vi holde tungen lige i munden, for vi skal nu gøre nogle ting
i en bestemt rækkefølge:
1. Vi skriver dine trivsels-, advarsels- og belastningstegn ind i
venstre side af Min Trivselsplan
2. Derefter skal vi skrive dine mestringsstrategier ind i højre side
af Min Trivselsplan
→
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 10 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Mine belastningstegn Mine mestringsstrategier
↓
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Min Trivselsplan
Mine advarselstegn Mine mestringsstrategier
Mine trivselstegn Mine trivselsstrategier Belastningsniveau
Navn:
Dato:
1. Tegn en kurve over dit belastningsniveau
2. Når du har tegnet kurven, så skal du sætte
dine belastninger ind under kurven
↓
🙂
Min Trivselsplan
58 LA Sopra
←
3. Så skal du finde ud af, hvor dit belastningsniveau er for tiden.
Er du i det grønne område, i det gule område, eller er du i det
røde område?
Du kan kigge på tegnene i venstre side af Min Trivselsplan og
se, hvad der bedst beskriver, hvordan du har det for tiden og se,
hvor dit trivselsniveau er nu.
4. Nu skal du sætte en streg, som viser, hvor dit belastningsniveau
er.
5. Til sidst skal vi sætte dine belastninger ind under den streg for
dit trivselsniveau, som du lige har tegnet.
Når vi har gjort alt det, så har du Min Trivselsplan.
Du har nu et overblik over dine gode, halvdårlige og rigtig dårlige
dage.
Du har en plan for, hvordan du bedst holder fast i de gode dage.
Du har også en plan for, hvordan du bedst klarer at have halvdårlige
og rigtig dårlige dage.
Når du bruger Min Trivselsplan, kan du gøre dit til at forebygge, at
du får det rigtig svært, og måske kommer i konflikt med andre.
Jo bedre du har det, jo større sandsynlighed er der for, at du ikke
kommer i konflikt med andre.
Kristians Trivselsplan
I Kristians Trivselsplan har Kristian sat sit belastningsniveau i det grønne område. Han har selv vurderet, at han har
ressourcer, der matcher belastningerne: Praktik, følelsesmæssige relationer, hobbyer der driller og venskaber. De tegn
Kristian havde på trivsel var bl.a., at han var i godt humør, kunne vende negativt til positivt og havde overskud til at
være social. Det lagde op til, at Kristian vedligeholdt sin trivsel ved fx at nørde med hobbyer, komme ud, passe sin
praktik og besøge venner.
I Kristians Trivselsplan kan man se Kristians belastninger:
1. Praktik
2. Følelsesmæssige relationer
3. Når hobbyerne driller
4. Venskaber
59
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
Da Trivselsplanen blev lavet oplevede Kristian, at der var balance mellem ressourcer og belastninger. De fre
belastninger tilsammen, oversteg ikke Kristians advarselslinje, og han udviste de tegn på trivsel, som fremgår af hans
trivselsbarometer i venstre side af modellen. I eksemplet er Kristians belastningsniveau grønt, og han er i trivsel.
Kort tid efer begyndte Kristian at vise advarselstegn, fx irritabilitet og skarpe udmeldinger. Han havde derfor brug
for sine mestringsstrategier i det gule felt. Han henvendte sig til en bestemt person for at få hjælp til det, der belastede
ham og prøvede at slå koldt vand i blodet, til han kunne få en afale med personen.
Kristians belastningsniveau steg dagen efer op over advarselslinjen og tæt på sårbarhedslinjen, da han blev bevidst om
at praktikken snart skulle stoppe, og at hans boligsituation var usikker og uaflaret.
Han udviste fere af de advarselstegn, som fremgår af hans trivselsbarometer. Han isolerede sig, blev irriteret, fk et
generelt skarpere udtryk og afrød kontakten til sin mor.
I den situation havde han ikke ressourcer, til de belastninger han havde og heller ikke til at håndtere de situationer, der
opstår i hverdagen. Da belastningen blev øget af en hverdagshændelse uden at ressourcerne fulgte med, endte Kristian
nogle dage senere i en kritisk episode, hvor han fk et afektudbrud.
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 10 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Mine belastningstegn Mine mestringsstrategier
↓
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Min Trivselsplan
Mine advarselstegn Mine mestringsstrategier
Mine trivselstegn Mine trivselsstrategier Belastningsniveau
Navn:
Dato:
1. Tegn en kurve over dit belastningsniveau
2. Når du har tegnet kurven, så skal du sætte
dine belastninger ind under kurven
↓
🙂
Kristian
August 2016
Jeg er i godt humør
Jeg har overskud til at vende
det negative til noget positivt
Jeg har overskud til at være
social
Jeg har ro i det kropslige
Jeg har god kontakt til mor
Jeg kan abstrahere fra alt det
som irriterer mig
Jeg har overskud til at ordne
de praktiske ting i lejligheden
Jeg har ro i det kropslige
Jeg bliver let irriteret
Jeg har en masse varm luft, der skal ud
Jeg får lyst til at kommentere al ting
Jeg har ingen kontakt til mor for at
passe på vores relation, for jeg kommer
tit til at skændes med hende, når jeg
har det sådan
Jeg bevæger mig hurtigt
Jeg har et højere toneleje
Jeg har en anderledes mimik
Jeg er tit skarp i mine udmeldinger
Jeg er tit ked af det
Jeg bliver nemt vred
Jeg mister sociale kompetencer
Jeg trækker mig fra sociale sammenhænge
Jeg sover ikke om natten
Jeg snerrer ad folk
Jeg nørder i hobbyer
Jeg laver hulefinten i hulen
Jeg laver hulefinten uden for hulen
Jeg er ofte stille ude
Jeg tænker: Kaos forsvinder, når jeg bare
venter (jeg træder vande)
Jeg bruger hulefinten i hulen
Jeg bruger hulefinten uden for hulen
Jeg er meget interesseret i at få det, som jeg
tumler med, bearbejdet
Jeg kan snakke med mange forskellige
mennesker om det, som jeg tumler med, da
jeg bruger folk til noget forskelligt
Jeg kan nørde med mine hobbyer for at fjerne
fokus og for at blive glad
Jeg maler
Jeg lader være med at ringe til mor, for
at passe på vores relation
Jeg ringer til en ven, fordi jeg ved, at
han forstår mig
Jeg går til nogle bestemte personaler,
for at få talt om det, som jeg bokser
med
Jeg går og kører ture for at fjerne fokus
Jeg forsøger at slå koldt vand i blodet
Jeg kan nørde med mine hobbyer for at
fjerne fokus og for at blive glad
Jeg sørger for at få tingene gjort
Jeg går i gang med alt det
praktiske (det er stadig en daglig
beslutning)
Jeg går ned og er social (drikker
kaffe og ryger en smøg)
Jeg nørder med mine hobbyer,
fordi det gør mig glad
Jeg sørger for at komme ud
Jeg passer min praktik
Jeg ordner mine dyr
Jeg holder kontakt til mit netværk
Jeg besøger mine venner
Følelsesmæssige relationer (kæreste)
Praktik
Når hobbyerne driller
Venskaber
Venskaber
Følelsesmæssige relationer (kæreste)
Praktik
Når hobbyerne driller
60 LA Sopra
Samtaleark 11:
Mine/vores ”hvad-kan-vi-gøre-ved-det-strategier”
For at undgå et alt for højt belastningsniveau og de negative
konsekvenser, kan I arbejde direkte med at reducere borgerens
belastninger og på den måde bedre borgerens trivsel og balancen mellem
ressourcer og belastninger. Det kan også være at I i forvejen arbejder med
planer eller mål for at reducere borgerens belastninger og foretrækker at
fortsætte med jeres sædvanlige pædagogiske handleplaner.
Der er tre principielt forskellige måder at gøre det på eller tre veje at gå.
Der er ikke tale om at gøre enten det ene eller det andet, men om så vidt
muligt at gøre alle tre dele, altså gå alle tre veje.
En måde at reducere borgerens belastninger på er at hæve
sårbarhedslinjen. Det styrker borgerens evne til at klare udfordringer
uden at blive belastet af det. Her er sigtet at aktivere og forstærke
borgerens ressourcer og på den måde støtte borgeren i at klare sine
belastninger.
En anden måde er at udvikle løsninger, der direkte adresserer de
belastninger, som borgeren har i sit liv.
En tredje måde er at sætte en kompenserende indsats i værk, dvs.
at aflaste borgeren ved at yde omsorg og evt. midlertidigt overtage
udfordringer, der belaster borgeren for meget.
Indsatsen for at reducere borgerens belastninger tager afsæt i de
metoder og tilgange, som i forvejen anvendes hos jer. I samtalen med
borgeren om at finde måder at reducere borgerens belastning på,
kommer I med alle de ideer I kan, uden at tage stilling til hvad der kan
omsættes i praksis. Når i senere skal lave handleplansskemaet kommer I
tilbage til, hvilke ideer og indsatser der kan realiseres.
Du kan fx sige:
Nu skal vi prøve at finde ud af, om vi kan hjælpes med, at din trivsel
bliver bedre. Det kan vi gøre på tre forskellige måder:
1. Hæve sårbarhedslinjen, så du har flere ressourcer at klare
belastningerne med
2. Finde måder og løsninger på en konkret hverdagsbelastning
3. Kompensere ved at andre gør noget for at lette dig
61
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
Hæve sårbarhedslinjen
At hæve sårbarhedslinjen er et princip om, at hvis man kan aktivere sine
ressourcer, klarer man bedre, de belastninger der er.
En vigtig vej til at hæve sårbarhedslinjen er god egenomsorg og god
dækning af basale fysiske behov, da det virker beskyttende for mennesker
mod alle former for belastning.
Det hæver også sårbarhedslinjen at have noget at lave, som giver mening
for borgeren, uanset om dette er beskæftigelse i traditionel forstand eller
en god hobby. Når man er optaget af noget, som bidrager med livsglæde,
klarer man bedre, de belastninger man oplever.
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 11 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Hvad kan vi gøre ved det?
Ideer til indsatser
Mål for indsats:
Muligheder for at hæve sårbarhedslinjen? 1. mulighed
2. mulighed
Muligheder for udvikling af strategier? 1. mulighed
2. mulighed
Muligheder for kompenserende indsatser? 1. mulighed
2. mulighed
Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Arbejde
Økonomi
Familien
Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
62 LA Sopra
Motivation til forandring, altså det ”at ville noget”, er også med til at hæve
sårbarhedslinjen. Det kan være konkrete forandringer som at ville besøge
familie i en anden del af landet, at ville gennemføre et kursus, at få sit
billede udstillet eller måske at cykle en tur uden ledsagelse. Det kan også
være mere abstrakte og større forandringer, som at kunne bo for sig selv,
få en uddannelse el.lign., men store forandringer er sværere at fastholde
motivationen i, så jo mindre og mere konkrete jo bedre.
Når du taler med borgeren om at hæve sårbarhedslinjen, er det en god
ide at tage ressourcearkene frem og sammen kigge efter ressourcer, som
kan aktiveres for bedre at kunne klare de belastninger, som borgeren har
i sin Trivselsplan.
Du kan fx sige:
Når du skal hæve sårbarhedslinjen, skal du gøre mere af det, som
gør dig godt og giver dit liv indhold og mening.
Her kan vi kigge på samtaleark 2 om ressourcer og samtaleark 3
om netværk.
Lad os se, om du kan finde noget her, som du kan gøre mere af,
som giver dig noget mere glæde og indhold i hverdagen.
På den måde kan du bedre tackle de udfordringer og belastninger,
som der også er.
Har du nogle forslag, som vi kan skrive ind her?
Jeg kan også komme med nogle forslag, hvis det kan hjælpe dig.
Men husk på, at det er dig som bestemmer, hvad der skal stå.
Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Borgeren hæver sin sårbarhedslinie
63
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
Udvikle løsninger
I samtalen om borgerens belastningsfaktorer (samtaleark 9) har I
talt om, hvilke belastninger borgeren har, og hvilken betydning de har
for ham eller hende. Nu taler I om, hvad der kunne ændre på denne
belastningsfaktor, så den blev mindre eller fik mindre betydning. Da det
vil være helt forskelligt hvilke belastningsfaktorer forskellige borgere
oplever, kan der ikke generaliseres om mulige løsninger.
Du kan fx sige:
Når vi skal finde løsninger, så skal vi sammen hjælpes med at
finde ud af, hvad vi kan gøre ved de belastninger, som du har i din
hverdag.
Lad os vælge en belastning og snakke om den.
Det er en god idé at snakke om den, som vi nemmest kan gøre
noget ved.
Så kan vi fortsætte med de belastninger, som det er sværere at
gøre noget ved senere.
Her kan vi hjælpe hinanden med at finde ud af, hvad vi kan gøre for
at gøre belastningen lidt mindre.
Har du nogle forslag til løsninger, som vi kan skrive ind her?
Jeg kan også komme med nogle forslag, hvis det kan hjælpe dig.
Men husk på, at det er dig som bestemmer, hvad der skal stå. Når
vi har fundet forslag til løsninger, der kan mindske en bestemt
belastning, kan det være, du har brug for hjælp til det. Derfor skal
jeg tale med mine kolleger om, hvad vi tilsammen kan hjælpe med.
Så vender jeg tilbage, når jeg har snakket med mine kolleger.
Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Arbejde
Økonomi
Familien
Samarbejde om at få
belastningsniveauet ned ved at tage fat i
belastningerne
64 LA Sopra
Iværksætte kompenserende indsats
Kompenserende indsats er en tilpasning i omgivelserne, som
kompenserer for det, borgeren ikke selv kan. At være borger i et botilbud
er i sig selv en tilpasning af omgivelserne, men i denne sammenhæng er
fokus på at iværksætte en kompenserende indsats i forhold til konkrete
belastninger i borgerens liv. Det er aktuelt, hvis borgeren ikke selv
kan aktivere sine ressourcer eller kan finde løsninger, der svarer til de
belastninger han eller hun har. I det tilfælde kan du som fagprofessionel,
hvis det er muligt, tilbyde en kompenserende indsats, hvor du tager
ansvar for eller udfører det han/hun ikke selv kan, eller du sætter ind med
andre belastningsreducerende tiltag.
Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Princippet er, at hvis borgeren ikke selv kan på nuværende tidspunkt,
tilbyder du som fagprofessionel at tage ansvar for denne specifikke
indsats, indtil borgeren igen selv kan. Der kan være tale om praktisk
hjælp til rengøring eller vasketøj, der kan være tale om transport og
ledsagelse til et møde med kommunen, om en ordning med daglig eller
ugentlig udlevering af penge til forbrug eller udlevering af medicin. En
stor del af den kompenserende indsats er ofte rettet mod at sikre, at
borgerens basisbehov for mad, vand, varme, hygiejne mv. bliver opfyldt på
et vist niveau.
Fagprofessionel kompenserende indsats
for at løfte en belastning fra borgeren
65
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
Du kan fx sige:
Når vi skal snakke om kompenserende indsatser, så skal vi snakke
om, om der er nogle ting, som vi skal hjælpe dig med at klare i
hverdagen.
Ting som er så svære her og nu, så det er svært at finde løsninger i
forhold til dem.
Her kan det være, at vi kan hjælpe dig for en periode, indtil du selv
kan klare det igen.
Har du nogle forslag til ting som vi kan gøre for at lette denne
bestemte belastning for dig?
Jeg kan også komme med nogle forslag, hvis det kan hjælpe dig.
Men husk på, at det er dig, som bestemmer, hvad der skal stå.
Jeg kan ikke love, at vi kan gøre de ting, som du foreslår, men jeg
kan love, at jeg vil tage dine forslag med tilbage til mine kolleger,
og så vil vi gøre vores bedste for at få det til at ske.
Jeg vender tilbage til dig, når jeg har snakket med mine kolleger.
66 LA Sopra
Samtaleark 12:
Handleplansskema
I kan lægge en konkret plan for indsatsen, når I er kommet frem til nogle
muligheder for at:
ƒ Hæve sårbarhedslinjen ved at aktivere borgerens ressourcer
ƒ Udvikle løsninger der adresserer borgerens belastninger
ƒ Hvis det er aktuelt og muligt: Sætte ind med kompenserende tiltag
Når du og borgeren aftaler en indsats, skal du samtidig aftale en
prøveperiode og en evalueringsdato. Det kan fx være 3 måneder, men
det afhænger helt af belastningen og indsatsen. Tit skal der en længere
periode til, end man først tror. I evalueringen skal du lægge vægt på om
den belastningsfaktor er blevet mindre betydende, dvs. om indsatsen
virker. Du skal sammen med borgeren tage stilling til, om indsatsen kan
og skal opretholdes og vedligeholdes, samt om I skal arbejde med andre
belastninger, som borgeren gerne vil få til at være mindre betydende.
Du kan fx sige:
Nu skal vi prøve at lave en plan for, hvad vi gør sammen, så du kan
få det bedre i hverdagen.
Jeg har snakket med mine kolleger, om dine forslag, og vi kan
hjælpe dig med…
Du har også skrevet nogle ting, som du selv kan klare.
Lad os prøve at kigge på samtaleark 12 og så udfylde
handleplansskemaet sammen.
67
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 12 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Mål for indsats:
Betydning for mig:
Forhindring for:
Planlagt indsats for at hæve sårbarhedslinjen
Indsats:
Iværksættes sammen med: Evaluering:
Iværksættes dato: Evalueringsdato:
Planlagt indsats for udvikling af strategier
Indsats:
Iværksættes sammen med: Evaluering:
Iværksættes dato: Evalueringsdato:
Planlagt indsats for kompenserende indsatser
Indsats:
Iværksættes sammen med: Evaluering:
Iværksættes dato: Evalueringsdato:
Handleplansskema Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Arbejde
Økonomi
Familien
Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
68 LA Sopra
69
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
3. TRYGHEDSPLANERNE
Denne del af manualen er henvendt til dig, som skal i gang med at
anvende Min Tryghedsplan i samarbejdet med en borger og/eller skal lave
en Tryghedsplan for fagprofessionelle. Du kan anvende Min Tryghedsplan i
samarbejdet med en borger, hvor I sammen vil lave en plan for håndtering
af borgerens affekt. Planen skal støtte borgeren i at undgå, at han eller
hun i svære situationer kommer i affekt og mister selvkontrollen. Ingen
mennesker ønsker at miste kontrollen over sig selv, og borgeren og
du som fagprofessionel har en fælles interesse i at håndtere det bedst
muligt, når borgeren er presset og i risiko for affektudbrud.
