Akutanbringelse
Barnets Lov §12 stk. 3
Når der opstår et akut behov for anbringelse af et barn eller en ung, og der endnu ikke er fundet et egnet og godkendt tilbud, kan vi træde til med en midlertidig løsning. Vi tilbyder akut anbringelse i op til tre uger med mulighed for forlængelse i tre uger, hvor vi sikrer en så tryg, stabil og skånsom overgang som muligt.
Anbringelsen kan vare op til tre uger med mulighed for forlængelse i op til seks uger samlet. Ordningen benyttes i situationer, hvor kommunen vurderer, at en øjeblikkelig anbringelse er nødvendig, men hvor det permanente tilbud endnu ikke er fastlagt.
Vi rykker ud døgnet rundt – i hele Danmark
Vi skaber øjeblikkelig tryghed, omsorg og stabilitet for barnet eller den unge i en akut situation. Gennem anbringelsen skaber vi ro og overblik, så der er grundlag for at foretage en faglig vurdering af det videre behov og forløb.
Vi tilbyder også afrusning af den unge såfremt at dette er aktuelt. Akut anbringelse er en afgørende foranstaltning, hvor vi sikrer, at barnet får den nødvendige beskyttelse og omsorg, indtil der kan træffes yderligere tiltag for barnet/den unges trivsel og udvikling.
Vi arbejder ud fra følgende principper:
Aktiv inddragelse og information i øjenhøjde
Fokus på ressourcer hos barnet/den unge og forældre
Bevidsthed om reaktioner og belastninger
Vedligeholdelse af relationer til netværk og familie
Tværfagligt samarbejde og tæt koordinering med kommunen