Min Tryghedsplan og Tryghedsplan for fagprofessionelle er udarbejdet til
at håndtere kritiske episoder, hvor der er risiko for at det udvikler sig til
episoder med vold, trusler om vold og magtanvendelse.
I Min Tryghedsplan er udgangspunktet borgerens indefra perspektiv. Her
kommer borgeren selv til orde, og det er hans eller hendes oplevelse
og forståelse, der er i centrum – også selvom du som fagprofessionel
opfatter det anderledes.
HÅNDTERING
Tryghedsplan LÆRING
Læringsplan
FOREBYGGELSE
Trivselsplan
70 LA Sopra
Borgerens indefra perspektiv er en beskrivelse af, hvordan borgeren
oplever en kritisk episode, dvs.:
ƒ Hvad borgeren har erfaring med kan udløse en kritisk episode
ƒ Hvordan borgeren selv oplever sin adfærd og sine følelser, i
optrapnings-, kaos- og stabiliseringfasen (se side 71)
ƒ Hvad borgeren har erfaring med, at du som fagprofessionel bedst kan
støtte ham eller hende med, igennem de tre faser – og hvad du ikke
skal gøre
ƒ Hvad borgeren har erfaring med selv at gøre i de tre faser for at få ro
på sig selv og komme bedst muligt igennem den kritiske episode
I Tryghedsplan for fagprofessionelle er udgangspunktet et udefra
perspektiv, dvs.:
ƒ Hvordan du som fagprofessionel ser borgerens adfærd, i optrapnings-,
kaos- og stabiliseringfasen.
ƒ Hvordan du bedst kan støtte borgeren i at anvende gode og
konstruktive mestringsstrategier
ƒ Hvordan du bedst kan hjælpe borgeren med at få ro gennem din
tilgang til borgeren.
Indefra og udefra perspektiverne supplerer hinanden og er hver for sig
vigtige.
Min Tryghedsplan er et redskab til at forstå og håndtere affektudbrud
og kritiske episoder i samarbejde med borgeren. Formålet er at skabe
tryghed for både borger og dig som fagprofessionel. Det er borgerens
egen plan for, hvordan I kan skabe mest mulig tryghed, når borgeren har
det svært.
Tryghedsplan for fagprofessionelle er et redskab til at reflektere over og
samstemme jeres fælles faglige tilgang til borgeren i forbindelse med
kritiske episoder, så disse håndteres med så lidt skadevirkning som
muligt for både borgeren i affekt, andre borgere og den fagprofessionelle.
71
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
INTRODUKTION TIL AFFEKTMODELLEN
Affektmodellen illustrerer de forskellige faser, der er i et affektudbrud.
Modellen giver en øget forståelse for, hvad der gør sig gældende under
et affektudbrud. Det giver mulighed for at snakke med borgeren om at
foregribe og håndtere affekt og problemadfærd, dvs. adfærd som er et
problem for borgeren selv og/eller for andre.
På den lodrette akse vises affektniveauet i farvebarometeret. Affekt kan
være frustration, vrede, ked af det hed, magtesløshed og meget andet.
Sårbarhedslinjen fra Trivselsplanen er sat ind på den lodrette akse, og
illustrerer det niveau, hvor borgeren mister sin egenkontrol.
Den vandrette akse viser et tidsforløb, som kan være ganske kort eller
ganske langt, afhængig af situationen.
Et affektudbrud kan beskrives i 5 faser:
ƒ Hverdag eller normaltilstand
ƒ Optrapningsfase, som starter med en udløsende faktor
ƒ Kaosfase, hvor borgeren ikke har kontrol over egne handlinger
ƒ Stabiliseringsfase, hvor borgeren genvinder kontrollen over sig selv
ƒ En ny hverdagsfase eller normalitetstilstand, hvor den kritiske
episode kan evalueres
Optrapningsfasen
Hverdag Optrapning Kaos Stabilisering Hverdag
Kontrol
Ikke kontrol Sårbarhedslinje
Affektniveau
Affektmodel
72 LA Sopra
Tryghedsplanen vedrører optrapnings-, kaos- og stabiliseringsfaserne.
Hverdagsfaserne før og efter den kritiske episode er behandlet i Min
Trivselsplan og Trivselsplan for fagprofessionelle og er uden for dette
kapitels fokus.
Affektudbrud er ofte forbundne. Når borgeren er i stabiliseringsfasen,
efter at have mistet kontrol i kaosfasen, er risikoen for nye affektudbrud
meget højere end ellers.
Hvis det sker kan det se ud som ovenfor. Derfor er det en vigtig pointe
i LA2, at få øget opmærksomhed på stabiliseringsfasen, så risikoen for
genoptrapning minimeres.
Borgere, som har et højt belastningsniveau, har en stor risiko for
affektudbrud. Modellen for belastning (trivselsprofilen) skal derfor ses i
sammenhæng med affektmodellen.
Sårbarhedslinje
Affektniveau
Flere kritske episoder
Optrapning Kaos Kaos Stabilisering Stabilisering og
genoptrapning
Kritisk episode Kritisk episode
Flere kritiske episoder efter hinanden
Affektudbrud med kritiske
episoder på baggrund af et forhøjet
belastningsniveau
Flere kritske episoder med belastninger
Sårbarhedslinje
Affektniveau
Optrapning Kaos Kaos Stabilisering Stabilisering og
genoptrapning
Kritisk episode Kritisk episode
73
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
LOW AROUSAL STRATEGIERNE
Low Arousal (LA) består af en række strategier, som du kan anvende i
arbejdet med at forebygge, håndtere og følge op på høj arousal og affekt,
der giver problemer for borgeren eller andre. (Se også indledning om Low
Arousal s. 17-19).
Der er i LA både nogle generelle strategier og nogle strategier, der knytter
sig specifikt til optrapnings-, kaos- og stabiliseringsfaserne:
Generelle LA strategier
Målet med de generelle LA strategier er for det første, at du holder din
egen ro i situationen og dermed undgår at bidrage til optrapning. Dette
for at undgå den affektsmitte, som kan bidrage til, at den kritiske episode
optrappes. Affektniveau
Optrapningsfase Kaosfase Stabiliseringsfase
Affektniveau
Optrapningsfase Kaosfase Stabiliseringsfase
Den fagprofessionelle holder egen affekt
nede for at undgå affektsmitte
74 LA Sopra
For det andet er målet, at du aktivt undgår handlinger, der øger borgerens
arousal og virker optrappende på affekten og dermed den kritiske
episode.
1
2
3
Affektsmitte hvor den fagprofessionelles ro
skaber ro hos borgeren
De generelle LA strategier
Ro på dig selv:
ƒ Lad som om du er rolig
Hold din egen arousal nede og
vis under alle omstændigheder
ydre ro.
ƒ Find din egen ro
Hav bestemte tanker eller
sætninger, du kan vende
tilbage til, for at få fat i din
indre ro.
ƒ Træk vejret dybt
Dyb vejrtrækning signalerer ro
og giver ro.
ƒ Tænk dig tung
Forestil dig tyngde og
jordforbindelse for at holde din
egen arousal nede.
Ro på den anden:
ƒ Hold afstand
Giv borgeren fysisk plads og
rum, da fysisk nærhed øger
borgerens arousal. Hold
afstand, gå evt. uden for
synsvidde, men bliv inden for
hørevidde, så borgeren ikke
bliver forladt med sin høje
arousal.
ƒ Undgå berøring
Berøring øger generelt arousal
og undgås så vidt muligt.
Nødvendig berøring kan bedst
gøres med siden til, på en ikkekonfronterende måde.
ƒ Undgå øjenkontakt
Direkte øjenkontakt hæver
arousal hos begge parter.
75
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
LA strategier i optrapningsfasen
Når du anvender LA strategierne i optrapningsfasen, undgår du at øge
borgerens arousal, og dermed at affekten stiger yderligere. Du møder
borgeren med din egen ro og aktivt indgribende strategier, som dæmper
arousal.
I optrapningsfasen er LA strategierne især knyttet til at holde din egen
arousal nede, samt til handlinger, der støtter borgeren i at holde arousal
nede:
ƒ Frafald kravet/forventningen
Fjern kravet og forventningerne til borgeren i situationen, hvis det er
muligt. Udsæt og lav evt. aftaler med borgeren om, hvornår det aftalte
kan være muligt, som fx mad, bad og medicin.
ƒ Brug få ord og vær konkret og tydelig
Tal så lidt som muligt. Husk at borgerens evne til bearbejde
information er reduceret ved høj arousal.
ƒ Giv tid
Giv borgeren god tid til at respondere uden at presse.
ƒ Lyt, find årsagen og afværg
Lyt efter, om borgeren fortæller, hvad der frustrerer, og afværg, hvis
det er muligt.
ƒ Giv valgmuligheder
Undgå åbne spørgsmål. Giv 2-3 valgmuligheder i situationen, som
afværger optrapningen.
ƒ Støt borgeren i at komme væk fra situationen
Det kan være hjælpsomt at skifte til andre omgivelser, uden for eller i
egen lejlighed.
ƒ Afled borgeren
Du kan flytte borgerens opmærksomhed til nyt fokus, fx. ved
emneskift, tilbud om mad og drikke, invitation til en aktivitet.
ƒ Lad borgeren trække sig
Lad borgeren gå sin vej eller på anden måde trække sig i situationen.
Undlad at følge efter.
ƒ Skift fagprofessionelle
Lav et skift, hvis I vurderer, at det kan hindre yderligere optrapning.
Optrapningsfasen Affektniveau
Optrapningsfase Kaosfase Stabiliseringsfase
76 LA Sopra
LA strategier i kaosfasen
Du kan anvende LA strategierne i kaosfasen for at dæmpe arousal og
nedtrappe affekten, ved at møde borgeren med ro og rummelighed.
Samtidig øger du sikkerheden i situationen og beskytter både borgeren og
dig selv.
ƒ Reager behersket
Behold roen og undgå hurtige og store bevægelser, høje lyde mm. Sæt
dig ned, hvis det er muligt, eller bevæg dig langsomt.
ƒ Undgå at tale – nærhed uden ord
Vær tilstede uden at tale, så borgeren ikke skal forholde sig til nye
input.
ƒ Reducer stimuli, få ro på omgivelserne
Fjern eller dæmp lyd, lys, lugt og stærke synsindtryk, som kan øge
borgerens arousal.
ƒ Flyt andre
Hvis det er muligt at få andre til at forlade lokalet, uden det giver nye
udfordringer.
ƒ Sonder terræn
Vær opmærksom på farlige og vigtige personlige genstande og flyt
disse, hvis det er muligt.
ƒ Beskyt borgeren
Beskyt så vidt muligt borgeren mod at komme til skade ved
affekthandlinger.
ƒ Pas på dig selv
Forhold dig til din egen sikkerhed og husk, at borgeren ikke er i kontrol
i kaosfasen. Placer dig godt ift. flugtveje, sørg for god plads omkring
dig, og hav kollegers opmærksomhed.
Kaosfasen
Affektniveau
Optrapningsfase Kaosfase Stabiliseringsfase
77
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
LA strategier i stabiliseringsfasen
I stabiliseringsfasen er målet med LA strategierne et lavere affektniveau
og at undgå en genoptrapning.
ƒ Nærhed og tryghed
Vær tilstede med få ord, så borgeren ikke skal forholde sig til nye
input.
ƒ Undgå at tale om ansvar
Borgeren kan nemt blive flov og skamfuld, og det kan virke
optrappende at tale om ansvar.
ƒ Tal om følelser bag handlingerne
Anerkend borgerens frustration og følelser.
ƒ Marker en overgang
Lav noget sammen, aktiver med noget, der ikke er svært, fx gå en tur,
se en film.
ƒ Overvej at skifte fagprofessionelle
Lav et skift, hvis borgeren eller du selv har behov for det.
Stabiliseringsfasen Affektniveau
Optrapningsfase Kaosfase Stabiliseringsfase
78 LA Sopra
LA Strategierne
OPTRAPNINGSFASEN KAOSFASEN STABILISERINGSFASEN
„ Frafald kravet/forventningen
„ Brug få ord
„ Vær konkret og tydelig
„ Lyt, find årsagen og afværg
„ Hjælp borgeren væk
„ Afled
„ Undgå berøring
„ Giv tid
„ Giv valgmuligheder
„ Indgå aftaler
„ Lad borgeren trække sig
„ Skift fagprofessionelle
„ Reager behersket
„ Undgå at tale
„ Nærhed uden ord
„ Reducer stimuli, få ro på
omgivelserne
„ Flyt andre
„ Undgå berøring
„ Sonder terræn
„ Beskyt borgeren
„ Pas på dig selv
„ Nærhed og tryghed
„ Undgå at tale om ansvar
„ Tal om følelser bag
handlingerne
„ Lav noget sammen – gå en tur,
se en film
„ Overvej at skifte med en kollega
GENERELLE LA STRATEGIER
Ro på dig selv: Ro på den anden:
„ Lad som om du er rolig
„ Find din egen ro
„ Træk vejret dybt
„ Tænk dig tung
„ Tænk i sikkerhed, fx flugtveje
„ Tæl til 10
„ Hold afstand
„ Undgå berøring
„ Undgå øjenkontakt
Optrapningsfase Kaosfase Stabiliseringsfase
Affektniveau
79
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
MIN TRYGHEDSPLAN
Min Tryghedsplan består af:
ƒ Affektmodellen. En fasemodel, der illustrerer et affektudbrud og
skaber et samlet overblik, over borgerens viden og erfaringer med, at
håndtere affekt og kritiske episoder
ƒ Beskrivelse af den enkelte borgers kendte udløsende årsager
ƒ Beskrivelse af den enkelte borgers synlige adfærd i et affektudbrud
ƒ Beskrivelse af den indre tilstand, som borgeren oplever i et
affektudbrud
ƒ Den støtte, som borgeren har brug for i et affektudbrud
ƒ De mestringsstrategier, som borgeren selv har, til at nedtrappe eller
afværge et affektudbrud
At lave en Tryghedsplan er at gøre kritiske episoder så forudsigelige, som
det er muligt, fordi det øger borgerens tryghed og trygheden for dig som
fagprofessionel.
Jeg gør:
Jeg føler:
Jeg gør:
Jeg føler:
Jeg gør:
Jeg føler:
Gør mere af:
Lad være med:
Gør mere af:
Lad være med:
Gør mere af:
Lad være med:
Min adfærd og mine følelser Fagprofessionel støtte Mine mestringsstrategier
Jeg kan: Jeg kan: Jeg kan:
Min Tryghedsplan
Optrapningsfase Kaosfase Stabiliseringsfase
Navn: Dato:
Udløsende årsager:
Affektniveau
Ikke kontrol
Kontrol
80 LA Sopra
Når du og borgeren skal lave Min Tryghedsplan skal I tale sammen om
borgerens erfaringer med kritiske episoder. Udgangspunktet for samtalen
er, at intet menneske ønsker at miste kontrollen over sig selv. I skal
sammen undgå situationer, hvor det sker, fordi kritiske episoder både er
et problem for borgeren og for andre.
Samtaler om borgerens kritiske episoder er ikke nemme for borgeren,
som både kan få aktiveret skamfuldhed, tristhed og vrede i samtalen.
Samtalen skal derfor tages når affektniveauet er nede, og du kan lave en
god alliance med borgeren, om at støtte ham eller hende i at undgå de
kritiske episoder.
I samtalen afklarer du sammen med borgeren hvad der er bedst at gøre
i en kritisk situation for, at denne ikke udvikler sig. I taler også om, hvad
der er bedst at gøre, hvis situationen alligevel udvikler sig. Det giver
tryghed at vide, hvad der sker, dvs. hvad borgeren selv og andre gør, i en
situation som er tænkt og talt igennem på forhånd.
Borgeren introduceres først til affektmodellen og de tre centrale faser i en
kritisk episode. Du kan fx vise den visuelle model og gennemgå et simpelt
eksempel fra dig selv eller borgeren, til at illustrere de fire elementer:
Udløsende faktorer, optrapningsfase, kaosfase og stabiliseringsfase.
I samtalen om borgerens erfaringer med kritiske episoder, kan I enten
tale om en fase af gangen (nedad), eller om et element af gangen (henad).
Hvis du taler nedad, om fx optrapningsfasen, vil du spørge til adfærd
og følelser, til god og mindre god støtte og til mestringsstrategier i
optrapningsfasen.
Hvis du taler henad, vil du spørge til adfærd og følelser i optrapning-,
kaos- og stabiliseringsfasen, inden du går videre til at tale om støtte. I
gennemgangen af modellen, er fokus på et element af gangen, men det
kan give god mening, at tale om en fase af gangen.
Sidst i kapitlet er der en samlet oversigt over de spørgsmål du kan stille
til felterne i Min Tryghedsplan.
I Min Tryghedsplan noteres den viden, borgeren har om udløsende årsager,
om adfærd, støtte og mestring i optrapningsfasen, i kaosfasen og i
stabiliseringsfasen.
Tryghedsplanerne kan også bruges i kombination med Læringsplanerne.
Hvis det er svært for borgeren at finde frem til de generelle træk, der er
ved de kritiske episoder, kan I bruge Læringsplanen som afsæt og tage
udgangspunkt i konkrete hændelser, som borgeren selv vælger som
eksempler på kritiske episoder.
81
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
UDLØSENDE ÅRSAGER
Udløsende årsager er den eller de hændelser, indre og ydre, som udløser
et affektudbrud. Der kan være mange typer af udløsende årsager, nogle
kendte og andre ukendte. Ved at samarbejde om at lave en liste over de
kendte udløsende årsager, er I allerede godt på vej til også at tale om
fælles strategier, for at undgå udviklingen af en kritisk episode. I arbejdet
med Tryghedsplanen spørges ind til udløsende årsager for borgeren.
Udløsende årsager kan være:
ƒ Indre årsager: Det er årsager, som knytter sig til borgeren selv, fx
tanker, psykose, abstinenser, smerter mm.
ƒ Årsager i miljøet: Det er årsager, der knytter sig til ting i miljøet, fx for
lidt plads, støj, rod, breve fra kommunen o.lign.
ƒ Årsager, som er noget andre mennesker siger og gør: Det er årsager,
som ofte har noget med os fagprofessionelle at gøre eller med andre
borgere.
I en eller flere samtaler undersøger du, sammen med borgeren, hans
eller hendes erfaringer med kritiske episoder.
Hvad har borgeren erfaring med, kan udløse en affektudbrud, og bringe
ham eller hende ud af kontrol?
Borger
Årsager i miljøet
Indre årsager
Årsager som noget
andre gør eller siger
Anden person Udløsende årsager til affektudbrud
82 LA Sopra
Ting Kristian ved kan udløse afekt-situationer hos ham
Kristian som du kender fra Min Trivselsplan har også en Tryghedsplan, der er hans viden om hans egne afektudbrud
og reaktioner. Du kan læse om Kristians Tryghedsplan her og i de kommende eksempler.
I Kristians eksempel er de udløsende årsager, som kan sæte et afektudbrud i gang, fx brudte afaler, når Kristian
oplever folk som arrogante eller ændring af planer.
Min Tryghedsplan
Navn: Dato:
Udløsende årsager:
Affektniveau
Ikke kontrol
Kontrol
Kristian Oktober 2016
Stress er den primære årsag til mine affektudbrud, når jeg er presset i forvejen er der mange ting, som jeg reagerer på: Når folk
irriterer mig, når aftaler ikke bliver overholdt, når folk er arrogante over for mig, når planer bliver ændret hen over hovedet på mig.
Når jeg ikke er presset i forvejen, så er det meget meget sjældent, at jeg har affektudbrud idag.
Du kan fx sige:
Nu skal vi finde ud af, hvilke situationer eller hændelser, du
har erfaring med, kan udløse affektudbrud. Hvis vi ved hvilke
hændelser, der især kan trigge affektudbrud, kan vi bedre undgå
eller afværge en kritisk episode, hvis det sker. Derfor vil jeg spørge
til dine erfaringer med, hvad der kan sætte affektudbrud i gang hos
dig.
Det kan være ting som andre mennesker gør eller siger, som
udløser affektudbrud. Har du oplevet det, og er der noget andre kan
gøre, som især kan sætte affektudbrud i gang hos dig?
Det kan også være ting i miljøet, som kan udløse en affektudbrud,
fx larm eller rod eller et irriterende indslag i nyhederne. Har du
oplevet, at noget i dine omgivelser kan sætte en affektudbrud i
gang hos dig?
Endelig kan det være noget indre, der sætter affektudbrud i gang.
Har du oplevet, at du har det sådan indeni, at det kan sætte et
affektudbrud i gang hos dig?
Det du nu har fortalt om, hvad der kan udløse affektudbrud hos dig,
skriver vi ind i Min Tryghedsplan. Hvis du kommer i tanke om andre
ting, som du synes skal med, kan vi skrive dem på senere.
83
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
ADFÆRD OG FØLELSER
I Min Tryghedsplan beskrives borgerens adfærd, med både den synlige
adfærd og den indre tilstand, som borgeren oplever i forbindelse med
adfærden. Det er vigtigt for forståelsen at få så mange nuancer på de
følelser, der ligger bag adfærden, som muligt.
I en eller flere samtaler undersøger du, sammen med borgeren, hans
eller hendes erfaringer kritiske episoder.
Når samtalen handler om borgerens adfærd og følelser er fokus på,
hvordan borgeren har oplevet affekt-situationer, både før, under og efter
episoden.
Du kan fx sige:
Her skal vi tale om, hvordan du har det, og hvordan din væremåde
er, når dit affektniveau ryger op og ned igen. Hvis vi ved, hvordan din
væremåde er, og hvordan du har det, når du er i optrapningsfasen,
i kaosfasen og i stabiliseringsfasen, forstår vi situationen bedre. Så
kan du bedre selv gribe ind, og vi kan bedre hjælpe dig, hvis du igen
kommer i affektsituationer. Derfor vil jeg spørge til dine erfaringer
med, hvordan din væremåde er, og hvordan du har det i de tre faser.
I optrapningsfasen stiger affektniveauet efter en udløsende
hændelse.
Har du oplevet at dit affektniveau steg, og kan du huske, hvordan
din væremåde var, og hvordan du havde det?
I kaosfasen er affektniveauet så højt at man mister kontrollen og
kan risikere at gøre noget, man ellers ikke ville have gjort.
Har du oplevet at miste kontrollen i affekt, og kan du huske,
hvordan din væremåde var, og hvordan du havde det?
Hvis du ikke kan huske det, er det ok, det kan faktisk være meget
svært, at huske hvad der skete i kaosfasen bagefter.
I stabiliseringsfasen falder affektniveauet igen.
Har du oplevet at dit affektniveau faldt igen efter en kritisk periode,
og kan du huske, hvordan din væremåde var, og hvordan du havde
det?
Det du nu har fortalt om, hvordan du har det, og hvordan din
væremåde er under en kritisk episode, skriver vi ind i Min
Tryghedsplan. Hvis du kommer i tanke om andre ting, som du synes
skal med, kan vi skrive dem på senere.
84 LA Sopra
Kristians adfærd og følelser i afekt-situationer
I Kristians eksempel er hans egne ord for adfærd og følelser fx at han snerrer, bliver kort for hovedet og kan overfalde
folk verbalt. Følelserne bag adfærden er forvirring, desperation, kaos og afmagt.
Jeg gør:
Jeg føler:
Jeg gør:
Jeg føler:
Jeg gør:
Jeg føler:
Gør mere af:
Lad være med:
Gør mere af:
Lad være med:
Gør mere af:
Lad være med:
Min adfærd og mine følelser Fagprofessionel støtte Mine mestringsstrategier
Jeg kan: Jeg kan: Jeg kan:
Optrapningsfase Kaosfase Stabiliseringsfase
Affektniveau
Ikke kontrol
Kontrol
Jeg snerrer ad folk.
Jeg bliver kort for hovedet.
Jeg får stive bevægelser.
Jeg får en anspændt kropsholdning
Jeg overfalder folk verbalt Jeg bliver rolig igen
Kaos, Forvirring, desperation, Afmagt
Vrede
Vrede
Afmagt
Kaos
Skyld, Skam, Afmagt
Kaos
Desperation
Hjælp mig med at fjerne fokus tilbyd fx
en gåtur eller køretur
Få mig væk fra det som frustrerer mig
Giv mig luft og tal mig mig om det som
ligger bag min frustration
Fjern dem som det går ud over
Hjælp mig med at komme væk fra
situaionen
Få mig til at føle mig OK igen
Tal situationen igennem med mig – hjælp
mig til at forstå, hvad der gik galt
Hjælp mig med at løse det problem, som
ligger nedunder
At ignorere mig
At bruge nogen former for magt (hverken
fysisk eller psykisk)
At være arrogant og tale ned til mig
At røre mig
At bruge nogen former for magt (hverken
fysisk eller psykisk)
At være arrogant og tale ned til mig
At bebrejde, give skam og skyld
At opstille konsekvenser
At lade mig være
At være arrogant og tale ned til mig
Fjerne mig fra situationen
Lade være med at omgås irriterende
mennesker
Gå en tur og køre en tur
Tale mig selv ned – sige at det er en
bagatel
Fjerne fokus fx male, nørde med mine
hobbyer, bruge hulefinten
Ringe til en ven for at få luft
Huske på at kaos forsvinder – det handler
om at træde vande indtil der igen er fast
grund under fødderne
Fjerne mig selv fra situationen Tale det hele igennem med en personale
som jeg er tryg ved
Ringe til min mor
Tænke situationen igennem selv
Fjerne fokus fx male, nørde med mine
hobbyer, bruge hulefinten – det
bagvedliggende problem er jo sjældent
løst endnu
Huske på at kaos forsvinder – det handler
om at træde vande indtil der igen er fast
grund under fødderne
Optrapningsfase Kaosfase Stabiliseringsfase
85
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
FAGPROFESSIONEL STØTTE
Støtte er det, som du kan gøre, for at hjælpe borgeren med at undgå eller
afværge kritiske episoder. Det kan både dreje sig om handlinger, som det
er godt at gøre og handlinger, som du skal undgå at gøre.
I Min Tryghedsplan beskrives den støtte som hjælper borgeren, som du
som fagprofessionel kan gøre mere af. Min Tryghedsplan indeholder også
en beskrivelse af, hvad der kan virke mod hensigten og altså handlinger,
som du som fagprofessionel skal lade være med.
I en eller flere samtaler undersøger du, sammen med borgeren, hans
eller hendes erfaringer med kritiske episoder.
Når samtalen handler om borgerens oplevelse, af god og mindre god
støtte, er fokus på, hvad borgeren har oplevet som hjælpsomt, både før,
under og efter episoden? Vær opmærksom på, at det kan være vanskeligt
for borgeren, at fortælle om mindre god støtte, som er givet af dig eller
dine kolleger.
Du kan fx sige:
Nu skal vi tale om, hvordan jeg og andre kan støtte dig, og hvad det
er vigtigt ikke at gøre, når dit affektniveau ryger op og ned igen.
Derfor vil jeg spørge til dine erfaringer med at få støtte i de tre
faser.
I optrapningsfasen stiger affektniveauet efter en udløsende
hændelse.
→
Den fagprofessionelle støtter borgeren i at få
affektniveauet ned
Affektniveau
Optrapningsfase Kaosfase Stabiliseringsfase
86 LA Sopra
←
Har du oplevet, at vi gjorde noget, der hjalp dig med at undgå, at du
kom højere op i dit affektniveau?
Har du også oplevet, at vi gjorde noget, som virkede mod hensigten,
og gjorde at du steg endnu højere op i affektniveau?
I kaosfasen er affektniveauet så højt, at man mister kontrollen og
kan risikere at gøre noget, man elers ikke ville have gjort.
Har du oplevet, at vi gjorde noget, der hjalp dig med at holde ud at
være i kaosfasen og komme ud af den igen?
Har du også oplevet, at vi gjorde noget, som virkede mod hensigten
og gjorde, at det blev værre for dig i kaosfasen og tog længere tid at
komme ud af den igen?
Hvis du ikke kan huske det, er det ok, det kan faktisk være meget
svært at huske, hvad der skete i kaosfasen bagefter.
I stabiliseringsfasen falder affektniveauet igen.
Har du oplevet at vi gjorde noget, der hjalp dig, med at få dit
affektniveau til at falde igen og genvinde kontrollen?
Har du også oplevet, at vi gjorde noget, som virkede mod hensigten,
og gjorde at det blev sværere eller tog længere tid for dig at komme
ned og få kontrol med dig selv igen?
Det du nu har fortalt om, hvordan vi bedst kan støtte dig, og hvad
vi skal undgå at gøre under en kritisk episode, skriver vi ind i Min
Tryghedsplan. Hvis du kommer i tanke om andre ting, som du synes
skal med, kan vi skrive dem på senere.
87
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
God støte af Kristian i afekt-situationer
I Kristians eksempel er det hjælpsomt for ham i optrapningsfasen, at få ham med på en gå- eller køretur, eller hjælpe
ham med at komme væk fra situationen. Det er derimod meget uhensigtsmæssigt at ignorere Kristian eller bruge
nogen former for magt eller tvang over for ham.
I Kaosfasen hjælper det Kristian, at du som fagprofessionel ferner dem, det går ud over, så han ikke forvolder mere
skade og hjælper ham med at komme væk fra situationen. Du skal til gengæld lade helt være med at røre ham eller
tale ned til ham.
I stabiliseringsfasen kan du hjælpe Kristian ved at tale situationen igennem med ham for at forstå, hvad der gik galt.
Du skal lade være med at bebrejde ham at det skete eller opstille konsekvenser af episoden for ham.
Optrapningsfase Kaosfase Stabiliseringsfase
Jeg gør:
Jeg føler:
Jeg gør:
Jeg føler:
Jeg gør:
Jeg føler:
Gør mere af:
Lad være med:
Gør mere af:
Lad være med:
Gør mere af:
Lad være med:
Min adfærd og mine følelser Fagprofessionel støtte Mine mestringsstrategier
Jeg kan: Jeg kan: Jeg kan:
Optrapningsfase Kaosfase Stabiliseringsfase
Affektniveau
Jeg snerrer ad folk.
Jeg bliver kort for hovedet.
Jeg får stive bevægelser.
Jeg får en anspændt kropsholdning
Jeg overfalder folk verbalt Jeg bliver rolig igen
Kaos, Forvirring, desperation, Afmagt
Vrede
Vrede
Afmagt
Kaos
Skyld, Skam, Afmagt
Kaos
Desperation
Hjælp mig med at fjerne fokus tilbyd fx
en gåtur eller køretur
Få mig væk fra det som frustrerer mig
Giv mig luft og tal mig mig om det som
ligger bag min frustration
Fjern dem som det går ud over
Hjælp mig med at komme væk fra
situaionen
Få mig til at føle mig OK igen
Tal situationen igennem med mig – hjælp
mig til at forstå, hvad der gik galt
Hjælp mig med at løse det problem, som
ligger nedunder
At ignorere mig
At bruge nogen former for magt (hverken
fysisk eller psykisk)
At være arrogant og tale ned til mig
At røre mig
At bruge nogen former for magt (hverken
fysisk eller psykisk)
At være arrogant og tale ned til mig
At bebrejde, give skam og skyld
At opstille konsekvenser
At lade mig være
At være arrogant og tale ned til mig
Fjerne mig fra situationen
Lade være med at omgås irriterende
mennesker
Gå en tur og køre en tur
Tale mig selv ned – sige at det er en
bagatel
Fjerne fokus fx male, nørde med mine
hobbyer, bruge hulefinten
Ringe til en ven for at få luft
Huske på at kaos forsvinder – det handler
om at træde vande indtil der igen er fast
grund under fødderne
Fjerne mig selv fra situationen Tale det hele igennem med en personale
som jeg er tryg ved
Ringe til min mor
Tænke situationen igennem selv
Fjerne fokus fx male, nørde med mine
hobbyer, bruge hulefinten – det
bagvedliggende problem er jo sjældent
løst endnu
Huske på at kaos forsvinder – det handler
om at træde vande indtil der igen er fast
grund under fødderne
88 LA Sopra
MESTRING
Mestring er borgerens egne strategier til sænke affektniveauet og at undgå
eller afværge en kritisk episode. Mestring kan både være hensigtsmæssige
måder at undgå kritiske episoder på, fx at gå sin vej, og uhensigtsmæssige
måder at undgå kritiske episoder på, fx at råbe ”skrid af h… til”.
Formålet med en mestringsstrategi er at bevare eller genvinde kontrollen
over sig selv i en svær situation. Med Min Tryghedsplan kan I skabe mere
opmærksomhed og bevidsthed om de gode mestringsstrategier.
I en eller flere samtaler undersøger du, sammen med borgeren, hans
eller hendes erfaringer kritiske episoder.
Når samtalen handler om borgerens mestringsstrategier, er fokus på,
hvad borgeren gør, for at klare det, både før, under og efter episoden? Vær
opmærksom på, at det borgeren gør, måske ikke virker efter hensigten,
eller har uheldige sideeffekter. Hjælp derfor borgeren, med at skelne
mellem intentionen med handlingen og effekten.
Du kan fx sige:
Nu skal vi tale om, hvad du selv gør for at undgå at ryge op i affekt,
og hvad du gør for at klare det, hvis du alligevel ryger op over
sårbarhedslinjen.
Hvis vi ved, hvad du gør for at klare det, kan vi støtte dig i det og i
at finde på nye og måske bedre måder at klare affektsituationer
på. Så kan du bedre selv gribe ind, hvis du igen kommer i
affektsituationer. Derfor vil jeg spørge til dine erfaringer med, hvad
du gør for at undgå at komme i affekt.
→
Mestringsstrategi
Affektniveau
Optrapningsfase Kaosfase Stabiliseringsfase
89
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
←
I optrapningsfasen stiger affektniveauet efter en udløsende
hændelse. Har du oplevet, at du gjorde noget, der hjalp dig med at
undgå, at du kom højere op i dit affektniveau?
I kaosfasen er affektniveauet så højt, at man mister kontrollen og
kan risikere at gøre noget, man ikke ellers ville have gjort. Har du
erfaring med, at du kan gøre noget for dig selv, som hjælper dig
med at holde ud at være i kaosfasen, og komme ud af den igen?
Hvis du ikke kan huske det er det ok, det kan faktisk være svært at
huske bagefter.
I stabiliseringsfasen falder affektniveauet igen. Har du erfaring
med, at du kan gøre noget for dig selv, som får dig til at genvinde
balancen og blive stabil igen efter at have gennemlevet tab af
kontrol?
Det du nu har fortalt om, hvad du selv gør for at klare det, i de tre
faser af en kritisk episode, skriver vi ind i Min Tryghedsplan. Hvis
du kommer i tanke om andre ting, som du synes skal med, kan vi
skrive dem på senere.
Kristians mestringsstrategier
I Kristians eksempel har han mange mestringsstrategier i optrapningsfasen og i stabiliseringsfasen. Kristians eneste
mestringsstrategi i kaosfasen er at ferne sig selv fra situationen, og det er en rigtig vigtig strategi at have for ham.
Tidligere havde han ikke denne mestringsstrategi og endte derfor i situationer med vold og trusler om vold.
Optrapningsfase Kaosfase Stabiliseringsfase
Jeg gør:
Jeg føler:
Jeg gør:
Jeg føler:
Jeg gør:
Jeg føler:
Gør mere af:
Lad være med:
Gør mere af:
Lad være med:
Gør mere af:
Lad være med:
Min adfærd og mine følelser Fagprofessionel støtte Mine mestringsstrategier
Jeg kan: Jeg kan: Jeg kan:
Min Tryghedsplan
Optrapningsfase Kaosfase Stabiliseringsfase
Navn: Dato:
Udløsende årsager:
Affektniveau
Ikke kontrol
Kontrol
Kristian Oktober 2016
Stress er den primære årsag til mine affektudbrud, når jeg er presset i forvejen er der mange ting, som jeg reagerer på: Når folk
irriterer mig, når aftaler ikke bliver overholdt, når folk er arrogante over for mig, når planer bliver ændret hen over hovedet på mig.
Når jeg ikke er presset i forvejen, så er det meget meget sjældent, at jeg har affektudbrud idag.
Jeg snerrer ad folk.
Jeg bliver kort for hovedet.
Jeg får stive bevægelser.
Jeg får en anspændt kropsholdning
Jeg overfalder folk verbalt Jeg bliver rolig igen
Kaos, Forvirring, desperation, Afmagt
Vrede
Vrede
Afmagt
Kaos
Skyld, Skam, Afmagt
Kaos
Desperation
Hjælp mig med at fjerne fokus tilbyd fx
en gåtur eller køretur
Få mig væk fra det som frustrerer mig
Giv mig luft og tal mig mig om det som
ligger bag min frustration
Fjern dem som det går ud over
Hjælp mig med at komme væk fra
situaionen
Få mig til at føle mig OK igen
Tal situationen igennem med mig – hjælp
mig til at forstå, hvad der gik galt
Hjælp mig med at løse det problem, som
ligger nedunder
At ignorere mig
At bruge nogen former for magt (hverken
fysisk eller psykisk)
At være arrogant og tale ned til mig
At røre mig
At bruge nogen former for magt (hverken
fysisk eller psykisk)
At være arrogant og tale ned til mig
At bebrejde, give skam og skyld
At opstille konsekvenser
At lade mig være
At være arrogant og tale ned til mig
Fjerne mig fra situationen
Lade være med at omgås irriterende
mennesker
Gå en tur og køre en tur
Tale mig selv ned – sige at det er en
bagatel
Fjerne fokus fx male, nørde med mine
hobbyer, bruge hulefinten
Ringe til en ven for at få luft
Huske på at kaos forsvinder – det handler
om at træde vande indtil der igen er fast
grund under fødderne
Fjerne mig selv fra situationen Tale det hele igennem med en personale
som jeg er tryg ved
Ringe til min mor
Tænke situationen igennem selv
Fjerne fokus fx male, nørde med mine
hobbyer, bruge hulefinten – det
bagvedliggende problem er jo sjældent
løst endnu
Huske på at kaos forsvinder – det handler
om at træde vande indtil der igen er fast
grund under fødderne
90 LA Sopra
Jeg gør:
Jeg føler:
Jeg gør:
Jeg føler:
Jeg gør:
Jeg føler:
Gør mere af:
Lad være med:
Gør mere af:
Lad være med:
Gør mere af:
Lad være med:
Min adfærd og mine følelser Fagprofessionel støtte Mine mestringsstrategier
Jeg kan: Jeg kan: Jeg kan:
Min Tryghedsplan
Optrapningsfase Kaosfase Stabiliseringsfase
Navn: Dato:
Udløsende årsager:
Affektniveau
Ikke kontrol
Kontrol
Kristian Oktober 2016
Stress er den primære årsag til mine affektudbrud, når jeg er presset i forvejen er der mange ting, som jeg reagerer på: Når folk
irriterer mig, når aftaler ikke bliver overholdt, når folk er arrogante over for mig, når planer bliver ændret hen over hovedet på mig.
Når jeg ikke er presset i forvejen, så er det meget meget sjældent, at jeg har affektudbrud idag.
Jeg snerrer ad folk.
Jeg bliver kort for hovedet.
Jeg får stive bevægelser.
Jeg får en anspændt kropsholdning
Jeg overfalder folk verbalt Jeg bliver rolig igen
Kaos, Forvirring, desperation, Afmagt
Vrede
Vrede
Afmagt
Kaos
Skyld, Skam, Afmagt
Kaos
Desperation
Hjælp mig med at fjerne fokus tilbyd fx
en gåtur eller køretur
Få mig væk fra det som frustrerer mig
Giv mig luft og tal mig mig om det som
ligger bag min frustration
Fjern dem som det går ud over
Hjælp mig med at komme væk fra
situaionen
Få mig til at føle mig OK igen
Tal situationen igennem med mig – hjælp
mig til at forstå, hvad der gik galt
Hjælp mig med at løse det problem, som
ligger nedunder
At ignorere mig
At bruge nogen former for magt (hverken
fysisk eller psykisk)
At være arrogant og tale ned til mig
At røre mig
At bruge nogen former for magt (hverken
fysisk eller psykisk)
At være arrogant og tale ned til mig
At bebrejde, give skam og skyld
At opstille konsekvenser
At lade mig være
At være arrogant og tale ned til mig
Fjerne mig fra situationen
Lade være med at omgås irriterende
mennesker
Gå en tur og køre en tur
Tale mig selv ned – sige at det er en
bagatel
Fjerne fokus fx male, nørde med mine
hobbyer, bruge hulefinten
Ringe til en ven for at få luft
Huske på at kaos forsvinder – det handler
om at træde vande indtil der igen er fast
grund under fødderne
Fjerne mig selv fra situationen Tale det hele igennem med en personale
som jeg er tryg ved
Ringe til min mor
Tænke situationen igennem selv
Fjerne fokus fx male, nørde med mine
hobbyer, bruge hulefinten – det
bagvedliggende problem er jo sjældent
løst endnu
Huske på at kaos forsvinder – det handler
om at træde vande indtil der igen er fast
grund under fødderne
Kristians samlede Tryghedsplan
I Kristians tilfælde, har processen med at lave Min Tryghedsplan, givet ham en langt større bevidsthed om sig selv i
afekt-situationer. Kristian har derfor, med den Tryghedsplan du ser nedenfor, fere og nye muligheder for at håndtere
situationer med afekt.
91
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
Optrapningsfasen Kaosfasen Stabiliseringsfasen
Adfærd og følelser
I optrapningsfasen stiger
affektniveauet efter en udløsende
hændelse. Har du oplevet, at
dit affektniveau steg, og kan du
huske, hvordan din væremåde var,
og hvordan du havde det?
I kaosfasen er affektniveauet så
højt, at man mister kontrollen og
kan risikere at gøre noget, man
ellers ikke ville have gjort.
Har du oplevet at miste kontrollen
i affekt, og kan du huske, hvordan
din væremåde var, og hvordan du
havde det?
Hvis du ikke kan huske det, er det
ok, det kan faktisk være meget
svært at huske, hvad der skete i
kaosfasen bagefter.
I stabiliseringsfasen falder
affektniveauet igen. Har du
oplevet, at dit affektniveau faldt
igen efter et kontroltab, og kan du
huske, hvordan din væremåde var,
og hvordan du havde det?
Fagprofessionel støtte
I optrapningsfasen stiger
affektniveauet efter en udløsende
hændelse.
Har du oplevet, at vi gjorde noget,
der hjalp dig med at undgå, at du
kom højere op i dit affektniveau?
Har du også oplevet, at vi
gjorde noget, som virkede mod
hensigten, og gjorde, at du steg
endnu højere op i affektniveau?
I kaosfasen er affektniveauet så
højt, at man mister kontrollen og
kan risikere at gøre noget, man
ellers ikke ville have gjort.
Har du oplevet, at vi gjorde noget,
der hjalp dig med at holde ud at
være i kaosfasen og komme ud af
den igen?
Har du også oplevet, at vi gjorde
noget, som virkede mod hensigten
og gjorde, at det blev værre for dig
i kaosfasen, og tog længere tid at
komme ud af den igen?
I stabiliseringsfasen falder
affektniveauet igen.
Har du oplevet, at vi gjorde
noget, der hjalp dig, med at få dit
affektniveau til at falde igen og
genvinde kontrollen?
Har du også oplevet, at vi
gjorde noget, som virkede mod
hensigten, og gjorde at det blev
sværere, eller tog længere tid, for
dig at komme ned og få kontrol
med dig selv igen?
Mestringsstrategier
I optrapningsfasen stiger
affektniveauet efter en udløsende
hændelse.
Har du oplevet, at du gjorde noget,
der hjalp dig med at undgå, at du
kom højere op i dit affektniveau.
I kaosfasen er affektniveauet så
højt, at man mister kontrollen og
kan risikere at gøre noget, man
ellers ikke ville have gjort.
Har du erfaring med, at du kan
gøre noget for dig selv, som
hjælper dig med at holde ud at
være i kaosfasen, og komme ud af
den igen?
I stabiliseringsfasen falder
affektniveauet igen.
Har du erfaring med, at du kan
gøre noget for dig selv, som får
dig til at genvinde balancen og
blive stabil igen efter at have
gennemlevet et tab af kontrol?
OVERSIGT OVER SPØRGSMÅLENE TIL MIN TRYGHEDSPLAN
Udløsende årsager
Der kan være ting, som andre mennesker gør eller siger, som udløser affektudbrud. Har du oplevet det, og er
der noget, andre kan gøre, som især kan sætte affektudbrud i gang hos dig
Det kan også være ting i miljøet, som kan udløse et affektudbrud, fx larm eller rod eller et irriterende indslag i
nyhederne. Har du oplevet, at noget i dine omgivelser kan sætte et affektudbrud i gang hos dig?
Endelig kan det være noget indre, der sætter affektudbrud i gang. Har du oplevet at du har det sådan indeni, at
det kan sætte et affektudbrud i gang hos dig?
92 LA Sopra
93
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
LÆRING
Læringsplan
FOREBYGGELSE
Trivselsplan
HÅNDTERING
Tryghedsplan
4. LÆRINGSPLANERNE
Denne del af manualen er henvendt til dig, som skal i gang med at
anvende Læringsplanen i samarbejdet med en borger og/eller vil anvende
Læringsplanen til analyse og refleksion over en konkret kritisk episode.
Du anvender Min Læringsplan i samarbejde med en borger, hvor I sammen
vil lære af erfaringen efter en kritisk episode. Det kan både være en
episode, som blev håndteret godt af borgeren, af dig som fagprofessionel
og i samarbejdet mellem jer, og det kan være episoder, som det ikke
lykkedes hverken borgeren selv eller dig som fagprofessionel at forebygge
eller mestre på en god måde.
Når der har været en kritisk episode, sætter det ofte voldsomme spor i
både borgeren, andre medborgere og dig som fagprofessionel. Du som
fagprofessionel skal som oftest dokumentere den kritiske episode, og
der er en mulighed for læring for dig og dine kolleger i den proces. Det er
efter vores erfaring mere tilfældigt om og hvordan, den kritiske episode
bliver efterbearbejdet med borgeren eller de andre borgere, som evt. var
involveret i eller vidner til den kritiske episode.
94 LA Sopra
Et formål med Læringsplanerne er at lære af erfaring og få ny viden, som
kan kvalificere borgerens Tryghedsplan og Trivselsplan. Min Læringsplan
og Læringsplan for fagprofessionelle er udviklet til på en systematisk måde
at undersøge, om der i døgnet før en kritisk episode, var:
ƒ Tegn på forhøjet belastningsniveau, som borgeren og du som
fagprofessionel, ikke var opmærksomme på
ƒ Udløsende faktorer, som I ikke kendte betydningen af
ƒ Om borgeren brugte mestringsstrategier, der virkede eller ikke virkede
efter hensigten
ƒ Om borgeren andre gange har haft virksomme mestringsstrategier,
som ikke kom i spil i denne situation
ƒ Om du som fagprofessionel brugte faglige tilgange, som havde god
effekt eller ikke havde den effekt, du håbede på.
Læringsplanen bidrager også til at forebygge at de kritiske episoder
sætter sig som traumatiske hændelser i borgerens liv, og forstærker
borgerens oplevelse af, at have handlemuligheder i kritiske episoder.
I Min Læringsplan er udgangspunktet borgerens indefra perspektiv. Dvs.
hvordan borgeren oplevede den kritiske episode, hvordan han eller hun
forsøgte at mestre situationen, og hvordan han eller hun oplevede din
støtte samt borgerens vurdering af, om din tilgang virkede hjælpsomt for
ham eller hende. Her kommer borgeren selv til orde, og det er hans eller
hendes oplevelse og forståelse, der er i centrum.
I Læringsplan for fagprofessionelle er udgangspunktet et udefra
perspektiv. Dvs. hvordan du som fagprofessionel oplevede borgerens
adfærd. Hvordan du støttede borgeren i at anvende gode og konstruktive
mestringsstrategier, og hvordan du hjalp borgeren med at genvinde
kontrol gennem din tilgang til borgeren og din vurdering af situationen
samt ikke mindst med hvilket effekt.
Læringsplan for fagprofessionelle kan bruges som analysemodel, når du skal
indberette en magtanvendelse eller en kritisk episode. Den understøtter
din og dine kollegers faglige refleksion på bagkant af den kritiske episode.
Gennem arbejdet med Læringsplan for fagprofessionelle deler I viden om at
støtte borgeren. Hvis fagprofessionelle i samspillet med borgeren arbejder
ud fra samme faglige tilgang til den enkelte, gør det en større forskel for
borgeren, end hvis de arbejder i hver sin retning – også selvom relationerne
mellem borgeren og de fagprofessionelle kan være helt forskellige.
De to perspektiver supplerer hinanden og er hver for sig vigtige.
95
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
HVORDAN LAVES LÆRINGSPLANEN
I samtalen om den kritiske episode er udgangspunktet, at borgeren
gjorde sit bedste i situationen. Det er vigtigt, at samtalen ikke kommer
til at handle om skyld og ansvar, men om, at gøre sig umage for at lære
af episoden. Samtalen om en kritisk episode vedrører typisk både de
24 timer, der gik forud for den episode, du taler med borgeren om og
selve den kritiske episode. Du kan evt. supplere med affektmodellen fra
Tryghedsplanen, hvis der er behov for det.
Hvis der er tale om en episode, der blev vendt og afværget, før det gik
galt for borgeren, er målet med samtalen at anerkende og forstærke
borgerens succes med at undgå kontroltab. Der kommer derfor ikke altid
ny viden ud af en Læringsplan, men måske en bekræftelse af, at det,
borgeren gør for at forebygge og håndtere sit affektniveau, virker. Det kan
også være en fælles konstatering af, at der er fremskridt ift. tidligere.
Hvis der er tale om en episode, hvor borgeren har oplevet kontroltab, er
målet med samtalen at undersøge, hvad der gik forud for episoden og
dermed de muligheder, der er for at forebygge og håndtere en lignende
situation bedre.
Fokus i samtalen kan være at undersøge:
ƒ Hvorfor kom borgeren i affekt? Dvs. var der belastninger og udløsende
årsager, som ikke blev bemærket og håndteret
ƒ Hvilke tegn der har været på, at belastningsniveauet var forhøjet. Dvs.
var der adfærd og følelser, som ikke blev bemærket i tide til at ændre
kurs.
ƒ Hvad gjorde borgeren for at undgå at episoden blev kritisk? Dvs. hvilke
mestringsstrategier forsøgte han eller hun at bruge og med hvilken
effekt
ƒ Hvilke faglige tilgange du som fagprofessionel har forsøgt dig med for
at forebygge og håndtere episoden og med hvilken effekt
ƒ Hvad der var den udløsende faktor for episoden
ƒ Hvad der hjalp/forværrede situationen under episoden
Det er ikke muligt at fokusere på det hele på en gang, så vælg, sammen
med borgeren, hvor I tror der er mest læring at hente. Det kan være
hensigtsmæssigt og nødvendigt at tale om flere episoder, som blev
håndteret godt, før borgeren kan indgå i en samtale om en episode, der er
endt med vold eller trusler om vold.
96 LA Sopra
Spørgsmål til Læringsplanen
Nedenfor er en liste af mulige spørgsmål, som du kan anvende i
forbindelse med Læringsplanen. Spørgsmålene følger tidslinjen i døgnet
før episoden og er til inspiration. Du skal ikke gennemgå hele listen med
borgeren, men ud fra borgerens fortælling om episoden vurdere, hvor
vægten i samtalen skal ligge.
Døgnet op til den kritiske episode:
ƒ Hvad skete der?
ƒ Hvad følte du?
ƒ Hvad gjorde de fagprofessionelle, som hjalp dig?
ƒ Hvad gjorde de fagprofessionelle, som forværrede situationen?
ƒ Kunne de fagprofessionelle have gjort noget andet?
ƒ Hvad gjorde du for at klare situationen?
ƒ Hvordan virkede det?
ƒ Har du andre gange gjort noget andet, som virkede godt?
Den kritiske episode:
ƒ Hvad skete der?
ƒ Hvad følte du?
ƒ Hvad gjorde de fagprofessionelle, som hjalp dig?
ƒ Hvad gjorde de fagprofessionelle, som forværrede situationen?
ƒ Kunne de fagprofessionelle have gjort noget andet?
ƒ Hvad gjorde du for at klare situationen?
ƒ Hvordan virkede det?
ƒ Har du andre gange gjort noget andet, som virkede godt?
Når du afslutter samtalen med borgeren, er det vigtigt at få rundet godt
af og gerne trække en ting frem, som du selv vil være mere opmærksom
på at gøre anderledes, og en ting som borgeren kan forsøge at gøre
anderledes. Den læring der er af episoden, er input til borgerens Trivselsog/eller Tryghedsplan.
Arbejde med mestringsstrategier
Arbejdet med mestringsstrategier er særligt interessant. Mange borgere,
som ofte kommer ud i kritiske episoder, er kendetegnet ved, at de ikke har
og måske aldrig har haft konstruktive mestringsstrategier til at håndtere
affekt i en kritisk episode. Derfor er det et vigtig arbejde at støtte borgeren
i at finde de mestringsstrategier, som de allerede anvender eller med
fordel kan anvende.
Hvis det er rigtig svært for borgeren at få øje på, at han eller hun har
mestringsstrategier, som med fordel kan anvendes, så kan det være en
idé at anvende netværkskortet fra Min Trivselsplan, og evt. invitere nogle
fra netværket ind til en samtale om deres oplevelse af, om borgeren
97
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
tidligere i sit liv har haft adgang til andre mestringsstrategier. I kan også
kigge på de mestringsstrategier som er i Min Trivselsplan og se om nogle
af dem også kan bruges i affekt-situationer.
Borgerens mestringsstrategier kan både være konstruktive og ikkekonstruktive, men det er vigtigt at anerkende dem som forsøg på at
mestre situationen, selvom effekten måske ikke svarer til intentionen.
Kort sagt kan borgeren prøve at klare en vanskelig situation ved at gøre
noget, der ikke virker eller har uheldige virkninger. Hvis både borgeren
selv og du som fagprofessionel er opmærksomme på, at borgeren prøver
at klare situationen, men mangler gode strategier, er der bedre mulighed
for at få de gode strategier i spil.
Ved at rette opmærksomheden mod de ikke konstruktive
mestringsstrategier og derved få fokus på, at borgeren rent faktisk
allerede handler for at takle en svær situation, muliggør du, at borgeren
får øje på sin egen handlekraft. Du kan som fagprofessionel støtte
borgeren i at vende oplevelsen fra at være passiv og udenfor kontrol til
at blive aktiv og i kontrol. Dette er det første skridt i at udvikle nye og
konstruktive mestringsstrategier.
Arbejdet med Kristians Læringsplan
Kristian, som du kender fra de forrige kapitler, havde en kritisk episode imens denne manual blev til. Du kan nedenfor
se den Læringsplan, som blev udarbejdet i den forbindelse.
Den kritiske episode er, at Kristian med forhøjet belastningsniveau og efer en møgmorgen overfuser en bofælle.
I arbejdet med Læringsplanen er det tydeligt for Kristian og den fagprofessionelle, at Kristian i døgnet op til den
kritiske episode har fere tegn på forhøjet belastningsniveau.
Det er også tydeligt at Kristian har fere mestringsstrategier i spil, men at de er utilstrækkelige i forhold til det
belastningsniveau han oplever.
I dagene op til den kritiske episode bliver Kristian stigende bevidst om, at der kun er kort tid tilbage i hans praktik. Det
har økonomiske konsekvenser for Kristian, at praktikken stopper. Kristian er også bevidst om at hans bosituation er
usikker og uaflaret, da han snart skal fyte fra sit botilbud. Derfor er Kristians belastningsniveau forhøjet.
De advarselstegn og tegn på belastning, som Kristian udviser bliver ikke rigtig forstået af de fagprofessionelle i
omgivelserne (som ikke kender hverken Kristians Trivselsplan eller Tryghedsplan). Derfor bliver Kristian opfordret til
at gå i køkkenet, hvilket virker som ekstra belastning.
En af Kristians mestringsstrategier er at bede om hjælp i omgivelserne. Det gør han ved at henvende sig til en
kontaktperson, som han har en god relation med. Kristian henvender sig kort før kontaktpersonen skal hjem fredag
efermiddag. Kontaktpersonen har ikke mulighed for at give Kristian støte til at mestre situationen eller reducere
belastningen kl. 14.50 på en fredag. Kristian laver derfor en afale med kontaktpersonen mandag efermiddag.
98 LA Sopra
Kristians egne strategier med at ”hænge i”, ”bruge hulefnten”, ”ferne fokus” og ”sige fra” hjælper ham med at stabilisere
sit belastningsniveau hen over lørdagen. Søndag morgen er en møgmorgen og Kristians mestringsstrategier rækker
ikke længere. Midt på formiddagen får Kristian et afektudbrud og overfuser en bofælle i fælleslokalerne.
Denne kritiske episode har ikke alvorlige konsekvenser for Kristian, bofællen eller de fagprofessionelle. Det skyldes
især at Kristian i løbet at de sidste to år har arbejdet hårdt på at få mestringsstrategier, der gør, at det er muligt for ham
at mestre situationen. Tidligere ville en lignende kritisk episode for Kristian have udviklet sig helt anderledes fysisk, og
det kunne have haf langt alvorlige konsekvenser for ham selv, hans bofælle og de fagprofessionelle.
Efer udarbejdelsen af Læringsplanen bliver det afalt at:
ƒ Da Kristians belastningsniveau fortsat er højt (problemerne er ikke løst lige med det samme), så er han fortsat i
risiko for at komme ud i nye kritiske episoder. Derfor skal Kristian fortsæte med at bruge hulefnten, fordi den
beskyter ham mod at komme i situationer, hvor han bliver vred på sine bofæller.
ƒ Kristian har daglige samtaler med en bestemt fra personalet.
ƒ Kristian og kontaktpersonen arbejder på at lave en plan for, hvordan Kristian takler de belastninger, som Kristian
har fået øje på.
ƒ Kristian fortsæter med at male, fordi det ferner fokus fra oplevelsen af kaos og desperation over situationen.
ƒ Kristian bruger sin erfaring med at kaos forsvinder – han skal fortsæte med at træde vande, indtil han har fast
grund under fødderne.
ƒ Kristian ved, at han kan ringe til sin kusine, hvis det hele brænder på. Han kan dels få luf i samtalen, men han kan
også besøge hende et par dage, hvis det er nødvendigt.
99
FOREBYGTrivselHÅNDTTryghedLÆRLæringManual
Min Læringsplan
Belastnings/affektniveau
Navn: Dato:
Døgnet op til den kritiske episode Den kritiske episode
Ikke-kontrol
Kontrol
Hvad skete der? Hvad skete der?
Hvad følte du? Hvad følte du?
Hvad gjorde de fagprofessionelle som forværrede situationen? Hvad gjorde de fagprofessionelle som forværrede situationen?
Kunne de fagprofessionelle have gjort noget andet? Kunne de fagprofessionelle have gjort noget andet?
Hvad gjorde du for at klare situationen? Hvad gjorde du for at klare situationen?
Hvordan virkede det? Hvordan virkede det?
Har du andre gange gjort noget andet, som virkede godt? Har du andre gange gjort noget andet, som virkede godt?
Hvad gjorde de fagprofessionelle som hjalp dig? Hvad gjorde de fagprofessionelle som hjalp dig?
Forløb Fagprofessionel støtte Mine mestringsstrategier
Tegn en kurve over
dit trivselsniveau
Kristian September 2016
Jeg blev stresset om tirsdagen. Jeg fandt først ud af det om
fredagen, hvor det gik det op for mig, at jeg var bagud mht plan
for praktik og lejlighed. Så gik jeg til personalet, men kl. var
14.50, og hende som jeg gerne ville tale med, havde først tid om
mandagen. Hende som skulle lave mad i weekenden, sagde til
mig, at jeg skulle lave mad. Det kunne jeg slet ikke magte.
Jeg vågnede op søndag morgen, og det var en rigtig møj
morgen. Jeg havde ikke lyst til at gå ned i fællesrummet, drikke
kaffe og ryge smøger med de andre. Til sidste gjorde jeg det
alligevel, og så blev jeg rigtig vred på en bofælle. Jeg overfaldt
ham verbalt, og det stoppede først, da han gik ud af stuen.
Fra tirsdag til fredag kunne jeg ikke rigtig mærke noget, jeg
havde også travlt med alt muligt andet, men nu kan jeg godt se,
at det har ligget og rumlet fra om tirsdagen.
Om fredagen fik jeg det helt vildt dårligt. Jeg følte fortvivlelse,
desperation og kaos.
Om lørdagen blev det bare endnu værre.
Jeg var vred udenpå, men indeni var jeg fortvivlet og desperat.
Jeg tror nok, at kaos er det som bedst beskriver det hele.
Det hjalp mig, at vi om fredagen lavede en aftale om at tale
sammen om mandagen.
De gjorde jo ikke noget før, under eller efter situationen.
Men da jeg selv tilbød at køre en personale hjem, så tog han
imod mit tilbud, og så fik vi en mega god snak både i bilen og
hjemme hos ham.
Det var ikke så godt, at hende som skulle lave mad i weekenden,
sagde til mig, at jeg skulle lave mad istedet for hende. Jeg kunne
slet ikke magte det, fordi jeg forvejen havde for meget om
ørerne. Hvis det havde været en dag, hvor jeg havde haft det
godt, så havde det været en super hyggelig ting at gøre – men
jeg havde det ikke spor godt.
Ikke noget.
Hende i køkkenet kunne have taget ansvar og ladet være med at
køre den af på mig.
I forhold til aftalen med at tale sammen om mandagen, så kan
jeg ikke se, at hun kunne have gjort noget andet. Altså de har jo
også ret til at have fri, og jeg kunne jo bare have ladet være med
at komme kl. 14.50, hvor hun har fri kl. 15.
Det ved jeg ikke. Det tror jeg ikke.
Jeg sagde fra overfor at lave mad.
Jeg prøvede at hænge i og se tiden an.
Jeg prøvede at ringe til en ven, men han havde ikke tid.
Jeg lavede hulefinten og jeg malede.
Jeg gik først op for at male – det koksede. Så kørte jeg en tur,
men jeg var stadig oppe at køre. Så kørte jeg en personale
hjem, og det var super godt. Til sidst ringede jeg til min mor, for
at vende min nye plan med hende. Det var også rigtig godt.
Hulefinten virkede fint. Det gjorde, at jeg ikke var sammen med
irriterende mennesker.
Jeg malede for at fjerne fokus. Det virkede rigtig godt.
Jeg blev jo ikke vred fra tirsdag-lørdag.
Det virkede at køre ham personalen hjem:
Det fjernede fokus, jeg fik bearbejdet mit kaos.
Vi lagde en plan for fremtiden
Vi lagde en plan for vores tur til Bornholm
Jeg kunne have ringet til min sagsbehandler.
Jeg kunne have begyndt at kigge på lejligheder.
Jeg kunne have nørdet noget mere med mine hobbyer.
Jeg kunne have ringet til personalet og til min ven igen.
Været bedre til at fjerne fokus.
Nørdet med dyr.
Talt med en ven.
Praktik
Ny sagsbehandler
Lejlighed
Følelsesmæssige
relationer
100 LA2
5. IMPLEMENTERING AF
LA2 I PRAKSIS
ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF LA2
LA2 har arbejdet frem til udgivelsen af manualen været et
udviklingsprojekt, hvor materialer er udviklet i dialog med praksis.
Erfaringerne med implementering er dermed hentet i udviklingsprojektet
og ikke i et egentlig implementeringsprojekt, hvor en færdigudviklet
metode er implementeret og integreret i eksisterende professionel
praksis.
Erfaringerne med implementering af LA2 er hentet fra projekter
i dels de tre botilbud, som har deltaget i projekt forebyggelse af
magtanvendelse i socialpsykiatrien under Socialstyrelsen, og dels fra de
samarbejdspartnere, som har taget metoden til sig og har valgt at gå i
gang med at implementere denne.
LA2 i de tre botilbud
På de tre botilbud i projektet er LA2 implementeret samtidig med og i
sammenhæng med FIT (Feedback Informed Treatment), som beskrevet i
indledningen. Udgangspunktet var, at de to metoder supplerede hinanden,
så der var mulighed for synergieffekter.
Projektet evalueres af Socialstyrelsen, og resultaterne af slutevalueringen
er endnu ikke tilgængelige, da projektet først afsluttes i slutningen af
2017. Socialstyrelsen forventes at have en færdig evaluering af projektet
primo 2018, som vil være tilgængelig på Socialstyrelsens hjemmeside.
Implementeringen af arbejdet med metoden har i botilbuddene
været forankret i en lokal styregruppe: Triader bestående af ledelse,
tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant. Derudover
har vi erfaring med at involvere centrale aktører som supervisor,
udviklingskonsulent, sikkerhedsrepræsentant, afdelings- og teamledere,
dokumentationsnøglepersoner og andre centrale aktører og kulturbærere
i organisationen.
På hvert botilbud har der været en pilotafdeling, som først har arbejdet
med udviklingen og implementeringen af LA2. Pilotafdelingerne har
modtaget undervisning i metoden og supervision på anvendelse af
metoden i praksis.
Manual 101
Hver pilotafdeling har bestået af ca. 20-25 fagprofessionelle og et
antal borgere. Der har været tilrettelagt separat undervisning i LA2.
Undervisningen i LA2 var planlagt til og delvist gennemført som
fællesundervisning for fagprofessionelle og borgere i afdelingen.
Et af de mest markante og opløftende resultater i udviklingsprojektet, har
været muligheden for at borgere deltog i undervisningen, hvilket har gjort
en afgørende positiv forskel, hvor dette har været muligt og har modvirket
dem-og-os oplevelsen hos både borgere og fagprofessionelle. De borgere
som har involveret sig, lidt eller meget, har overrasket med deres
involvering og indsigter i egne tegn, strategier, belastninger og responser
på god og mindre god støtte. I projektet har borgerne været inviteret ind i
al undervisningen. De har fået lov til at gå til og fra, og de er blevet lønnet
med 20 kr. i timen, som blev doblet op, hvis de deltog hele dagen. På det
ene botilbud havde vi gennemsnitligt 6-8 borgere med hele tiden. På et
botilbud deltog én borger i undervisningen, og her var der en praktisk
barriere for deltagelse ved at borgerne ikke selv kunne komme til og fra
bygningen med undervisningslokalet. På det tredje sted er borgerne gået
til og fra undervisningen, og gennemsnitligt har der hele tiden været en til
to borgere tilstede i undervisningen, men ingen borgere har været med i
hele undervisningen.
Undervisningen blev gennemført som 3+2 undervisningsdage med
3-4 måneders mellemrum. Første undervisningsgang havde fokus på
Trivselsplanen, anden undervisningsgang havde fokus på Tryghedsplanen.
Pilotafdelingerne har efterfølgende fået supervision på deres
implementering af metoden i praksis. Supervisionen er planlagt til
og gennemført som supervision for borgere og fagprofessionelle
sammen. Her har det vist sig, at det sted hvor mange borgere deltog i
undervisningen, har deltagerantallet været helt oppe på 10-12 borgere
på supervisionen, mens der på de to andre botilbud, hvor kun få borgere
har deltaget i undervisningen, har der været sporadisk deltagelse i
supervisionen.
102 LA2
LA2 i andre organisationer
Parallelt med at LA2 er udviklet og taget i brug i projektorganisationerne,
har vi oplevet en stor interesse for materialet og efterspørgsel fra
andre organisationer, der har været nysgerrige i forhold til metoden og
derfor har haft undervisningsforløb strækkende sig fra én til fem dage.
Efterfølgende er en håndfuld steder begyndt at implementere metoden i
deres praksis. Ikke alle har ønsket at arbejde med borgerinddragelse, og
fokus har derfor været på at implementere den fagprofessionelle version
af LA2. Der har det givet mening for de fagprofessionelle at få borgerens
tegn, strategier og belastninger i centrum for en fælles faglig tilgang og
derigennem ændre deres praksis. Det har imidlertid været tydeligt, at
potentialet i at være fælles med borgerne om at forebygge, håndtere og
lære af kritiske episoder er gået tabt, når man har valgt at starte med den
fagprofessionelle version af LA2. Når disse steder på et senere tidspunkt
går i gang med borgerinddragelsen og borgerversionen af LA2, er det
med det udgangspunkt, at de fagprofessionelle er de vidende og borgeren
den uvidende (om metoden). Muligheden for at have to ekspertpositioner
og to novicepositioner i samarbejdet er dermed ikke længere tilstede,
hvilket dog ikke skal forhindre, at man går i gang med borgerinddragelsen
alligevel. Det er blot vigtigt at være klar over, inden man går i gang med
den traditionelle fagprofessionelle tilgang, at der med LA2 i hånden er
mulighed for at skabe et nyt og fælles udgangspunkt for at samarbejde,
borgere og fagprofessionelle imellem om at skabe trivsel i hverdagen
for både borgere og fagprofessionelle og dermed reducere vold og
magtanvendelser.
I en stor udrulning af LA2 på et større botilbud er forløbet tilrettelagt med
først to dages undervisning af alle fagprofessionelle, teamkoordinatorer,
mellemledere, stabsfunktion og ledelse. På de to undervisningsdage
arbejder de fagprofessionelle med både Trivselsplaner, Tryghedsplaner
og Læringsplaner. Undervisningen finder sted som en blanding af
undervisning og gruppearbejde om at udarbejde én Trivselsplan,
Tryghedsplan og Læringsplan på en konkret borger, som de
fagprofessionelle selv vælger. Denne vekselvirkning mellem undervisning
og praksisnært gruppearbejde fremmer læringsprocessen hos de
fagprofessionelle. Undervisningen afsluttes med, at de fagprofessionelle
får til opgave at lave Trivselsplaner på alle borgere i tilbuddet inden
opfølgningsdagen 3 mdr. senere. Dette bakkes op af en intern
superbruger i LA2, som støtter de enkelte teams i udarbejdelsen af
Trivselsplanerne på teammøderne, samt den lokale supervisor der
yder supervision på udarbejdelsen af Trivselsplanerne på en ekstra
supervision. Det er tydeligt, at superbrugeren og supervisoren yder
forskellige former for støtte til de fagprofessionelle i læringsprocessen.
Superbrugeren støtter de fagprofessionelle i anvendelsen af LA2 som
metode i sig selv med viden om, hvordan LA2 anvendes og tilpasses til
stedets borgergruppe. Supervisoren støtter dels i læring af metoden dels
i sammenhængskraften med stedets andre metoder. De fagprofessionelle
Manual 103
på stedet bliver på den måde fortrolige med LA2 i sig selv, hvordan LA2
kan anvendes i forhold til stedets borgergruppe, og hvordan LA2 knytter
an til stedets andre metoder.
På den 1. opfølgningsdag samles der op på arbejdet med Trivselsplanen.
Her er der fokus på forståelse af tvivl og dilemmaer samt implementering.
Efterfølgende foldes undervisningen i Tryghedsplanen yderligere ud.
Mellem 1. og 2. opfølgningsdag laves de relevante Tryghedsplaner, dvs.
Tryghedsplaner for borgere med risiko for kritiske episoder. Dette bakkes
igen op af den interne superbruger i LA2, som støtter de enkelte teams
i udarbejdelsen af Tryghedsplanerne på teammøderne samt den lokale
supervisor, der yder supervision på udarbejdelsen af Tryghedsplanerne på
en ekstra supervision. 2. opfølgningsdag er opfølgning på Tryghedsplan og
intro til Læringsplanen. Dette bakkes igen op af den interne superbruger
i LA2, som støtter de enkelte teams i udarbejdelsen af Læringsplanerne
på teammøderne samt den lokale supervisor, der yder supervision på
udarbejdelsen af Læringsplanerne på en ekstra supervision. Samtidig er
stedet i gang med en tilpasning af de organisatoriske rammer i og med, at
man definerer, hvilke elementer i LA2 som skal anvendes ift. alle borgere,
og hvilke der skal anvendes, når det er relevant.
ANBEFALINGER FOR IMPLEMENTERING
LA2 er en relevant metode at overveje, hvis I ønsker at ændre praksis, så
de kritiske episoder, der opstår hos jer, bliver færre og bedre håndteret af
borgere og fagprofessionelle.
Implementering af LA2 adskiller sig ikke fra implementering i
øvrigt, sådan at forstå at de samme faktorer, som har betydning for
implementering og organisationsudvikling generelt, har betydning, når I
gerne vil implementere LA2.
Inspiration til implementeringsprojektet kan hentes i litteratur om
anbefalinger ift. implementering og organisationsudvikling. Vi har hentet
inspiration til implementeringen af LA2 hos bl.a. Dean Fixsen og hans
forskning. Fixsen har i sin forskning identificeret nogle generelle faser
og kernefaktorer i implementeringsprocesser21. Fixsen beskæftiger sig
med implementering af sociale praksisser og metoder (human services),
der er langt mere kompleks end implementering af ny viden og kunnen i
andre sektorer.
21 Fixsen Dean L. et.al: “Core Implementaton Components” i Research on Social Work Practce
2009 s.531-540.
104 LA2
De seks faser i implementering af sociale praksisser er:
1. Undersøgelsesfasen, hvor den nye teknologi eller metode
undersøges og vurderes
2. Installationsfasen, hvor implementeringsplanen lægges
3. Pilotfasen, hvor en udvalgt del af organisationen prøver teknologien
eller metoden af
4. Udrulningsfasen, hvor hele organisationen tager teknologien eller
metoden i brug
5. Innovationsfasen, hvor anvendelsen af teknologien eller metoden
evalueres og tilpasses
6. Vedligeholdelsesfasen, hvor den nye teknologi eller metode bliver en
integreret del af kulturen i organisationen
Fasemodellen er ikke-lineær og faserne kan gribe ind i hinanden.
Forskningen viser, at en fuld implementering (fase 1-4) tager mellem
2-4 år. Udfordringen er at holde fokus på processen i hele perioden, så
processen ikke går i stå eller tilbage. Efter den fulde implementering er
gennemført, skal der arbejdes med at få tilpasset, fornyet og vedligeholdt
viden og praksis.
Set i forhold til Fixsens faser har de organisationer, der har arbejdet
længst og mest med LA2 været i gang i ca. 2 år. Nogle er i gang med
udrulning, mens flere stadig er ved pilotafprøvning. De organisationer,
som er gået i gang senere er, enten nået til installationsfasen, hvor
implementeringen forberedes, eller i gang med pilotafprøvning.
Erfaringerne med implementering af LA2 er derfor sparsomme, som
beskrevet ovenfor.
Udover faserne i implementering identificerer Fixsen en række
kernekomponenter inden for tre områder, som er afgørende for at få
succes med implementeringen. De tre områder er de fagprofessionelles
kompetencer, de organisatoriske rammer og organisationens ledelse.
Ikke mindst etablering af lokal projektdrivende triade (ledelse,
tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant) på hvert af de
deltagende botilbud, har vist sig at gøre en afgørende positiv forskel ift.
implementering. Triaden har betydet synlig ledelsesopbakning, øget fokus
på borgerinddragelse og et fokus på udvikling af trivsel hos både borgere
og fagprofessionelle.
Kompetencer
I forhold til kompetencer er de afgørende elementer i
implementeringsplanen rekruttering og udvælgelse af fagprofessionelle
til projektet, undervisning og træning af deltagerne, løbende opfølgning og
supervision på ændringer i praksis og evaluering af effekten af ændringer
i praksis. I organisationer med stort personaleflow er det desuden vigtigt
tidligt at tænke nyansatte ind i implementeringsplanen.
Manual 105
Når LA2 skal implementeres, skal I finde de aktører, der er centrale i jeres
organisation ift. implementering af en ny metode og ændring af praksis,
og involvere dem i projektet. De centrale aktører i implementeringen
er den faglige ledelse, de fagprofessionelle, som skal være bærere af
ændringer i praksis og de borgere, der skal involveres. LA2 er udviklet
til anvendelse i samarbejde med borgere. Alle materialer er sprogligt
enkle og visuelt understøttede, og kan anvendes af langt de fleste
fagprofessionelle uanset uddannelsesniveau.
Et meget vigtigt element i LA2 er borgerinddragelsen, som kan være
vanskelig at komme i gang med, hvis det ikke er en integreret del af
kulturen i forvejen. Det er til gengæld også her, der er det største
potentiale for en positiv udvikling for den enkelte og for organisationen.
Derfor er jeres erfaringer med borgerinddragelse væsentlige også ift. at
vælge de fagprofessionelle i projektet. Det er vores erfaring, at det er en
fordel at have fagprofessionelle med erfaring med borgerinddragelse som
centrale aktører i implementeringen, men også, at det er oplevelserne
med borgerinddragelse, der for alvor illustrerer metodens styrke også
for fagprofessionelle med en mere skeptisk tilgang til nye metoder og
borgerinddragelse.
Uddannelsesindsats
Når LA2 skal implementeres i en organisation, vil vores anbefaling
være, at der arrangeres grunduddannelse af alle, som skal arbejde
med metoden, samt de centrale aktører i ledelse og støttefunktioner.
Hvis man gerne vil lave et fælles forløb for borgere og fagprofessionelle,
så er det vigtigt at invitere alle borgerne med i undervisningsforløbet.
Det kræver ofte en del forarbejde af de fagprofessionelle at motivere
de enkelte borgere til at deltage i en sådan grunduddannelse, men
som vi har beskrevet tidligere i kapitlet, så er effekten af forløbet så
meget desto større, når det lykkes. Vi anbefaler derudover en kortere
introducerende undervisning for de borgerne i tilbuddet, som ikke i første
omgang kan eller vil deltage i den fælles grunduddannelse. Derudover
anbefaler vi, at der udpeges superbrugere i afdeling eller enhed, der kan
arbejde på tværs af organisationen ift. at drive processen og kan indgå i
superbrugernetværk.
Samlet er vores anbefaling, at der afsættes ressourcer til undervisning
svarende til 2 hele undervisningsdage ved opstart, samt 2
opfølgningsdage om året i 3 år til alle fagprofessionelle og borgere i
projektet. Der skal derudover uddannes superbrugere, som kan stå for
intern træning og supervision på anvendelsen af LA2.
Organisatoriske rammer
De organisatoriske rammer for implementering er også væsentlige
for at få succes med implementeringen og ændring af praksis. De
organisatoriske rammer, som er mest betydende for succes med
106 LA2
LA2 og en ændring mod en mere borgerinddragende kultur, med
bedre forebyggelse og håndtering af kritiske episoder er fx samspillet
med de dokumentationssystemer, der anvendes i organisationen.
De interne retningslinjer vedrørende dokumentation skal tilpasses,
og LA2 skal indtænkes i disse, så dobbeltdokumentation undgås
og den dokumentation, der udarbejdes, bliver brugbar. Der skal i
den sammenhæng tages stilling til ejerskab af data til fx borgerens
Tryghedsplan. Dette er særligt relevant ift. ønsket om at skabe
sammenhæng i indsatsen over sektorovergange, hvor fx et samtykke til at
dele Tryghedsplanen kan være hensigtsmæssigt.
Et andet område hvor der skal arbejdes med sammenhæng og
organisatoriske rammer er ift. sammenhæng med andre metoder, som
i forvejen er integreret i praksis. I hovedprojektet er LA2 implementeret
samtidig med og sammenhængende med FIT. Det har været meningsfuldt
at implementere de to metoder sammen, idet borgerinvolveringen er
styrket ved dette.
Et andet eksempel på sammenhæng med andre metoder er, at der flere
steder er lavet en kobling til BVC (Brøset Violence Checklist), som er
en metode til risikovurdering af borgere med risiko for udadreagerende
adfærd og kritiske episoder. BVC er en måde at vurdere risiko for
voldelig adfærd i de næste 24 timer og angive behovet for forebyggelse
og indgriben. BVC taler derfor godt sammen med LA2, der er
handlingsanvisende for både borgere og fagprofessionelle, når risikoen
for voldelig adfærd er moderat eller stærkt forhøjet.
De organisatoriske rammer kan fx også bestå af organisationens
dagsordener til personalemøder og møder i andre relevante fora,
hvor LA2 skal integreres i praksis. Det samme gælder den lokale
supervisionspraksis, både ift. kollegasupervision og ekstern supervision.
De lokale rammer for registrering af vold og trusler, arbejdsmiljøarbejde,
sikkerhedsarbejde og beredskabsplaner, skal også involveres i at tilpasse
rammerne, så LA2 bliver integreret i praksis. De organisatoriske rammer
skal tilpasses for at komme fra at lave trivsels- og Tryghedsplaner til at få
LA2 integreret i praksis. Alt dette kan varetages af en lokalt etableret, som
lokalt driver implementering frem.
Ledelse
Al forskning og alle undersøgelser i forebyggende praksis, viser at en
synlig og aktiv involveret ledelse, er et kerne-element. Det er derfor
helt indlysende altafgørende, at organisationens ledelse er engageret,
involveret, understøttende og ledende i implementering af LA2.
Manual 107
AFSLUTNING
Nu har du været igennem hele manualen, og vi håber, at du har fået mod
på og lyst til at bruge LA2 i samarbejdet med borgere, som kæmper med
vold og trusler om vold som udtryksform.
Vores erfaring er, at samtaler om vold er svære. Vold og konsekvensen
af vold er forbundet med mange komplekse følelser. Borgerne føler ofte
skyld, skam og nederlag efter en kritisk episode og fagprofessionelle føler
ofte angst, vrede og afmagt. Derfor er samtalerne svære at tage på en
ordentlig og fremadrettet måde. Vores erfaring er også, at LA2 giver dig
et fundament, en retning og et fælles tredje at tale ud fra. Ud af samtale
kommer refleksion, ud af refleksion kommer læring og ud af læring
kommer nye måder at tænke, tale og handle på i verden.
Vi håber, at du vil være med til bryde nogle af tabuerne omkring vold og
derved være med til at støtte de borgere, som har det vanskeligt i livet og i
sidste ende bidrage til, at de kan genvinde håbet, troen og muligheden for
et liv uden vold.
Kristians historie viser, at dette er muligt. Det er lykkedes for Kristian,
fordi han fik håbet og troen på et bedre liv uden misbrug og vold. Denne
udvikling har kun været mulig gennem en ihærdig indsats fra Kristian
selv, men også fra de dygtige fagprofessionelle, som har hjulpet ham
på vej i hans recovery-proces. Gennem omhyggelig forebyggelse,
rolig håndtering og nysgerrig læring af kritiske episoder, har Kristian
i samarbejde med de fagprofessionelle udviklet sig i en hast og på en
måde, som få troede mulig.
Trine og Krista
108 LA2
LITTERATURLISTE
Bargmann, S. (2017): Feedback Informed Treatment – en grundbog.
Akademisk Forlag.
Blickfeldt Juliussen, F. et al (2013): Mennesker med psykiske
vanskeligheder – Sociale indsatser, der virker. www.Socialstyrelsen.dk
Elvén, Hejlskov B. (2013:) Low arousal – konflikt uden konfrontation. i
”Konflikter og Vold – en faglig udfordring”. Socialt Udviklingscenter
SUS. www.voldsomudtryksform.dk
Elvén, Hejlskov B. (2010): Problemskabende adfærd ved
udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning. Dansk Psykologisk
Forlag.
Fixsen, Dean L. (2014): Implementation Research, Practice, and Policy.
Hogrefe Publishing.
Fixsen Dean L. et.al (2009): Core Implementation Components I “Research
on Social Work Practice”.
Høgsbro, K. et.al. (2012): Når grænserne udfordres – Arbejdsbelastninger
og pædagogiske udfordringer i specialpædagogiske boenheder.
København: AKF – Anvendt KommunalForskning og Aalborg
Universitet.
Liversage, A. (2017): Voldsforebyggelse på botilbud og forsorgshjem. SFI.
www.sfi.dk
McDonnell, A (2010): Managing Aggressive Behaviour in Care Settings.
Understanding and Applying Low Arousal Approaches. WileyBlackwell.
Miller, S.D. & Bertolino, B. (2016): Feedback Informed Treatment – Danske
manualer. CreateSpace Independent Publishing Platform.
Møller, B., B.B. Brasch & K. Pedersen (2013): Konflikter og vold – en
faglig udfordring. København: Vold som Udtryksform, Socialt
Udviklingscenter SUS.
Møller, B., B.B. Brasch & K. Pedersen (2014): Risikovurdering – et bidrag
til voldsforebyggelse. København: Vold som Udtryksform, Socialt
Udviklingscenter SUS.
Manual 109
Overgaard, K. & Ørsted A.S. (2016): Vold på botilbud og forsorgshjem
– Tværgående analyse af 10 cases om voldsepisoder. CFK –
Folkesundhed of Kvalitetsudvikling, Kvalitetsudvikling Social, Region
Midtjylland.
Socialstyrelsen (2015): Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud
og forsorgshjem. www.socialstyrelsen.dk
SUS (2015): Vi gør det sammen! Brugerinddragelse i arbejdet med at
forebygge konflikter og vold. www.voldsomudtryksform.dk
Uhrskov, T. & Jørgensen B.H. (2007): Stress and Autism. Presented at the
Meeting of Minds II, Herning.
Uhrskov, T. (2012): En undersøgelse af Low Arousal metodens teoretiske
grundlag og de mulige implikationer for den professionelle praksis.
Kandidatspeciale på Institut for psykologi, Københavns Universitet. Fås
ved henvendelse på mail til tu@sopra.dk
Whitaker, P. (2004): Problematisk adfærd og autisme. Virum: Videnscenter
for Autisme.
Åben Dialog – metode manual (2014). www.socialstyrelsen.dk
110 LA2
BILAG 1:
MIN TRIVSELSPLAN
Mine belastningstegn Mine mestringsstrategier
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Mine advarselstegn
Min Trivselsplan
Mine mestringsstrategier
Mine trivselstegn Mine trivselsstrategier
Belastningsniveau
Dato:
Navn:
↓
2. Når du har tegnet kurven, så skal du sætte
1. Tegn en kurve over dit belastningsniveau
dine belastninger ind under kurven 🙂
↓
Manual 111
BILAG 2:
BORGERENS SAMTALEARK
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 1
© Sopra (materialet må gerne kopieres)
Indefra perspektiv: Mine tanker om mig
112 LA2
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 2
© Sopra (materialet må gerne kopieres)
Mine ressourcer
Manual 113
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 3
© Sopra (materialet må gerne kopieres)
Eksempler på ressourcer
¨ Relationer
(familie, venner og professionelle)
¨ Fællesskaber
(fx kor, idrætsklub, filmklub, frivilligt arbejde)
¨ Interesser
(fx mærkelige havdyr, historiske begivenheder, de indre dele af en bilmotor, katte)
¨ Hobbyer
(fx kreative aktiviteter, fysisk aktivitet, spil, film og bøger, madlavning og bagning,
have og planter, fotografi, gåture, musik, pusle med kæledyr)
¨ Basale behov
(Du mærker dine basale behov som sult, tørst, træthed, kulde, varme osv.)
¨ Talenter
(fx at læse, regne, have gehør, farvesans, være god til dyr, ”grønne fingre”)
¨ Uddannelser
(gennemført helt eller delvist)
¨ Beskæftigelse
(i form af tilknytning til en arbejdsplads eller alternativ beskæftigelse)
¨ Personlige egenskaber
(fx at være empatisk, omsorgsfuld, omhyggelig, tænksom, lærenem, hyggelig, charmerende)
¨ Handleevner
(fx at du tager initiativ til at vaske tøj, gøre rent, købe ind, lave mad, gå til tandlæge, ringe til
familien, tilbyde at hjælpe en ven osv.)
¨ Beder om hjælp
(fx at du sender en sms, ringer til en ven, kontakter de fagprofessionelle)
¨ Motivation til forandring
(noget du gerne vil gøre, opleve, se, høre eller fortælle)
¨ Håb og drømme for fremtiden
¨ Værdier, overbevisninger som du har om, hvad der er vigtigt og rigtigt
114 LA2
Fagprofessionelle
Indercirkel
Mellemcirkel
Ydercirkel
Slægt
Indercirkel
Mellemcirkel
Ydercirkel
Andre (naboer, venner)
Indercirkel
Mellemcirkel
Ydercirkel
Arbejde, skole
Indercirkel
Mellemcirkel
Ydercirkel
Familie
Indercirkel
Mellemcirkel
Ydercirkel
Familie
Mig
Slægt
Fagprofessionelle Andre (naboer, venner)
Arbejde, skole
Ydercirkel
Mellemcirkel
Indercirkel
Mit netværk
Redskabet Netværkskort anvendes i Åben Dialog, og er udtaget af Metodemanual for Åben Dialog.
Den fulde metodemanual er at finde på Socialstyrelsens hjemmeside: http://socialstyrelsen.dk/udgivelser/metodemanual-for-aben-dialog
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 4
© Sopra (materialet må gerne kopieres)
Manual 115
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 5
© Sopra (materialet må gerne kopieres)
Mine trivselstegn
Sæt kryds ved de trivselstegn, som du har oplevet hos dig selv, og som du vil kunne
genkende, hvis du oplever dem igen. Dine trivselstegn skal overføres til Min Trivselsplan
eller samtaleark nr. 10.
Almindelige tegn på trivsel og velbefindende:
¨ Har lyst til at være sammen med andre
¨ Har humor
¨ Har god søvn og døgnrytme
¨ Er sammenhængende i tanker og tale
¨ Deltager i sociale aktiviteter
¨ Hører musik, synger eller nynner
¨ Spiser sammen med andre
¨ Går ture
¨ Nyder naturen
¨ Dyrker motion
¨ Går op i mine hobbyer og interesser
¨ Opsøger selskab
¨ Kan rumme andres irriterende bemærkninger
¨ Er i kontakt med mit netværk
¨ Bruger mine ressourcer
¨ Tager hensyn til andre
¨ Passer mit arbejde
¨ Kommer til tiden
¨ Går i bad
¨ Børster tænder
¨ Holder min bolig
¨ Har overskud til at rumme forskellige følelser
¨ Har styr på alkohol og andre stimulanser
¨ Tager min medicin
¨ Andre tegn:
116 LA2
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 6
© Sopra (materialet må gerne kopieres)
Mine advarselstegn
Sæt kryds ved de advarselstegntegn, som du har oplevet hos dig selv, og som du vil kunne
genkende, hvis du oplever dem igen. Dine advarselstegn skal overføres til Min Trivselsplan
eller samtaleark nr. 10.
Almindelige advarselstegn:
¨ Er ked af det
¨ Har svært ved at sove
¨ Sover for meget
¨ Kan ikke rumme andres irriterende bemærkninger
¨ Får lyst til at skælde ud
¨ Smækker med døre
¨ Råber højt
¨ Bliver let ked af det
¨ Bliver let vred
¨ Har svært ved at stå op om morgenen
¨ Er irritabel
¨ Søger konflikter
¨ Har svært ved at huske
¨ Løser problemer dårligere end sædvanligt
¨ Har svært ved øjenkontakt
¨ Ryger/drikker mere end sædvanligt
¨ Har kort lunte
¨ Isolerer mig
¨ Er følsom over for lyd
¨ Er følsom over for lugt
¨ Er følsom overfor lys
¨ Bekymrer mig meget
¨ Har problemer med at udføre ting, jeg plejer at kunne
¨ Har svært ved at koncentrere mig
¨ Misser aftaler
¨ Er fysisk urolig og rastløs
¨ Har svært ved at komme i bad
¨ Får ikke børstet tænder
¨ Får ikke klippet negle
¨ Får ikke redt hår
¨ Holder boligen dårligere end ellers
¨ Har tankemylder
¨ Andre tegn:
Manual 117
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 7
© Sopra (materialet må gerne kopieres)
Mine belastningstegn
Sæt kryds ved de belastningstegn, som du har oplevet hos dig selv, og som du vil kunne
genkende, hvis du oplever dem igen. Dine belastningtegn skal overføres til Min Trivselsplan
eller samtaleark nr. 10.
Almindelige belastningstegn:
¨ Isolerer mig
¨ Tager ikke telefonen, når den ringer
¨ Lukker ikke døren op, når nogen banker på
¨ Magter ikke at tage imod hjælp
¨ Orker ikke personalet
¨ Orker ikke andre mennesker
¨ Står ikke op af sengen
¨ Sover ikke
¨ Sover hele tiden
¨ Tror ikke på at livet bliver godt igen
¨ Afviser kontakt med personalet
¨ Spiser ikke
¨ Drikker ikke
¨ Har tankemylder
¨ Mangler overblik
¨ Er modløs
¨ Tager intet initiativ
¨ Tager ikke min medicin
¨ Ordner ikke min bolig
¨ Kommer slet ikke på arbejde
¨ Deltager ikke i fritidsaktiviteter
¨ Oplever udvikling/opblussen af symptomer på psykisk lidelse
¨ Mit misbrug tager over
¨ Har selvmordstanker og -trusler
¨ Andre tegn:
118 LA2
Mine mestringsstrategier
¨ Jeg kan bruge kroppen fx gå, vandre, løbe, cykle
¨ Jeg kan sørge for at få noget at spise og drikke
¨ Jeg kan bruge naturen til afslapning fx sidde på en bænk
¨ Jeg kan få en god snak med nogen, som lytter
¨ Jeg kan stå op og komme ud af sengen
¨ Jeg kan snakke med nogle fra mit netværk
¨ Jeg kan få støtte til at ordne min bolig
¨ Jeg kan bruge mere tid på mine interesser og hobbyer
¨ Jeg kan gøre noget, som gør mig glad
¨ Jeg kan gøre noget, som giver mig energi
¨ Jeg kan være stille sammen med andre
¨ Jeg kan tage imod omsorg fra andre
¨ Jeg kan gøre noget, som giver mening
¨ Jeg kan forsøge at overholde mine aftaler, hvis det er muligt
¨ Jeg kan justere i min plan for dagen, hvis der er behov for det
¨ Jeg kan finde bagdøre og udveje, hvis planen ikke holder
¨ Jeg kan bruge mere tid i fællesskabet
¨ Jeg kan bruge mindre tid i fællesskabet
¨ Jeg kan få ekstra medicin
¨ Jeg kan få NADA
¨ Jeg kan bede om hjælp til at løse problemet
¨ Jeg kan forsøge at komme afsted på arbejde
¨ Jeg kan forsøge at komme afsted i skole
¨ Jeg kan få hjælp til at komme op om morgenen
¨ Jeg kan ringe til en ven
¨ Andre mestringsstrategier:
Dine mestringsstrategier skal overføres til Min Trivselsplan eller
samtaleark nr. 10.
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 8
© Sopra (materialet må gerne kopieres)
Manual 119
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 9
© Sopra (materialet må gerne kopieres)
Mine belastninger
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Dine belastninger skal overføres til Min Trivselsplan eller samtaleark nr. 10.
120 LA2
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 10 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Mine belastningstegn Mine mestringsstrategier
↓
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Min Trivselsplan
Mine advarselstegn Mine mestringsstrategier
Mine trivselstegn Mine trivselsstrategier
Belastningsniveau
Navn:
Dato:
1. Tegn en kurve over dit belastningsniveau
2. Når du har tegnet kurven, så skal du sætte
dine belastninger ind under kurven
↓
🙂
Manual 121
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 11
© Sopra (materialet må gerne kopieres)
Hvad kan vi gøre ved det?
Ideer til indsatser
Mål for indsats:
Muligheder for at hæve sårbarhedslinjen? 1. mulighed
2. mulighed
Muligheder for udvikling af strategier? 1. mulighed
2. mulighed
Muligheder for kompenserende indsatser? 1. mulighed
2. mulighed
Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Arbejde
Økonomi
Familien
Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
122 LA2
LA2 | Min Trivselsplan | Samtaleark nr. 12
© Sopra (materialet må gerne kopieres)
Mål for indsats:
Betydning for mig:
Forhindring for:
Planlagt indsats for at hæve sårbarhedslinjen
Indsats:
Iværksættes sammen med: Evaluering:
Iværksættes dato: Evalueringsdato:
Planlagt indsats for udvikling af strategier
Indsats:
Iværksættes sammen med: Evaluering:
Iværksættes dato: Evalueringsdato:
Planlagt indsats for kompenserende indsatser
Indsats:
Iværksættes sammen med: Evaluering:
Iværksættes dato: Evalueringsdato:
Handleplansskema Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Arbejde
Økonomi
Familien
Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Manual 123
BILAG 3:
TRIVSELSPLAN FOR FAGPROFESSIONELLE
Belastningstegn Fælles faglig tilgang
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Advarselstegn
Trivselsplan
Fælles faglig tilgang
Trivselstegn Fælles faglig tilgang
Belastningsniveau
Borgerens navn:
Dato:
↓
2. Når du har tegnet kurven, så skal du sætte
1. Tegn en kurve over borgerens belastningsniveau
borgerens belastninger ind under kurven 🙂
↓
124 LA2
BILAG 4:
SAMTALEARK TIL FAGPROFESSIONELLE
LA2 | Trivselsplan for fagprofessionelle | Samtaleark nr. 1
© Sopra (materialet må gerne kopieres)
Udefra perspektiv: Vores tanker om borgeren
Manual 125
LA2 | Trivselsplan for fagprofessionelle | Samtaleark nr. 2
© Sopra (materialet må gerne kopieres)
Borgerens ressourcer
126 LA2
LA2 | Trivselsplan for fagprofessionelle | Samtaleark nr. 3
© Sopra (materialet må gerne kopieres)
¨ Relationer
(familie, venner og professionelle)
¨ Fællesskaber
(fx kor, idrætsklub, filmklub, frivilligt arbejde)
¨ Interesser
(fx mærkelige havdyr, historiske begivenheder, de indre dele af en bilmotor, katte)
¨ Hobbyer
(fx kreative aktiviteter, fysisk aktivitet, spil, film og bøger, madlavning og bagning,
have og planter, fotografi, gåture, musik, pusle med kæledyr)
¨ Basale behov
(fx at mærke sult, tørst, træthed, kulde, varme)
¨ Talenter
(fx at læse, regne, have gehør, farvesans, være god til dyr, ”grønne fingre”)
¨ Uddannelser
(gennemført helt eller delvist)
¨ Beskæftigelse
(i form af tilknytning til en arbejdsplads eller alternativ beskæftigelse)
¨ Personlige egenskaber
(fx at være empatisk, omsorgsfuld, omhyggelig, tænksom, lærenem, hyggelig, charmerende)
¨ Handleevner
(fx at tage initiativ til at vaske tøj, gøre rent, købe ind, lave mad, gå til tandlæge, ringe til
familien, tilbyde at hjælpe en ven osv.)
¨ Beder om hjælp
(fx at sende en sms, ringe til en ven, kontakte de fagprofessionelle)
¨ Motivation til forandring
(noget borgeren gerne vil gøre, opleve, se, høre eller fortælle)
¨ Håb og drømme for fremtiden
¨ Værdier, overbevisninger som borgeren har om, hvad der er vigtigt og rigtigt
Eksempler på ressourcer
Manual 127
Fagprofessionelle
Indercirkel
Mellemcirkel
Ydercirkel
Slægt
Indercirkel
Mellemcirkel
Ydercirkel
Andre (naboer, venner)
Indercirkel
Mellemcirkel
Ydercirkel
Arbejde, skole
Indercirkel
Mellemcirkel
Ydercirkel
Familie
Indercirkel
Mellemcirkel
Ydercirkel
Familie
Mig
Slægt
Fagprofessionelle Andre (naboer, venner)
Arbejde, skole
Ydercirkel
Mellemcirkel
Indercirkel
Borgerens netværk
Redskabet Netværkskort anvendes i Åben Dialog, og er udtaget af Metodemanual for Åben Dialog.
Den fulde metodemanual er at finde på Socialstyrelsens hjemmeside: http://socialstyrelsen.dk/udgivelser/metodemanual-for-aben-dialog
LA2 | Trivselsplan for fagprofessionelle | Samtaleark nr. 4
© Sopra (materialet må gerne kopieres)
128 LA2
LA2 | Trivselsplan for fagprofessionelle | Samtaleark nr. 5
© Sopra (materialet må gerne kopieres)
Borgerens trivselstegn
Sæt kryds ved de trivselstegn, som du kan genkende hos borgeren. Trivselstegnene
skal overføres til Trivselsplan – For fagprofessionelle eller samtaleark nr. 10.
Almindelige tegn på trivsel og velbefindende:
¨ Har lyst til at være sammen med andre
¨ Har humor
¨ Har god søvn og døgnrytme
¨ Er sammenhængende i tanker og tale
¨ Deltager i sociale aktiviteter
¨ Hører musik, synger eller nynner
¨ Spiser sammen med andre
¨ Går ture
¨ Nyder naturen
¨ Dyrker motion
¨ Går op i sine hobbyer og interesser
¨ Opsøger selskab
¨ Kan rumme andres irriterende bemærkninger
¨ Er i kontakt med sit netværk
¨ Bruger sine ressourcer
¨ Tager hensyn til andre
¨ Passer sit arbejde
¨ Kommer til tiden
¨ Går i bad
¨ Børster tænder
¨ Holder sin bolig
¨ Har overskud til at rumme forskellige følelser
¨ Har styr på alkohol og andre stimulanser
¨ Tager sin medicin
¨ Andre tegn:
Manual 129
LA2 | Trivselsplan for fagprofessionelle | Samtaleark nr. 6
© Sopra (materialet må gerne kopieres)
Borgerens advarselstegn
Sæt kryds ved de advarselstegn, som du kan genkende hos borgeren. Advarselstegnene
skal overføres til Trivselsplan – For fagprofessionelle eller samtaleark nr. 10.
Almindelige advarselstegn:
¨ Er ked af det
¨ Har svært ved at sove
¨ Sover for meget
¨ Kan ikke rumme andres irriterende bemærkninger
¨ Får lyst til at skælde ud
¨ Smækker med døre
¨ Råber højt
¨ Bliver let ked af det
¨ Bliver let vred
¨ Har svært ved at stå op om morgenen
¨ Er irritabel
¨ Søger konflikter
¨ Har svært ved at huske
¨ Løser problemer dårligere end sædvanligt
¨ Har svært ved øjenkontakt
¨ Ryger/drikker mere end sædvanligt
¨ Har kort lunte
¨ Isolerer sig
¨ Er følsom over for lyd
¨ Er følsom over for lugt
¨ Er følsom overfor lys
¨ Bekymrer sig meget
¨ Har problemer med at udføre ting, borgeren plejer at kunne
¨ Har svært ved at koncentrere sig
¨ Misser aftaler
¨ Er fysisk urolig og rastløs
¨ Har svært ved at komme i bad
¨ Får ikke børstet tænder
¨ Får ikke klippet negle
¨ Får ikke redt hår
¨ Holder boligen dårligere end ellers
¨ Har tankemylder
¨ Andre tegn:
130 LA2
LA2 | Trivselsplan for fagprofessionelle | Samtaleark nr. 7
© Sopra (materialet må gerne kopieres)
Borgerens belastningstegn
Sæt kryds ved de belastningstegn, som du kan genkende hos borgeren.Belastningtegnene
skal overføres til Trivselsplan – For fagprofessionelle eller samtaleark nr. 10.
Almindelige belastningstegn:
¨ Isolerer sig
¨ Tager ikke telefonen, når den ringer
¨ Lukker ikke døren op, når nogen banker på
¨ Magter ikke at tage imod hjælp
¨ Orker ikke personalet
¨ Orker ikke andre mennesker
¨ Står ikke op af sengen
¨ Sover ikke
¨ Sover hele tiden
¨ Tror ikke på, at livet bliver godt igen
¨ Afviser kontakt med personalet
¨ Spiser ikke
¨ Drikker ikke
¨ Har tankermylder
¨ Mangler overblik
¨ Er modløs
¨ Tager intet initiativ
¨ Tager ikke sin medicin
¨ Ordner ikke sin bolig
¨ Kommer slet ikke på arbejdet
¨ Deltager ikke i fritidsaktiviteter
¨ Oplever udvikling/opblussen af symptomer på psykisk lidelse
¨ Misbruget tager over
¨ Har selvmordstanker og -trusler
¨ Andre tegn:
Manual 131
LA2 | Trivselsplan for fagprofessionelle | Samtaleark nr. 8
© Sopra (materialet må gerne kopieres)
Fælles faglig tilgang
Fælles faglig tilgang
Fælles faglig tilgang
Fælles faglig tilgang
Belastningsniveau
¨ Hente mad, så borgeren ikke skal spise i fællesrummet
¨ Støtte til at aflyse aftaler, borgeren ikke kan holde
¨ Hjælp til at kontakte netværk
¨ En taxabon hjem fra byen
¨ Nærvær
¨ Hjælp til praktiske ting, fx tømme opvaskeren
¨ Lægge tøj frem
¨ Ledsagelse
¨ Hjælp til at åbne posten og forholde sig til den
¨ Hjælp til at kontakte kommunen og støtte i dialogen
¨ Snakke om, hvad udfordringen er, og hvilke løsningsmuligheder der er
¨ Støtte borgeren i at bruge egne strategier
¨ Støtte til deltagelse i sociale aktiviteter
¨ Støtte til deltagelse i fysiske aktiviteter
¨ Finde en bagdør ud af svære situationer
¨ Lægge flere pauser ind på arbejdet
¨ Hjælp til at reducere arbejdsmængden eller strukturere arbejdet bedre
¨ Justere forventninger
¨ Hjælp til at huske at aflevere opgaver på studiet
¨ Hjælp til at kontakte netværket
¨ Støtte borgeren i at komme ud i naturen
¨ Være tilstede
¨ Tilbyde nærvær og omsorg
¨ Støtte i hverdagens gøremål
¨ Arbejde med handleplansmål
¨ Udforske og udvikle verden
¨ Støtte borgeren i at udvikle nye strategier
¨ Støtte borgeren i at sætte nye mål
¨ Inddrage borgeren i alt, hvad der er muligt
¨ Støtte borgeren i at have kontakt til netværk
Den fælles faglige tilgang skal overføres til Trivselsplan – For fagprofessionelle
eller samtaleark nr. 10.
132 LA2
LA2 | Trivselsplan for fagprofessionelle | Samtaleark nr. 9
© Sopra (materialet må gerne kopieres)
Borgerens belastninger
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Borgerens belastninger skal overføres til Trivselsplan – For fagprofessionelle eller samtaleark nr. 10.
Manual 133 LA2 | Trivselsplan for fagprofessionelle | Samtaleark nr. 10 © Sopra (materialet må gerne kopieres)
Belastningstegn Fælles faglig tilgang
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Trivselsplan
Advarselstegn Fælles faglig tilgang
Trivselstegn Fælles faglig tilgang
Belastningsniveau
Borgerens navn:
Dato:
↓
🙂
1. Tegn en kurve over borgerens belastningsniveau
2. Når du har tegnet kurven, så skal du sætte borgerens belastninger ind under kurven
↓
134 LA2
LA2 | Trivselsplan for fagprofessionelle | Samtaleark nr. 11
© Sopra (materialet må gerne kopieres)
Hvad kan vi gøre ved det?
Ideer til indsatser
Mål for indsats:
Muligheder for at hæve sårbarhedslinjen? 1. mulighed
2. mulighed
Muligheder for udvikling af strategier? 1. mulighed
2. mulighed
Muligheder for kompenserende indsatser? 1. mulighed
2. mulighed
Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Arbejde
Økonomi
Familien
Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Manual 135
LA2 | Trivselsplan for fagprofessionelle | Samtaleark nr. 12
© Sopra (materialet må gerne kopieres)
Mål for indsats:
Betydning for borgeren:
Forhindring for:
Planlagt indsats for at hæve sårbarhedslinjen
Indsats:
Iværksættes af: Evaluering:
Iværksættes dato: Evalueringsdato:
Planlagt indsats for udvikling af strategier
Indsats:
Iværksættes af: Evaluering:
Iværksættes dato: Evalueringsdato:
Planlagt indsats for kompenserende indsatser
Indsats:
Iværksættes af: Evaluering:
Iværksættes dato: Evalueringsdato:
Handleplansskema Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Arbejde
Økonomi
Familien
Belastningsniveau
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
136 LA2
BILAG 5:
MIN TRYGHEDSPLAN
Jeg gør:
Jeg føler:
Jeg gør:
Jeg føler:
Jeg gør:
Jeg føler:
Gør mere af:
Lad være med:
Gør mere af:
Lad være med:
Gør mere af:
Lad være med:
Min adfærd og mine følelser Fagprofessionel støtte Mine mestringsstrategier
Jeg kan: Jeg kan: Jeg kan:
Min Tryghedsplan
Optrapningsfase Kaosfase Stabiliseringsfase
Navn: Dato:
Udløsende årsager:
Affektniveau
Ikke kontrol
Kontrol
Manual 137
BILAG 6:
TRYGHEDSPLAN FOR FAGPROFESSIONELLE
Adfærd:
Følelser:
Adfærd:
Følelser:
Adfærd:
Følelser:
Vi skal:
Vi skal lade være med:
Vi skal:
Vi skal lade være med:
Vi skal:
Vi skal lade være med:
Borgerens adfærd og følelser Affektniveau Fagprofessionel støtte Borgerens mestringsstrategier
Hjælp borgeren med: Hjælp borgeren med: Hjælp borgeren med:
Tryghedsplan
Optrapningsfase Kaosfase Stabiliseringsfase
Borgerens navn: Dato:
Udløsende årsager:
Ikke kontrol
Kontrol
138 LA2
BILAG 7:
MIN LÆRINGSPLAN
Min Læringsplan
Belastnings/affektniveau
Navn: Dato:
Døgnet op til den kritiske episode Den kritiske episode
Ikke-kontrol
Kontrol
Hvad skete der? Hvad skete der?
Hvad følte du? Hvad følte du?
Hvad gjorde de fagprofessionelle som forværrede situationen? Hvad gjorde de fagprofessionelle som forværrede situationen?
Kunne de fagprofessionelle have gjort noget andet? Kunne de fagprofessionelle have gjort noget andet?
Hvad gjorde du for at klare situationen? Hvad gjorde du for at klare situationen?
Hvordan virkede det? Hvordan virkede det?
Har du andre gange gjort noget andet, som virkede godt? Har du andre gange gjort noget andet, som virkede godt?
Hvad gjorde de fagprofessionelle som hjalp dig? Hvad gjorde de fagprofessionelle som hjalp dig?
Forløb Fagprofessionel støtte Mine mestringsstrategier
Tegn en kurve over
dit trivselsniveau
Manual 139
BILAG 8:
LÆRINGSPLAN FOR FAGPROFESSIONELLE
Læringsplan
Belastnings/affektniveau
Borgerens navn: Dato:
Døgnet op til den kritiske episode Den kritiske episode
Ikke-kontrol
Kontrol
Hvad skete der? Hvad skete der?
Hvad følte borgeren? Hvad følte borgeren?
Hvad gjorde vi, som forværrede situationen? Hvad gjorde vi, som forværrede situationen?
Kunne vi have gjort noget andet? Kunne vi have gjort noget andet?
Hvad gjorde borgeren for at klare situationen? Hvad gjorde borgeren for at klare situationen?
Hvordan virkede det? Hvordan virkede det?
Har borgeren andre gange gjort noget, som virkede godt? Har borgeren andre gange gjort noget, som virkede godt?
Hvad gjorde vi, som hjalp borgeren? Hvad gjorde vi, som hjalp borgeren?
Forløb Fagprofessionel støtte Borgerens mestringsstrategier
Tegn en kurve over
borgerens trivselsniveau
140 LA2
Mine belastningstegn Mine mestringsstrategier
Sårbarhedslinje
Advarselslinje
Mine advarselstegn
Min Trivselsplan
Mine mestringsstrategier
Mine trivselstegn Mine trivselsstrategier
Belastningsniveau
Dato:
Navn:
↓
2. Når du har tegnet kurven, så skal du sætte
1. Tegn en kurve over dit belastningsniveau
dine belastninger ind under kurven 🙂
↓
August 2016
Kristian
Jeg er ofte stille ude
Jeg laver hulefinten uden for hulen
Jeg laver hulefinten i hulen
Jeg nørder i hobbyer
Jeg snerrer ad folk
Jeg sover ikke om natten
Jeg trækker mig fra sociale sammenhænge
Jeg mister sociale kompetencer
Jeg bliver nemt vred
Jeg er tit ked af det
Jeg maler
fokus og for at blive glad
Jeg kan nørde med mine hobbyer for at fjerne
bruger folk til noget forskelligt
mennesker om det, som jeg tumler med, da jeg
Jeg kan snakke med mange forskellige
tumler med, bearbejdet
Jeg er meget interesseret i at få det, som jeg
Jeg bruger hulefinten uden for hulen
Jeg bruger hulefinten i hulen
(jeg træder vande)
Jeg tænker: Kaos forsvinder, når jeg bare venter
Jeg er tit skarp i mine udmeldinger
Jeg har en anderledes mimik
Jeg har et højere toneleje
Jeg bevæger mig hurtigt
sådan
skændes med hende, når jeg har det
på vores relation, for jeg kommer tit til at
Jeg har ingen kontakt til mor for at passe
Jeg får lyst til at kommentere al ting
Jeg har en masse varm luft, der skal ud
Jeg bliver let irriteret Jeg lader være med at ringe til mor, for at
fjerne fokus og for at blive glad
Jeg kan nørde med mine hobbyer for at
Jeg forsøger at slå koldt vand i blodet
Jeg går og kører ture for at fjerne fokus
at få talt om det, som jeg bokser med
Jeg går til nogle bestemte personaler, for
forstår mig
Jeg ringer til en ven, fordi jeg ved, at han
passe på vores relation
Jeg har ro i det kropslige
ting i lejligheden
Jeg har overskud til at ordne de praktiske
irriterer mig
Jeg kan abstrahere fra alt det som
Jeg har god kontakt til mor
Jeg har ro i det kropslige
Jeg har overskud til at være social
til noget positivt
Jeg har overskud til at vende det negative
Jeg er i godt humør
Følelsesmæssige relationer (kæreste)
Når
Praktik
hobbyerne driller
Venskaber
Jeg besøger mine venner
Jeg holder kontakt til mit netværk
Jeg ordner mine dyr
Jeg passer min praktik
Jeg sørger for at komme ud
gør mig glad
Jeg nørder med mine hobbyer, fordi det
ryger en smøg)
Jeg går ned og er social (drikker kaffe og
er stadig en daglig beslutning)
Jeg går i gang med alt det praktiske (det
Jeg sørger for at få tingene gjort
BILAG 9:
KRISTIANS TRIVSELSPLAN (UDFYLDT) Venskaber Når hobbyerne driller Praktik Følelsesmæssige relationer (kæreste)
Manual 141
KRISTIANS TRYGHEDSPLAN (UDFYLDT)
Jeg gør:
Jeg føler:
Jeg gør:
Jeg føler:
Jeg gør:
Jeg føler:
Gør mere af:
Lad være med:
Gør mere af:
Lad være med:
Gør mere af:
Lad være med:
Min adfærd og mine følelser Fagprofessionel støtte Mine mestringsstrategier
Jeg kan: Jeg kan: Jeg kan:
Min Tryghedsplan
Optrapningsfase Kaosfase Stabiliseringsfase
Navn: Dato:
Udløsende årsager:
Affektniveau
Ikke kontrol
Kontrol
Kristian Oktober 2016
Stress er den primære årsag til mine affektudbrud, når jeg er presset i forvejen er der mange ting, som jeg reagerer på: Når folk
irriterer mig, når aftaler ikke bliver overholdt, når folk er arrogante over for mig, når planer bliver ændret hen over hovedet på mig.
Når jeg ikke er presset i forvejen, så er det meget meget sjældent, at jeg har affektudbrud idag.
Jeg snerrer ad folk.
Jeg bliver kort for hovedet.
Jeg får stive bevægelser.
Jeg får en anspændt kropsholdning
Jeg overfalder folk verbalt Jeg bliver rolig igen
Kaos, Forvirring, desperation, Afmagt
Vrede
Vrede
Afmagt
Kaos
Skyld, Skam, Afmagt
Kaos
Desperation
Hjælp mig med at fjerne fokus tilbyd fx
en gåtur eller køretur
Få mig væk fra det som frustrerer mig
Giv mig luft og tal mig mig om det som
ligger bag min frustration
Fjern dem som det går ud over
Hjælp mig med at komme væk fra
situaionen
Få mig til at føle mig OK igen
Tal situationen igennem med mig – hjælp
mig til at forstå, hvad der gik galt
Hjælp mig med at løse det problem, som
ligger nedunder
At ignorere mig
At bruge nogen former for magt (hverken
fysisk eller psykisk)
At være arrogant og tale ned til mig
At røre mig
At bruge nogen former for magt (hverken
fysisk eller psykisk)
At være arrogant og tale ned til mig
At bebrejde, give skam og skyld
At opstille konsekvenser
At lade mig være
At være arrogant og tale ned til mig
Fjerne mig fra situationen
Lade være med at omgås irriterende
mennesker
Gå en tur og køre en tur
Tale mig selv ned – sige at det er en
bagatel
Fjerne fokus fx male, nørde med mine
hobbyer, bruge hulefinten
Ringe til en ven for at få luft
Huske på at kaos forsvinder – det handler
om at træde vande indtil der igen er fast
grund under fødderne
Fjerne mig selv fra situationen Tale det hele igennem med en personale
som jeg er tryg ved
Ringe til min mor
Tænke situationen igennem selv
Fjerne fokus fx male, nørde med mine
hobbyer, bruge hulefinten – det
bagvedliggende problem er jo sjældent
løst endnu
Huske på at kaos forsvinder – det handler
om at træde vande indtil der igen er fast
grund under fødderne
142 LA2
KRISTIANS LÆRINGSPLAN (UDFYLDT)
Min Læringsplan
Belastnings/affektniveau
Navn: Dato:
Døgnet op til den kritiske episode Den kritiske episode
Ikke-kontrol
Kontrol
Hvad skete der? Hvad skete der?
Hvad følte du? Hvad følte du?
Hvad gjorde de fagprofessionelle som forværrede situationen? Hvad gjorde de fagprofessionelle som forværrede situationen?
Kunne de fagprofessionelle have gjort noget andet? Kunne de fagprofessionelle have gjort noget andet?
Hvad gjorde du for at klare situationen? Hvad gjorde du for at klare situationen?
Hvordan virkede det? Hvordan virkede det?
Har du andre gange gjort noget andet, som virkede godt? Har du andre gange gjort noget andet, som virkede godt?
Hvad gjorde de fagprofessionelle som hjalp dig? Hvad gjorde de fagprofessionelle som hjalp dig?
Forløb Fagprofessionel støtte Mine mestringsstrategier
Tegn en kurve over
dit trivselsniveau
Kristian September 2016
Jeg blev stresset om tirsdagen. Jeg fandt først ud af det om
fredagen, hvor det gik det op for mig, at jeg var bagud mht plan
for praktik og lejlighed. Så gik jeg til personalet, men kl. var
14.50, og hende som jeg gerne ville tale med, havde først tid om
mandagen. Hende som skulle lave mad i weekenden, sagde til
mig, at jeg skulle lave mad. Det kunne jeg slet ikke magte.
Jeg vågnede op søndag morgen, og det var en rigtig møj
morgen. Jeg havde ikke lyst til at gå ned i fællesrummet, drikke
kaffe og ryge smøger med de andre. Til sidste gjorde jeg det
alligevel, og så blev jeg rigtig vred på en bofælle. Jeg overfaldt
ham verbalt, og det stoppede først, da han gik ud af stuen.
Fra tirsdag til fredag kunne jeg ikke rigtig mærke noget, jeg
havde også travlt med alt muligt andet, men nu kan jeg godt se,
at det har ligget og rumlet fra om tirsdagen.
Om fredagen fik jeg det helt vildt dårligt. Jeg følte fortvivlelse,
desperation og kaos.
Om lørdagen blev det bare endnu værre.
Jeg var vred udenpå, men indeni var jeg fortvivlet og desperat.
Jeg tror nok, at kaos er det som bedst beskriver det hele.
Det hjalp mig, at vi om fredagen lavede en aftale om at tale
sammen om mandagen.
De gjorde jo ikke noget før, under eller efter situationen.
Men da jeg selv tilbød at køre en personale hjem, så tog han
imod mit tilbud, og så fik vi en mega god snak både i bilen og
hjemme hos ham.
Det var ikke så godt, at hende som skulle lave mad i weekenden,
sagde til mig, at jeg skulle lave mad istedet for hende. Jeg kunne
slet ikke magte det, fordi jeg forvejen havde for meget om
ørerne. Hvis det havde været en dag, hvor jeg havde haft det
godt, så havde det været en super hyggelig ting at gøre – men
jeg havde det ikke spor godt.
Ikke noget.
Hende i køkkenet kunne have taget ansvar og ladet være med at
køre den af på mig.
I forhold til aftalen med at tale sammen om mandagen, så kan
jeg ikke se, at hun kunne have gjort noget andet. Altså de har jo
også ret til at have fri, og jeg kunne jo bare have ladet være med
at komme kl. 14.50, hvor hun har fri kl. 15.
Det ved jeg ikke. Det tror jeg ikke.
Jeg sagde fra overfor at lave mad.
Jeg prøvede at hænge i og se tiden an.
Jeg prøvede at ringe til en ven, men han havde ikke tid.
Jeg lavede hulefinten og jeg malede.
Jeg gik først op for at male – det koksede. Så kørte jeg en tur,
men jeg var stadig oppe at køre. Så kørte jeg en personale
hjem, og det var super godt. Til sidst ringede jeg til min mor, for
at vende min nye plan med hende. Det var også rigtig godt.
Hulefinten virkede fint. Det gjorde, at jeg ikke var sammen med
irriterende mennesker.
Jeg malede for at fjerne fokus. Det virkede rigtig godt.
Jeg blev jo ikke vred fra tirsdag-lørdag.
Det virkede at køre ham personalen hjem:
Det fjernede fokus, jeg fik bearbejdet mit kaos.
Vi lagde en plan for fremtiden
Vi lagde en plan for vores tur til Bornholm
Jeg kunne have ringet til min sagsbehandler.
Jeg kunne have begyndt at kigge på lejligheder.
Jeg kunne have nørdet noget mere med mine hobbyer.
Jeg kunne have ringet til personalet og til min ven igen.
Været bedre til at fjerne fokus.
Nørdet med dyr.
Talt med en ven.
Manual 143
BILAG 10:
UDDANNELSE I LA2
Grunduddannelse
Grunduddannelsen i LA2 består af 2 hele undervisningsdage.
Grunduddannelsen gennemføres i hold af ca. 20 og kan fx tilrettelægges
for de enheder, som sammen skal anvende LA2 – enten hele afdelinger
eller samarbejdende teams på tværs af afdelinger og med eller
uden borgerne. Grunduddannelsen udbydes pt. alene af Sopra.
Grunduddannelsen består af indføring i LA2, dvs. Trivselsplanen,
Tryghedsplanen og Læringsplanen. Der introduceres til teorien bag LA2
og til den målrettede og bevidste tilgang til at arbejde med borgerens
indefra og den fagprofessionelles udefra perspektiv, samt anvendelse af
manualen, Trivselsplaner, Tryghedsplaner og Læringsplaner, med mål
om at deltagerne efter endt grundkursus kan anvende LA2 på sig selv og
andre. Fagprofessionelle, der har arbejdet med borgerinddragelse før, kan
desuden arbejde med LA2 og videreformidle metoden.
Som del af implementeringen tilrettelægges opfølgningsdage.
Opfølgningsdagene går i dybden med enkelte elementer i metoden, fx
borgerinddragelsen. Der er tale om konkret eksemplarisk læring ift. de
enkelte elementer. Opfølgningsdage kan desuden gå ind i anvendelse af
metoden i komplekse enkeltsager.
Opfølgningsdage tilrettelægges som 2 x1 dag om året i år et, to og tre i
alle organisationer som implementerer LA2.
Introduktion til LA2 for borgere
Introducerende undervisning i LA2 for borgere i projektet kan
tilrettelægges som et oplæg på to timer i forbindelse med en
undervisningsdag på grunduddannelsen. Introduktionen til borgerne
har fokus på vigtigheden af borgerens indefra perspektiv i samarbejdet
mellem borgere og fagprofessionelle. Borgere kan involveres på mange
forskellige måder afhængig af det enkelte steds normale praksis. I
borgernes fælleslokaler med kaffe og kage eller i et tilgængeligt lokale i
nærheden. Det er helt og aldeles kontekstbestemt med udgangspunkt i
lokale praksisser.
Undervisere og superbrugere
I større organisationer vil det være en fordel at uddanne
lokale undervisere, superbrugere, implementeringsteam eller
ressourcepersoner. Altså fagprofessionelle der får ekstra undervisning
og træning i at anvende metoden og fremadrettet kan påtage sig
både undervisnings-, trænings- og kollega-supervisionsopgaver i
organisationen. Hvis organisationen selv kan stille med et hold (ca.
12 personer) af kommende undervisere/superbrugere, kan dette
144 LA2
tilrettelægges lokalt, og ellers vil Sopra ca. en gang årligt afholde en
uddannelse for kommende undervisere/superbrugere i LA2 med mulighed
for certificering i metoden.
I større organisationer er gevinsten ved etablering af lokal triade,
tilsvarende større. Jo flere ansatte, jo større behov for struktur,
koordinering og synlig ledelse. Triader har vist sig at kunne drive
implementeringsprocesser fremad. En triade består, som tidligere nævnt
af ledelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant
LA2 uddannelsen har fokus på at træne og få rutine i at anvende,
supervisere og undervise i LA2. På uddannelsen arbejdes der med:
ƒ Anvendelsen af LA2
ƒ Planlægning af et undervisningsforløb i forhold til borgere
ƒ Supervision af kolleger om borgere med problemskabende adfærd
med udgangspunkt i LA2
ƒ Undervisning af andre fagprofessionelle i LA2
ƒ Oplæring af kolleger i brugen af LA2 (superbrugere)
ƒ Grundviden om implementering af LA2
Uddannelsen tilrettelægges som 8 undervisningsdage i løbet af 4-6
måneder. Der vil være opstart på uddannelsen i september 2017. Hold øje
på www.sopra.dk
Træning og supervision
Når implementering skal planlægges og tilrettelægges, viser alle
undersøgelser, at on-the-job træning og løbende opfølgning er afgørende
for at få succes med implementeringen og effekt af de ønskede
ændringer. Det er derfor vores anbefaling, at de fagprofessionelle tilbydes
træning, supervision og opfølgning på anvendelsen af LA2 enten ved
særligt uddannede interne aktører eller ved ekstern konsulentbistand fra
Sopra eller en kombination af begge dele. Det vil være hensigtsmæssigt
med særlig træning og supervision hver eller hver anden måned i en
periode på 6-12 måneder.
Manual 145
EGNE NOTER
Socialstyrelsen
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Telefon: 72 42 37 00
www.socialstyrelsen.dk
Sopra
Quintus – Refshalevej 110 A
1432 København K
Telefon: 51 48 85 82
www.sopra.dk
© Sopra 9 788799 946921